Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger: Så meget sparer du
9.12.2025 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Fra 2026 hæves beskæftigelsesfradraget for seniorer markant, og perioden for fradraget forlænges samtidig med tre år. Her får du et overblik over, hvor meget du kan se frem til at spare i årene op til din pension, når reglerne træder i kraft.

Som en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti er det besluttet at hæve beskæftigelsesfradraget for seniorer markant. I 2026 stiger fradraget fra højst 6.100 kr. til højst 37.000 kr. Samtidig forlænges perioden, hvor det er muligt at få fradraget fra to til fem år før folkepensionsalderen.
”I det nye år hæves beskæftigelsesfradraget for seniorer markant, og samtidig forlænges perioden, hvor det er muligt at få fradraget. Det har stor betydning for seniorers økonomi og skatteforhold. Beskæftigelsesfradraget for seniorer kommer oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag på op til 63.300 kr. i 2026,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Lovændringen er ikke vedtaget endnu, men det forventes at ske i april 2026.
Mulighed for flere beskæftigelsesfradrag
Det ekstra høje beskæftigelsesfradrag for seniorer er ikke det eneste beskæftigelsesfradrag, som du kan få glæde af, og de beregnes hver især forskelligt. Derfor kan det være svært at gennemskue, præcis hvor meget du sparer – særligt hvis du har ret til flere fradrag.
I 2026 er der tre slags beskæftigelsesfradrag:
- Det almindelige beskæftigelsesfradrag på højst 63.300 kr.
- Beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere på højst 50.600 kr.
- Beskæftigelsesfradrag til seniorer med højst fem år til folkepensionsalderen på 37.000 kr. (træder først i kraft i løbet af 2026).
”Størrelsen på beskæftigelsesfradraget og dermed skattebesparelsen afhænger af din indkomst. Det er forskellige procentsatser, der ligger til grund for de forskellige former for beskæftigelsesfradrag, og de beregnes derfor forskelligt,” siger Søren Bech og fortsætter:
”Heldigvis skal du ikke selv beregne beskæftigelsesfradraget. Det bliver automatisk beregnet på årsopgørelsen og forskudsopgørelsen ud fra den løn mv., der er indtastet.”
Så meget kan du forvente at spare i skat
Størrelsen på beskæftigelsesfradraget afhænger af, hvor meget du tjener. Der er nemlig en øvre grænse for, hvor stort dit fradrag kan blive. Er din indkomst lavere end det maksimale beløb, får du altså ikke det højst mulige fradrag.
Her er et par eksempler på, hvor stort et beskæftigelsesfradrag du kan forvente til næste år afhængig af din lønindkomst mv. (beregnet med 25 %).
En lønmodtager, som kun får det almindelige beskæftigelsesfradrag:
|
Bruttoløn |
Beregnet beskæftigelsesfradrag |
Skattebesparelse ca. |
|
300.000 |
38.250 |
9.600 |
|
360.000 |
44.625 |
11.100 |
|
400.000 |
51.000 |
12.700 |
|
450.000 |
57.375 |
14.300 |
|
500.000 |
63.300 |
15.800 |
En lønmodtager, som både får det almindelige beskæftigelsesfradrag og et ekstra fradrag som senior:
|
Bruttoløn i kr. |
Beregnet beskæftigelsesfradrag i kr. |
Skattebesparelse i kr. (ca.) |
|
300.000 |
63.750 |
15.900 |
|
360.000 |
74.375 |
18.600 |
|
400.000 |
85.000 |
21.200 |
|
450.000 |
94.375 |
23.600 |
|
500.000 |
100.300 |
25.100 |
En lønmodtager, som både får det almindelige beskæftigelsesfradrag og et ekstra fradrag som enlig forsørger:
|
Bruttoløn i kr. |
Beregnet beskæftigelsesfradrag i kr. |
Skattebesparelse i kr. (ca.) |
|
300.000 |
72.750 |
18.200 |
|
360.000 |
84.875 |
21.200 |
|
400.000 |
97.000 |
24.200 |
|
450.000 |
107.875 |
27.000 |
|
500.000 |
113.900 |
28.400 |
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Tre finalister på Fyn udvalgt til Årets Ejerleder 202615.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 på Fyn for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum