Punkt1 optager butik nr. to inden for to uger: “Det giver bare 100% mening”
For knap to uger siden fortalte ejerne af Køle-Møller, at de slutter sig til Punkt1-kæden, og nu melder en ny butik ud, at den også træder ind i kæden ved årsskiftet. Det er hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg, hvor den nuværende ejer Jan Toftegaard har besluttet, at butikken skal være en del af Punkt1 i stedet for Hvidt & Frit-kæden.

Egentlig trådte han ud af Punkt1-kæden tilbage i 2015, men nu har Jan Toftegaard fra Hvidt & Frit-butikken i Nyborg besluttet, at butikken vender tilbage og igen bliver en del af Punkt1.
- Jeg kan ikke sige andet end, at det bare giver 100% mening for os. Punkt1 har rykket sig helt enormt på de 10 år, der er gået, siden vi sidst var med, og jeg kan se rigtig mange fordele ved at blive en del af Punkt1 med kundegarantier, fire års tryghed, prismatch og 20% ekstra rabat på hvidevare nummer to. Der ligger en stor tryghed i at være en del af en stærk kæde – ikke mindst for vores kunder – og samtidig har Punkt1 i de senere år vist sig at være meget stærk på markedsføring. Så jeg tror helt sikkert, at alle får store fordele ud af at være en del af Punkt1-brandet. Vi glæder os i hvert fald, siger Jan Toftegaard.
Ny ejer fra årsskiftet
Nytåret markerer samtidig overgangen fra titlen som ejer til butiksbestyrer for Jan Toftegaard, fordi Jacob Bjerg Iversen, der i forvejen ejer Punkt1-butikken i Odense, har købt butikken i Nyborg. Hverken den nye ejer eller Jan Toftegaard er bange for, at den lokale tiltrækningskraft går tabt, når Nyborg-butikken skifter ejerskab og træder ind i Punkt1-kæden.
- På indersiden beholder vi jo alt det, som vi er kendt for som for eksempel vores meget dedikerede medarbejdere, som er eksperter på hver deres felt, og som alle i lokalområdet kender, vores rullende servicevogne osv. Vi elsker vores kunder, som vender tilbage til os gang på gang, og jeg er helt sikker på, at de kun kommer til at opleve vores beslutning som et plus, siger Jan Toftegaard.
- Vi er taknemmelige og stolte
Direktøren for Punkt1 er også meget begejstret for udsigten til at få Jan Toftegaard og Nyborg-butikken tilbage i folden.
- Det er meget sjældent at finde en butik med så dygtige medarbejdere og en indehaver, som er så service-minded og vellidt blandt kunderne, som Jan er – og bliver ved med at være også som butiksbestyrer. Så jeg er både taknemmelig og stolt over, at Jan nu har valgt, at butikken igen skal være en del af Punkt1. Vi forventer os meget af det nye samarbejde, siger Simon Frølich, direktør for Punkt1.
- Vi får virkelig mange henvendelser
Udmeldingen fra butikken i Nyborg kommer mindre end to uger efter, at den traditionsrige butik Køle-Møller i København offentliggjorde, at den også bliver en del af Punkt1 fra nytår. Og administrerende direktør Jesper Boysen fra POWER, som står bag Punkt1-kæden, glæder sig over stor interesse fra veldrevne butikker rundt om i landet.
- Jeg kan tydeligt mærke, at Punkt1-brandet for alvor er ved at tage fart. Vi får for tiden virkelig mange henvendelser fra butikker, som gerne vil være en del af Punkt1 – og det er meget, meget glædeligt. Jeg tror, der er en klar fornemmelse af, at konkurrencen på det danske marked for hvidevarer og elektronik vil stramme til i de kommende år, og der står Punkt1 med et stærkt setup og nogle marketing-muskler, som mange gerne vil have i ryggen. Og så er det ingen hemmelighed, at vores model for ejer- og generationsskifte tiltrækker mange, som står med veldrevne butikker, de ikke umiddelbart kan sælge, og som de derfor har udsigt til bare at måtte lukke ned. Dem hjælper vi meget gerne videre i processen, forklarer Jesper Boysen.
Fakta:
- Jan Toftegaards Hvidt & Frit-butik i Nyborg bliver pr. 1. januar en del af Punkt1-kæden.
- Samtidig overgår ejerskabet til Jacob Bjerg Iversen, som i forvejen ejer Punkt1-butikken i Odense.
- Punkt1 har fokus på kundegarantier, prismatch og giver 20% ekstra rabat på hvidevare nr. to.
- Skiftet styrker både privatkunder og de lokale erhvervskunder.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPOWER Danmark
Ring til POWERs presseansvarlige på tlf. 2133 8088 (vi modtager desværre ikke dine sms'er), eller send os en mail på presse@power.dk.
Billeder


Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Jan Toftegaard vender tilbage til Punkt1-kæden: “Det giver bare 100% mening”8.12.2025 08:17:24 CET | Pressemeddelelse
Der skal nye skilte på hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg. Her har Jan Toftegaard nemlig besluttet, at butikken fra nytår bliver en del af Punkt1-kæden i stedet for Hvidt & Frit. Han er ikke i tvivl om, at det i høj grad vil komme alle butikkens kunder til gode.
POWER sprænger alle rekorder: Største Black Friday nogensinde med over 30% vækst28.11.2025 18:50:44 CET | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER sætter Black Friday-rekord med en omsætning, der klokken 18 var over 30% bedre end i 2024. Samtidig har ”power” det seneste døgn været det mest googlede ord i Danmark. ”Det er ikke tit, jeg er tom for ord – men det her er virkelig, virkelig overvældende”, siger POWERs direktør, Jesper Boysen.
25 millioner forespørgsler på to minutter: Russiske hackere angriber POWER forud for Black Friday27.11.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
For danske forbrugere er Black Friday lig med årets bedste shopping-mulighed, men for de cyber-kriminelle hackere fra især Rusland minder Black Friday mest af alt om juleaften. Elektronik- og hvidevarekæden POWER har i år været under større pres fra udenlandske hackere end nogensinde før. Målet er at lægge kædens website og it-systemer ned midt i Black Friday-sæsonen, men POWER holder indtil videre stand med øget overvågning og digital oprustning.
Køle-Møller bliver en del af Punkt1: ”Det er jo en af de helt store, der har valgt os til”25.11.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde hvidevarevirksomhed Køle-Møller får nye ejere og bliver fra 1. januar 2026 en del af Punkt1-kæden. Det nye ejerteam bag Køle-Møller ser frem til at blive del af en stærk og fremsynet kæde, imens Punkt1 glæder sig over at få en meget veldrevet virksomhed ind i folden. ”Det er jo en af de helt store, der har valgt os til”, siger Simon Frølich, direktør i Punkt1.
Danskerne går rengøringsamok: Salget af robotstøvsugere fordoblet hos POWER28.10.2025 11:00:36 CET | Pressemeddelelse
Efterårsrengøringen er i fuld gang, og danskerne har for alvor fået øjnene op for glæden ved et hjem, der er robotrengjort. POWER melder om en stigning i salget af robotstøvsugere og andre elektroniske rengøringsprodukter på hele 100 % i år. Elektronikkæden forventer, at salget af de elektroniske rengøringsassistenter vil fortsætte med at stige i takt med den eksplosive udvikling på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum