Huspriserne er steget med 675 kr. om dagen mens udbuddet skrumper
9.12.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for november 2025.
- Ved indgangen til december 2025 var der 28.416 huse til salg på landsplan - et fald på cirka 12 pct. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Nedgangen i boligudbuddet ses i alle landsdele, men er mest markant på Sjælland, hvor udbuddet i Østsjælland og Nordsjælland er faldet med henholdsvis 32 pct. og 23 pct. i forhold til året før.
- Et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stod ved indgangen til december til salg for godt 3,1 mio. kr. –en stigning på 8,5 pct. siden sidste år. Udbudspriserne er dermed steget med cirka 675 kr. om dagen på landsplan.
- Priserne er steget i alle landsdele undtagen Vestjylland. De største stigninger er sket i København by, hvor et gennemsnitligt hus er blevet knap 1,3 mio. kr. dyrere på et år – svarende til omkring 3.500 kr. om dagen. I den anden ende af skalaen ligger Vestjylland, hvor udbudspriserne er faldet det seneste år. Her er prisen for et gennemsnitligt hus reduceret med cirka 80 kr. om dagen.
"Det seneste år har vi set en tydelig opdeling af boligmarkedet. Øst for Storebælt er udbudspriserne for huse steget markant med tocifrede procentvise stigninger de fleste steder – faktisk svarende til næsten 1.500 kroner om dagen. Vest for Storebælt har udviklingen været langt mere afdæmpet, hvor huspriserne kun er steget med omkring 140 kroner om dagen, og nogle steder er de endda faldet," siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering, og fortsætter:
"Der er mere end dobbelt så mange huse til salg vest for Storebælt som øst for, og det forklarer en del af forskellen. Samtidig står dansk økonomi stærkt, og husholdningerne har generelt en solid økonomi – det betyder, at interessen for boligkøb fortsat er høj, selvom priserne er steget."
Læs hele nyheden her.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet holder fast i de høje priser10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for juli 2026.
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finans Danmark efter ny EU-rapport: Flere investeringer i Europa kræver ændrede bankregler17.7.2026 16:10:08 CEST | Pressemeddelelse
Gode tiltag i ny EU-rapport om bankernes konkurrenceevne, men der er stadig brug for forslag, som på kort sigt kan sikre øgede investeringer i vækst og styrket konkurrenceevne i Europa, lyder det fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum