Herrelandsholdet i håndbold, 4 km. holdet i banecykling og ishockeylandsholdet nomineret til Årets Hold 2025
Det er tre meget stærke nominerede, der kæmper om at vinde prisen som Årets Hold. Håndboldherrerne, banelandsholdet i 4 km. forfølgelsesløb og ishockeylandsholdet har hver især skrevet sportshistorie i 2025. Kåringen finder sted ved DR’s store gallashow SPORT 2025 den 3. januar i Jyske Bank Boxen i Herning.

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark.
Det er tre vanvittig stærke kandidater, der er i spil til prisen Bravida, DIF og Team Danmarks Årets Hold 2025. Prisen uddeles for første gang til SPORT 2025 og hylder fællesskabet og de spektakulære holdpræstationer på eliteniveau, der har begejstret og inspireret hele Danmark.
Peter Fabrin, adm. direktør, Team Danmark og formand for dommerkomitéen fortæller, at det er en pris, der er med til at understrege, at en af dansk eliteidræts helt store styrker er, at vi er i stand til at skabe store præstationer, fordi vi er gode til at arbejde sammen i Danmark. Og netop det afspejler de tre nominerede på fornemmeste vis.
”De tre nominerede står som lysende eksempler på, at Danmark kan levere verdensklassepræstationer, når vi står sammen. De har hver især skrevet dansk sportshistorie og været inspirerende eksempler på holdånd og samarbejde for alle os andre. Jeg glæder mig over, at vi har tre meget stærke nominerede til den nye pris,” siger Peter Fabrin.
De tre nominerede er:
- Herrelandsholdet i håndbold
Danmarks herrelandshold i håndbold har sat en ny standard på den internationale scene ved at vinde verdensmesterskabet for fjerde gang i træk – en bedrift, som aldrig tidligere er opnået. Hele vejen gennem turneringen tabte holdet under ledelse af Nikolaj Jacobsen ikke en eneste kamp. - 4 km holdet i banecykling
Danmarks banelandshold i holdforfølgelsesløb har igen i 2025 vist, hvorfor de er verdens bedste. Med både EM- og VM-guld har holdet for tredje år i træk erobret verdensmesterskabet, hvilket understreger dansk banecyklings stærke position på den internationale scene. - Ishockeylandsholdet
Danmarks ishockeylandshold har i 2025 leveret et historisk resultat ved at spille sig helt til semifinalen ved VM – en præstation, der gav genlyd i hele ishockeyverdenen. De sensationelle resultater, herunder den spektakulære kvartfinalesejr over Canada i Herning, understreger, at Danmark med langt mindre spillemateriale har et hold i absolut verdensklasse.
”Det er tre rigtig stærke kandidater, som alle er ekstraordinære eksempler på, hvor langt man kan nå, når man arbejder hårdt og står sammen som et hold. Det er unikke præstationer, der på hver deres måde skriver sig ind i sportshistorien, og så gør det ikke noget, at det er hold, der virkelig forstår at begejstre og minder os om den styrke og glæde, vi alle kan finde i idrættens fællesskaber,” siger Morten Mølhom, adm. direktør i DIF, der også er med i juryen.
”Det er tre enestående elitesportspræstationer, som de tre nominerede hold har leveret. Det er med stolthed, at vi er med til at hylde de nominerede og kåre en vinder. Et holds succes handler helt fundamentalt om at have en fælles målsætning, om tillid til hinanden og om viljen til at lykkes sammen frem for hver for sig. Det gælder både i sportens verden og i erhvervslivet. Netop derfor glæder vi os særligt over at være en del af denne pris,” siger Christian Alsø, administrerende direktør i Bravida, der også er en del af juryen.
Den endelige vinder vil blive afsløret ved SPORT 2025 den 3. januar i Jyske Bank Boxen, Herning.
Bravida, DIF og Team Danmark ser frem til at belønne den præstation, der bedst hylder fællesskabets styrke og dansk eliteidræt.
FAKTA:
Udvælgelsen af nominerede og finalister til Årets Hold sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.
- Holdet skal bestå af tre eller flere atleter og skal være forankret i Danmark.
- Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
- Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab vil oftest være sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
- Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
- Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres.
Dommerkomitéen udpeger 3 finalister og den endelige vinder. Komiteen består af:
- Christian Alsø, adm. direktør, Bravida
- Peter Fabrin, adm. direktør, Team Danmark
- Morten Mølholm, direktør, Danmarks Idrætsforbund
Nøgleord
Kontakter
Team Danmark: Kommunikationschef Christian Blomgreen. Tlf. 2683 0724
Bravida: Kommunikationschef Daniel Kirchhoff. Tlf. 2247 2860
DIF: Kommunikationskonsulent Søren Juul Rasmussen. Tlf. 3017 2917
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Ny undersøgelse: Tidlig kropslig dannelse er afgørende for et aktivt liv3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den motoriske udvikling i de tidlige år har stor betydning for vores idrætsaktivitet, viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Et godt lokalt samarbejde mellem idrætsforeninger og dagtilbud er nøglen til at få flere med, mener DIF.
Mads Pedersen er første finalist i kampen om at blive Årets Sportsnavn 20253.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en sæson præget af rekorder, trøjer og store triumfer er Mads Pedersen nu den første af tre finalister til at vinde prisen som Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025.
Vejlebroskolen 0.B i Ishøj blandt vinderne af DIF Skole OL26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Eleverne i 0. klasse har bevæget sig til tops i den landsdækkende Skole OL-konkurrence, der samler tusindvis af børn om leg, fællesskab og motion.
Varnæs Skole i Aabenraa vinder DIF Skole OL: 2.A blandt landets mest aktive klasser26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Eleverne fra 2.A på Varnæs Skole er kåret som vindere af Skole OL for indskolingen, hvor over 29.000 elever fra hele landet har deltaget i fællesskabsfremmende bevægelsesaktiviteter.
Tre københavnske klasser blandt vinderne af Skole OL: Børn i bevægelse og fællesskab26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Tove Ditlevsens Skole, Gerbrandskolen og Langelinieskolen har vundet Skole OL for indskolingen – en landsdækkende klassekonkurrence med over 29.000 tilmeldte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum