Ved du, om din røgalarm virker?
5.12.2025 14:16:27 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Julehyggen er over os. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, når stearinlys, adventskransen og de levende lys på juletræet skal tændes. Det er også vigtigt at have styr på røgalarmen, og det er ikke alle, der har det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring.

Måske du kan dufte det? Duften af jul med både gran, julebag og stearinlys?
Mange er allerede godt i gang med fejringen af jul, og LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, har derfor spurgt sit medlemspanel om opmærksomheden omkring brandfare i relation til brugen af levende lys i hjemmet.
Her svarer 83 %, at de i høj eller meget høj grad udviser ekstra forsigtighed, og langt de fleste giver også udtryk for, at de har styr på røgalarmen.
13 procent af respondenterne svarer dog også, at de ikke ved, om deres røgalarm i hjemmet virker. Blandt de unge under 35 år er det 30 procent, som reelt ikke ved, om alarmen er funktionsdygtig. Bedst ser det ud for aldersgruppen over 65 år, hvor kun 11 procent ikke ved, om hjemmets røgalarm virker.
”Det er positivt, at mange af vores medlemmer giver udtryk for, at de er ekstra opmærksomme, når de tænder levende lys i hjemmet, og det er også positivt, at mange har styr på røgalarmen. Jeg kan dog godt blive lidt bekymret, når vi kan se, at en stor gruppe af særligt de unge under 35 år ikke ved, om deres røgalarm virker, da det giver dem en falsk tryghed. Jeg vil derfor gerne bruge anledningen til at opfordre vores medlemmer og andre danskere til at tjekke deres røgalarm,” siger Kristina Køster, skadechef for bygning- og indboskade i LB Forsikring.
Fem gode råd til at forebygge brand i hjemmet:
1. Gå aldrig fra levende lys. Placér dem i god afstand fra brandbare ting. Hold særligt øje med lys og gran ved juletid.
2. Hav altid en brandslukker eller vand i nærheden, når du har tændt juledekorationerne eller juletræet og hav også gerne et brandtæppe i huset.
3. Hav mindst én røgalarm på hver etage og placer dem, så de kan høres overalt i huset.
4. Test dine røgalarmer mindst én gang om året, det kan for eksempel være 1. december på Nordisk Røgalarmdag. Røgalarmer er forsynet med en testknap. Når du trykker på knappen, vil der komme et ”bip”, hvis der er strøm på batterierne.
5. Udendørs: Brug kun lyskæder og forlængerledninger, der er beregnet til udendørs brug.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i november 2025 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 455.000 medlemmer. 1486 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen om brandalarmer.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?20.5.2026 09:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.
Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?11.5.2026 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
Risiko for kraftig regn: Sådan kan du begrænse skaderne3.5.2026 17:07:28 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for kraftig regn og torden flere steder i landet. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader på boligen.
Tørt i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen og åben ild!30.4.2026 19:30:52 CEST | Pressemeddelelse
DMI advarer nu om, at brandfareindekset er højt. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum