Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
I dag er detailbutikker underlagt en såkaldt ”1/3-regel”, som betyder, at de kun i begrænset omfang må levere animalske fødevarer til fødevarevirksomheder, som velgørende organisationer. Hvis leveringen overstiger en tredjedel af omsætningen, betragtes butikken som en engrosvirksomhed og mødes af skrappere krav.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at gennemgå en række af de regler, der spænder ben for donation af fødevarer, og som konsekvens heraf bliver det nu betydeligt lettere for supermarkeder og detailbutikker at donere overskudsmad.
Fødevarestyrelsen ændrer fortolkningen af 1/3-reglen, så donation af overskudsmad fremover undtages fra reglen. Med ændringen kan detailbutikker fra dags dato donere overskudsmad til fødevarevirksomheder uden at skulle overholde og dokumentere de normale grænser for mængde, værdi og afstand i 1/3-reglen. Det sker som en del af ministerens målrettede indsats for at luge ud i reglerne og nedbringe Danmarks madspild.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
”Alt for meget mad, der kunne have gjort gavn for borgere, går i dag til spilde. I en tid, hvor mange danskere mærker de stigende fødevarepriser, er det særlig vigtigt, vi sørger for, at mere mad kommer ud til dem, der trænger. Her må unødigt bøvlede regler ikke spænde ben for den sunde fornuft. Derfor er jeg glad for, at vi med den ændrede fortolkning af 1/3-reglen gør det lettere for virksomheder at donere overskudsmad, men uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Regelforenkling er for mig en mærkesag, og jeg ser frem til fortsætte det store arbejde for at rydde unødige barrierer af vejen og dermed gøre det lettere at drive fødevarevirksomhed i Danmark.”
Fakta:
- Den ændrede fortolkning af 1/3-regel træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
- Den nye fortolkning medfører, at fødevaredonationer undtages fra 1/3-reglen. Supermarkeder og detailbutikker skal dermed ikke længere dokumentere overholdelse af mængde- og afstandsgrænser ved donation af overskudsfødevarer til donationsorganisationer. Andre regler gælder dog fortsat, bl.a. regler om sporbarhed.
- Erhvervet og interesseorganisationer har fremhævet, at fortolkningen af den såkaldte 1/3-regel udgør en barriere for fødevaredonation, som en del af en arbejdsgruppe nedsat ifm. Danmarks madspildsstrategi.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
Nyt lovforslag vil styrke indsatsen mod dyremishandling markant3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har sendt et lovforslag i høring, der giver myndighederne hårdtslående midler og skærper sanktionerne over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum