Udforsk flere byer på én billet med The Emirates Asia Pass
Emirates lancerer nu The Emirates Asia Pass, en ny og fleksibel måde at udforske Sydøstasien på. The Emirates Asia Pass gør det enkelt for rejsende at kombinere flere destinationer i én booking og giver både nemhed, fordele og frihed til at skræddersy rejsen efter egne ønsker.

Nye muligheder for rundrejser i Sydøstasien
Med The Emirates Asia Pass kan passagerer planlægge og tilpasse deres rejseplaner på tværs af Thailand, Indonesien, Vietnam, Malaysia, Cambodja, Singapore og Laos, alt sammen i én og samme billet. Uanset om man drømmer om afslappende ø-retreater, kulturelle højdepunkter eller pulserende storbyer, gør The Emirates Asia Pass det nemt at forbinde destinationerne og opleve regionen på sin egen hånd.
Fleksibel rejse, fra én til ti flyvninger
The Emirates Asia Pass giver rejsende mulighed for at sammensætte en personlig rejse, hvor der kan inkluderes fra én og op til ti flyvninger inden for Sydøstasien og som ydermere giver mulighed for at besøge den samme by flere gange. En liste over alle inkluderede destinationer findes på emirates.dk.
Én billet - samlet i en booking
The Emirates Asia Pass kan købes af alle rejsende, der har en international Emirates-flyvning til Cambodja, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand, Vietnam og Laos. Passet kan bestilles direkte via emirates.dk eller gennem rejsebureauer og samler alle flyvninger i et booking, så kunderne undgår flere separate billetter på forskellige luftfartsselskaber.
Gode udgangspunkter for eventyr i regionen
Fra Koh Samuis strande til Bangkoks storbyliv giver The Emirates Asia Pass rejsende mulighed for nemt at planlægge og forlænge deres rejse. Populære gateways som Singapore, Bangkok og Kuala Lumpur fungerer som naturlige startpunkter, med videreforbindelser i samarbejde med Bangkok Airways og Batik Air Malaysia.
Emirates flyver desuden mellem Thailand og Vietnam samt Thailand og Cambodja, hvilket udvider rejsemulighederne i denne region.
Nem ændring af rejseplaner
Passagerer kan ændre deres flyvninger efter køb mod et mindre gebyr på USD 15 pr. ændring på de flyvninger, der er inkluderet i The Emirates Asia Pass.
Nøgleord
Kontakter
Tina Tharaldsen
Tlf:+47 994 72 620tina@iteo.noBilleder

Links
Om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
Emirates SkyCargo går forrest i udviklingen af autonome fragtløsninger21.11.2025 11:49:58 CET | Pressemeddelelse
Emirates SkyCargo tager endnu et skridt mod fremtidens logistik ved at indgå et samarbejde med LODD Autonomous om at udvikle og teste store, selvflyvende fragt-droner. Aftalen blev underskrevet på Dubai Airshow 2025 og markerer starten på et flerårigt projekt, der skal undersøge, hvordan næste generations autonome luftfartøjer kan integreres i Emirates SkyCargos logistiske arbejde i Dubai.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum