Handelsgymnasium sætter ludomani på skoleskemaet
9.12.2025 08:53:17 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Handelsgymnasium i Randers oplever, at de unge i stigende grad spiller, og flere ender i problemer. Nu udvikles forløb, hvor viden om pengespil bringes ind i undervisningen.

Pengespil er et stigende problem blandt unge. Det mærker de også på Tradium Handelsgymnasium i Randers, der har cirka 1.000 elever.
- Vi oplever flere unge, som har et usundt forhold til det at gamble og nogle som udvikler en decideret spilafhængighed. Vi har desværre nogle alvorlige eksempler på det, siger rektor Jakob Zoffmann Lønvig.
Han kan ikke sætte tal på omfanget, men fortæller, at skolens studievejledere særligt de seneste fire år har oplevet, at unge henvender sig med problemer, eller at deres pårørende slår alarm.
Derfor har skolen siden 2021 sat fokus på problemet med årlige oplæg om ludomani for 2. g’erne, og man har også spærret for, at man kan spille på skolens netværk. Nu ønsker handelsgymnasiet at gå et skridt videre.
- Vi vil gerne inddrage det i undervisningen. Vi mener, at det også vores opgave at danne de unge på det her område, siger Jakob Zoffmann Lønvig.
Undervisningsforløb med fokus på pengespil skal udvikles den kommende tid. Tanken er, at eleverne for eksempel kan arbejde med odds og sandsynlighed i matematik, spillovgivning i erhvervsjura og markedsføring af spil i faget afsætning.
Til at udvikle undervisningen modtager Tradium 50.000 kroner fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har den seneste tid sat fokus på ludomani, da pengeinstituttet oplever, at for mange kunder kommer i økonomisk uføre. Derfor vækker det glæde, at en uddannelsesinstitution sætter handling bag ordene.
- Vi ser jo, hvor hårdt det her rammer både den enkelte og hele familier. Derfor betyder det meget, at Tradium går forrest, siger Dorthe Ankersen, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Assentoft – og selv mor til en datter, der går på Tradium.
Dorthe Ankersen håber, at Tradiums fokus på spilafhængighed ikke kun vil gøre en forskel blandt de unge, men også smitter af på forældrene.
- Det er godt, at skolen gør noget, men det er i endnu højere grad os forældre, der har et ansvar. Vi skal tale med vores unge og være opmærksomme, så problemerne opdages tidligere og forhåbentlig kan undgås, siger hun.
Så meget spiller de unge
Der er ikke kun Tradium, der oplever, at pengespil er blevet en social aktivitet især blandt unge mænd. I en undersøgelse foretaget af DR i september svarede 50 ud af 88 gymnasierektorer, at de har elever, der gambler i skoletiden.
Den seneste store nationale undersøgelse af danskernes spilvaner fra 2021 konkluderede, at personer i aldersgrupperne 18-24 år og 25-39 år er overrepræsenteret blandt danskere med spilproblemer.
En analyse fra Sparekassen Kronjylland viser, at de unge mandlige kunders forbrug af spiltjenester er mere end fordoblet siden netop 2021. De 18-24-årige kunder overfører i gennemsnit 780 kroner om måneden til spiltjenester.
Kontakter
Nikolaj SøndergaardKommunikationsmedarbejder
Tlf:29848104nsoe@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse23.3.2026 13:28:10 CET | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum