Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet

8.12.2025 06:30:00 CET | Andel | Pressemeddelelse

Del

Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber

Julen er hjerternes – og gavernes – fest. I år kan danskerne både glæde en, de holder af, og samtidig støtte en god sag ved at lægge Årets Klimaplakat 2026 under træet eller give den til den heldige, som finder mandlen i risalamanden.

Plakaten - “Husk at kramme verden” er skabt af den danske kunstner og illustrator Martin Jørgensen. Det er en farverig og varm hyldest til fællesskab, omtanke og den omsorg, vi skylder både hinanden og kloden. Budskabet er enkelt: Små handlinger gør en forskel.

Et kunstværk med et håbefuldt budskab
Bag illustrationen står Martin Jørgensen, autodidakt kunstner med rødder i reklamebranchen. I dag arbejder han fuld tid som illustrator og har skabt værker til både virksomheder, børnebøger og kunstprojekter.

“Jeg ønskede at lave en plakat, der minder os om, at vi deler den samme verden – og at vi må passe kærligt på den. Titlen Husk at kramme verden er en invitation til at gøre noget, uanset hvor småt det måtte synes,” fortæller Martin Jørgensen.

Indtægterne fra salget går ubeskåret til foreningen Grønne Nabofællesskaber – et landsdækkende netværk med mere end 47.000 engagerede danskere, der samles i lokale grupper for at inspirere hinanden til grønnere vaner i hverdagen.

Grøn omstilling begynder i hverdagen
“Grøn omstilling handler ikke kun om store planer og politiske mål. Den lever også i hverdagen, i fællesskabet, i vores valg, og i den måde vi passer på hinanden og vores omgivelser. Med Årets Klimaplakat vil vi minde danskerne om, at det også er de små, fælles handlinger, der rykker verden i den rigtige retning,” siger Rikke Trikker, Senior Vice President og kommunikations- og HR-direktør i Andel.

Derfor er plakaten også en kærlig opfordring: Vi kan alle gøre en forskel – og når vi gør det sammen, bliver det både lettere, sjovere og meget mere virkningsfuldt.

Grønne Nabofællesskaber: Når naboer gør en forskel
Foreningen blev stiftet i 2020 af Bent Mariager og har siden vokset sig til mere end 320 lokale fællesskaber på tværs af Danmark. Her mødes naboer for at gøre grøn omstilling nærværende, hyggelig og hverdagsnær – gennem plantedage, byttemarkeder, fællesspisninger og andre initiativer, hvor alle er velkomne. Foreningen modtog i år Kongeparrets Fællesskabspris samt Nordisk Råds Miljøpris.

Supplerende:

  • Titel: Årets Klimaplakat 2026 – Husk at kramme verden
  • Kunstner: Martin Jørgensen
  • Pris: 199 kr. inkl. moms (ramme medfølger ikke)
  • Format: : A3 (h: 42,0 cm, b: 29,7 cm.)
  • Levering: Gratis, indenfor 1-4 arbejdsdage


Yderligere oplysninger;
Andels presseafdeling
2170 3101

Billeder

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er et andelsselskab ejet af 400.000 andelshavere i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid og kæmper for at trække samfundet i en grønnere og mere digital retning, når vi investerer i produktion af vedvarende energi, ladeinfrastruktur, elnet og visionære, kunderettede energiløsninger.

Andel beskæftiger cirka 2.700 kolleger og har hovedsæde i Svinninge samt primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. I 2024 investerede koncernen 4,8 mia. kr. og omsætningen var på 83,5 mia. kr.  

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye