Studerende demonstrerer mod lukning af læreruddannelse
9.12.2025 05:00:00 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Ledelsen på Københavns Professionshøjskole vil nedlægge den 90 år gamle læreruddannelse på Frederiksberg. Det vil betyde færre lærerstuderende i en tid med massiv lærermangel. Sådan lyder det fra de studerende, der tirsdag eftermiddag afholder stor demonstration.
Nyhed fra Lærerstuderendes Landskreds:
Bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole skal tirsdag eftermiddag beslutte, hvorvidt læreruddannelsen på Frederiksberg skal lukke. Det sker efter ledelsen på Københavns Professionshøjskole for blot 13 dage siden meddelte de studerende og offentligheden, at man havde planer om at lukke den 90 år gamle læreruddannelse til sommer:
“Vi har brug for flere lærerstuderende, ikke færre. Derfor mener vi det er en enormt dårlig idé, at lukke vores uddannelse. Læreruddannelsen på Frederiksberg har et stigende ansøgertal og et lavt frafald. Det er den slags vi skal bygge videre på, ikke rive ned,” siger Embla Bangsgaard Nielsen, der er tovholder for demonstrationen.
De studerende forventer op imod 1.000 deltagere til demonstrationen. Demonstrationen ankommer til Campus Carlsberg klokken 14.30, hvor der vil være sang og taler fra blandt andet Rosa Lund og Ida Auken:
“Vi har mødt stor opbakning til vores sag fra mange forskellige kanter. Det her handler jo ikke bare om vores uddannelse, men om hele folkeskolens fremtid. Hvis vi accepterer nedskæringer på læreruddannelsen nu, accepterer vi også, at mine børn får en klasselærer på 19. Det mener vi ikke, at vi er tjent med som samfund,” siger Embla Bangsgaard Nielsen.
Tirsdag eftermiddag træffer bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole den endelige beslutning omkring fremtiden for læreruddannelsen på Frederiksberg. Det sker efter en indragelsesprocces på blot 13 dage:
“Vi mener ikke, at man kan træffe en så stor og permanent beslutning på et så forhastet grundlag. Vi har spillet ind med flere finansieringsmuligheder, som ikke er blevet undersøgt. Dem skal vi have undersøgt til bunds, men det kan ikke nås på 13 dage. Derfor håber vi at bestyrelsen som minimum vil udskyde beslutningen, så processen kan foregå ordentligt,” siger Embla Bangsgaard Nielsen.
Demonstrationen starter klokken 13:30, hvor de studerende vil marchere fra læreruddannelsen på Frederiksberg mod Campus Carlsberg, hvor bestyrelsen holder møde. De ankommer til Campus Carlsberg klokken 15, hvor der vil være program med sang og taler.
For pressehenveldelser vedrørende demonstrationen, kontakt:
Embla Bangsgaard Nielsen, tovholder for demonstrationen, på 29721100
Kontakter
Embla Bangsgaard NielsenTovholder for demonstrationen
Tlf:29721100Følg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”2.6.2026 16:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder26.5.2026 07:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Investerer en ny regering 5 milliarder i folkeskolen, så lærerne kan sikre, at flere består afgangsprøverne, vil det frem mod 2070 øge arbejdsudbuddet og velstanden, viser en ny rapport fra AE-rådet. “Investeringer i de unges livsmuligheder er den bedste investering, vi kan foretage os,” siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Ny undersøgelse: Tolærertimer vil styrke elevers faglighed og trivsel20.5.2026 07:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af folkeskolelærerne ser to lærere i dansk og matematik som en god løsning til at styrke elevernes faglige niveau og trivsel – helt nødvendigt, at en ny regering styrker undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne29.4.2026 13:59:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum