Stigende fødevarepriser kan flytte to ud af tre stemmer
9.12.2025 06:36:45 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Fødevarepriser er blevet et afgørende vælgertema, hvor næsten to ud af tre danskere svarer, at de stigende fødevarepriser i større eller mindre grad kan påvirke deres stemme ved næste folketingsvalg.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK).
“Fødevarepriserne er ikke længere bare et spørgsmål om privatøkonomi – de er blevet et reelt politisk nøglespørgsmål. Når næsten to ud af tre danskere siger, at prisudviklingen kan påvirke deres stemme, er det et tydeligt signal til Christiansborg om, at der skal handles markant,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.
Samtidig placerer over halvdelen af befolkningen fødevarepriser blandt de vigtigste politiske emner overhovedet, når de vurderer fremtidens politiske prioriteter.
Baggrunden er tydelig
Fødevarepriserne er siden januar 2022 steget med 27 procent – mere end dobbelt så meget som de generelle forbrugerpriser. Det daglige indkøb fylder derfor stadig mere i husholdningsbudgettet.
Danskerne oplever da også, at de nuværende politiske tiltag ikke er nok og står mål med problemet. 88 procent af danskerne efterspørger yderligere tiltag og ca. 8 ud af 10 danskere støtter, at der indføres lavere moms på fødevarer i Danmark.
“Når fødevarepriser bliver et valgtema for så mange danskere, er det et klart tegn på, at de nuværende politiske greb ikke er tilstrækkelige. Der er behov for reelle initiativer, som kan mærkes i hverdagen – og her er lavere moms på fødevarer et helt centralt værktøj,” fortæller Jannick Nytoft.
Danmark har i dag Europas højeste beskatning af fødevarer med en fødevaremoms på 25 procent – markant højere end nabolande som Tyskland (7 procent) og Sverige (snart 6 procent). Det gør danske fødevarepriser særligt følsomme over for internationale prisstigninger.
“Afskaffelsen af særpunktafgifter på kaffe og chokolade mv. er et vigtigt skridt, men danskerne oplever helt berettiget, at det ikke er nok. Med en af Europas højeste fødevaremomser rammer internationale prisstigninger ekstra hårdt herhjemme. Derfor må en lavere moms på fødevarer være næste store skridt og 0 moms på frugt og grønt allerede nu,” understreger Jannick Nytoft.
DSK foreslår derfor to konkrete initiativer
1. En samlet plan for reduceret fødevaremoms
Udarbejdelsen af en bred dansk model for lavere momssats på fødevarer, inspireret af den svenske afgrænsning.
2. Nulmoms på frugt og grønt
Et enkelt, afgrænset første skridt, der hurtigt vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet – og samtidig bidrage til sundere kostvaner.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum