Foredrag: historiske fund i Østersøens vragmuseum
17.2.2025 13:00:00 CET | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse

Østersøen er et skatkammer for marinarkæologer og et af de steder i verden, hvor man finder flest velbevarede skibsvrag. Torsdag d. 27. februar besøger den svenske marinarkæolog Jim Hansson M/S Museet for Søfart i Helsingør, og tager publikum med på opdagelse i Østersøens store vragmuseum. Han er marinarkæolog på VRAK - Museum of Wrecks - i Stockholm, har dykket efter vrag i mere end 30 år og var bl.a. med til det sensationelle fund af vraget af krigsskibet ÄPPLET fra 1629 - søsterskib til det verdensberømte Vasaskib.
Ved foredraget på M/S fortæller han om sine mange vragdyk, de tabte historiske krigsskibe og spektakulære vragfund, der kan give ny viden om fortiden og tidligere tiders skibsbyggeri.
"Jim Hansson kan gøre os klogere på den maritime historie og det liv, man levede på den tid, hvor skibene gik ned. Det er også en unik mulighed for at møde en forsker, der har været helt tæt på vragfund på Østersøens bund. Marinarkæologi kan være en form for skattejagt, som de fleste af os ikke har en chance for at opleve. Her hører vi historien fra en af dem, der var med, så vi kan leve os ind i den åndeløse spænding," siger Sarah Giersing, udstillingschef på M/S Museet for Søfart.
DEN TABTE FLÅDE
Jim Hansson står også i spidsen for Sveriges hidtil største maritimhistoriske forskningsprojekt, "Den Tabte Flåde", der belyser 500 års marinehistorie og allerede har gjort fund, der har vakt opsigt i hele verden. Indtil videre har projektet fundet og identificeret 20 krigsskibe bl.a. de danske orlogsskibe TU LÖVER, NEPTUNUS og ikke mindst ÄPPLET.
Foredraget foregår på svensk. Arrangementet finder sted i forbindelse med museets anmelderroste særudstilling "Østersøens gåder - ekko fra dybet", der bl.a. viser undervandsfotografier af vrag på bunden af Østersøen.
Praktisk info:
Arrangementet "Jim og den tabte flåde" foregår på svensk, torsdag d. 27. februar kl. 17:00 - 18:30
Gratis med årskort eller når entreen til museet er betalt. Det er nødvendigt at booke plads via museets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Heidi Vesterberg
Presseansvarlig
hv@mfs.dk
+45 51 24 92 84
Billeder






Links
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skyggeflåder og maritim sikkerhed31.3.2026 10:12:19 CEST | Pressemeddelelse
På trods af sanktioner vokser den russiske skyggeflåde. Hvordan fungerer skyggeflåden, hvordan kan den fortsat sejle gennem de danske farvande og hvad betyder det for den maritime sikkerhed? Seniorforsker Jessica Larsen fra DIIS besøger M/S Museet for Søfart, der med formatet M/S Udsyn sætter fokus på nutidens maritime udfordringer.
Påske: Byg søfartens dyr i Plus-Plus18.3.2026 13:50:38 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien åbner M/S Museet for Søfart dørene til ’Plus-Pluseriet’ - et nyt kreativt workshopunivers for børn og voksne. Her kan børnefamilier slippe fantasien løs og bygge søfartens dyr i Plus-Plus - og blive klogerere på livet til søs.
Nutidens søfart på museum5.3.2026 13:42:00 CET | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart sætter fokus på nutiden med udstillingen Life at Sea, der viser søfolks egne fotografier af livet til søs. Udstillingen er en del af museets nye format M/S Udsyn, der belyser aktuelle maritime temaer - fra skyggeflåder til klimaforandring og hverdagen på havet.
Kurs mod vinterferie3.2.2026 14:51:47 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien er M/S Museet for Søfart lastet med spændende særudstillinger, sømandssjov for børn, indendørs legeunivers og masser af maritime eventyr i den nye store faste udstilling: ”SØFARER - 400 års danmarkshistorie”. Museeet er kåret som årets bedste museumsoplevelse, og der er gratis adgang for børn.
GLØD: Ny lysfestival i Helsingør9.1.2026 10:47:33 CET | Pressemeddelelse
Med åbningen af 'GLØD - Elsinore Light Festival' får Helsingør nu sin egen lysfestival. Fire af byens aktører er gået sammen om, at tænde lys i vintermørket og forvandle Kulturhavn Kronborg til et rum for lys, lyd og eftertanke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum