Aiman spreder glæde i Gladsaxes plejeboliger
10.12.2025 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Aiman har et udviklingshandicap og et helt særligt nærvær, som beboerne i Rosenlund Plejeboliger har stor glæde af.

Frivilligfællesskabet ’Hverdagsaktivisterne’ i Gladsaxe giver borgere med handicap mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer – både som frivillige, fællesskabsbyggere og aktive medborgere.
Aiman har et udviklingshandicap og er med som frivillig, når Rosenlund Plejeboliger i Gladsaxe afholder erindringsdans.
Takkede ja med det samme
Aiman er en ung kvinde med et stort smil, en stor portion hjertevarme, og de seneste seks år har hun boet på Kellersvej i Gladsaxe. Hun holder meget af musik og fester, og derfor takkede hun straks ja, da muligheden bød sig for at være frivillig til dans og musik på Rosenlund.
- Jeg har tidligere prøvet at være frivillig med Hverdagsaktivisterne. Det var i forbindelse med en indsamling, og jeg syntes, at det var sjovt. Så jeg ville gerne prøve mere frivilligt arbejde, og jeg havde aldrig prøvet at være på et plejehjem før. Men mest af alt vil jeg bare gerne gøre noget godt for andre, siger Aiman.
Har været en gave
Erindringsdans er en særlig aktivitet, hvor musik og dans bruges til at vække minder og skabe glæde – ikke mindst hos seniorer og mennesker med demens. På den måde er det mere og andet end bare dans. Og en af dem, der satte sit præg på forårets forløb, var Aiman.
- Flere beboere har givet udtryk for, at det var både inspirerende og livsbekræftende at møde en frivillig som Aiman. For dem blev hendes tilstedeværelse en mulighed for at opleve fællesskab på nye måder. Og for os medarbejdere på Rosenlund er der ingen tvivl: Aiman har været en gave, fortæller Kristine Ørtoft Geisler, der er socialpædagog på Rosenlund.
Forskelle bliver opløst
Det er Gladsaxes civilsamfundskoordinator Mille Tindø, som står for at matche interesserede borgere med muligheder for at blive frivillige. Og for hende er Aiman et godt eksempel på, hvordan frivillighed kan være med til, at forskelle bliver opløst, og ligheder fundet.
- Historien om Aiman viser os, hvordan mennesker med handicap ikke kun er modtagere af hjælp. De kan også være stærke medskabere i samfundet. For når en udsat gruppe rækker hånden ud og støtter en anden, opstår der noget smukt. Det handler om at se mennesket bag handicappet og de ressourcer, der bor der, siger Mille Tindø.
Rosenlund Plejeboliger har netop startet et nyt forløb med erindringsdans, og igen er Aiman inviteret med. Denne gang som frivillig danser.
Du kan læse mere om Hverdagsaktivisterne på gladsaxe.dk/hverdagsaktivisterne
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
To borgmestre vil have gang i indsatsen mod støj fra M31.7.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes og Herlevs borgmestre vil mødes med den nye transportminister for at genstarte dialogen om at sænke trafikstøjen fra Motorring 3.
Nyt samarbejde mellem SOSU H og Gladsaxe Handicaptilbud styrker kobling mellem teori og praksis15.6.2026 09:09:29 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Handicaptilbud og SOSU H har indgået et nyt samarbejde, der styrker koblingen mellem teori og praksis for grundforløbselever. Eleverne fra SOSU H besøger forskellige botilbud og får erfaring med arbejdet med borgere med udviklingshandicap, psykiske lidelser og komplekse støttebehov.
Danmarks første bæredygtige buslæskærm ligger i Gladsaxe15.6.2026 07:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i træ, med solpaneldrevet digital infoskærm og levende tag.
GoMonkey Cave Gladsaxe tager stort skridt mod en åbning11.6.2026 12:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af området ved den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang. Caféen, der bliver et fælles mødested for alle omkring Idrætsanlæggene, åbner på lørdag. Du kan allerede nu booke tid i GoMonkey Cave, der åbner 1. august.
Invitation til indvielse af Danmarks første bæredygtige buslæskur10.6.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Onsdag den 10. juni kl. 14 indvier Gladsaxe Kommune og Bauer Media Outdoor (tidligere Clear Channel Danmark) officielt Danmarks første Milestone buslæskærm, som er en ny generation af buslæskure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum