29 projekter på Djursland modtager støtte fra NRGi Puljen
Der er 2.989.949 kroner på vej til 29 projekter på Djursland fra NRGi Puljen. Midlerne går til initiativer, der bidrager til elektrificeringen af samfundet og styrker lokale fællesskaber.

Der er en tidlig julegave på vej til 29 lokale initiativer på Djursland. NRGi Puljen har nemlig valgt at støtte dem med i alt 2.989.949 kroner, så de kan føre deres planer ud i livet. Støtten går blandt andet til modernisering af faciliteter, energirenovering og etablering af solcelleanlæg.
Foreningen Molsværket modtager således støtte til at konvertere bygningen til en bæredygtig varmeforsyning, mens KFUM’s Sociale Arbejde i Grenaa får midler til energioptimering med bedre ventilation og en varmepumpe. Derudover får Djursland Folkehøjskole støtte til etablering af solcelleanlæg.
Tommy Jakobsen, som er koncernkommunikationschef i NRGi, ser frem til at følge de støttede projekter og glæder sig over den store interesse for puljen.
“Det er inspirerende at møde den energi og handlekraft, der driver forandring i lokalmiljøet. Vi tror på, at konkrete handlinger skaber reelle resultater. Derfor bakker vi fuldt op om de mange initiativer og ildsjæle, der hver dag arbejder for at accelerere den grønne omstilling, til gavn for os alle,” siger Tommy Jakobsen.
Lokale projekter skaber positive forventninger
Ifølge Tommy Jakobsen vidner de mange ansøgninger til NRGi Puljen om en stor interesse for at gøre en forskel i lokalsamfundet og for klimaet.
“Vi er meget imponerede over den høje standard og store bredde i de ansøgninger, vi har modtaget. De vidner om en enorm stor innovationslyst i lokalområderne. Det er de mange gode idéer omsat til gennemarbejdede projekter fra lokale kræfter, der er selve drivkraften i at skabe en reel forandring i det lokale fællesskab og forbedre vores fælles fremtid,” siger Tommy Jakobsen.
Samlet set har 46 projekter i Østjylland fået støtte fra NRGi Puljen i denne omgang.
Støttede projekter i Djursland
-
SCLEROSEFORENINGEN (Grenaa)
193.000 kr. til udskiftning og energirenovering af glastag i Dronningens Feriebys fælleshus.
-
KFUM's Sociale Arbejde i Danmark (Grenaa)
200.000 kr. til energioptimering, forbedret ventilation og installation af varmepumpe.
-
Den Europæiske Filmhøjskole (Ebeltoft)
200.000 kr. til omstilling til bæredygtig filmbelysning.
-
Veggerslev Borgerforening (Grenaa)
200.000 kr. til ny og energivenlig varmepumpe til forsamlingshuset.
-
Bostedet Brændtvad ApS (Ørum Djurs)
175.547 kr. til klimatiltag og udskiftning af ventilationsanlæg.
-
Albøge Forsamlingshus (Trustrup)
160.000 kr. til energirenovering og udskiftning af elinstallationer.
-
Nødager Kirkekasse (Kolind)
150.000 kr. til energiforbedringer i kirken.
-
Brugsen Helgenæs (Knebel)
149.500 kr. til installation af varmepumpe og LED-belysning.
-
Djursland Folkehøjskole (Ebeltoft)
146.232 kr. til etablering af solcelleanlæg.
-
Forsamlingshuset i Vejlby (Grenaa)
125.000 kr. til energiforbedringer og modernisering.
-
Foreningen Molsværket (Knebel)
110.003 kr. til konvertering til bæredygtig varmeforsyning.
-
Sand Rasmussen ApS (Anholt)
108.698 kr. til energirenovering og installation af varmepumpe.
-
Byens Hus Mørke (Mørke)
106.000 kr. til etablering af solcelleanlæg.
-
Ørum & Omegns Forsamlingshus (Ørum Djurs)
100.000 kr. til udskiftning af facadevinduer.
-
Ryomgård Kultur- og Fritidscenter (Ryomgård)
89.650 kr. til energiforbedringer af det gamle klubhus.
-
Fonden for Tirstrup Hallen (Ebeltoft)
87.794 kr. til modernisering af varme- og ventilationssystem.
-
Hyllested Forsamlingshus (Ebeltoft)
75.000 kr. til miljø- og energivenlige vinduer og dør.
-
Pindstrup Butikshus ApS (Ryomgård)
75.000 kr. til energiforbedringer i forsamlingshuset.
-
Bondelaugets Venner (Ebeltoft)
75.000 kr. til energirenovering af Bondelaugets regenerative fælleshus & gårdbutik.
-
Nørre Djurs Hallen (Glesborg)
70.000 kr. til etablering af solcelleanlæg.
-
Voldby beboerforening og Forsamlingshus (Grenaa)
67.450 kr. til forbedring af elinstallationer.
-
S/I FGU Østjylland (Ryomgård)
62.214 kr. til solcelleanlæg.
-
Søby Forsamlingshus (Hornslet)
60.160 kr. til etablering af ladestandere.
-
Balle Borgerhusforening (Balle)
46.000 kr. til udskiftning og etablering af energieffektivt lys.
-
Karen Straarup (Knebel)
45.500 kr. til udskiftning og etablering af 2-3 luft til luft varmepumper i det gamle menighedshus.
-
Thorsager Forsamlingshus (Rønde)
37.500 kr. til energigennemgang med professionel energirådgiver.
-
KFUM Spejderne Ørum Djurs (Ørum Djurs)
29.701 kr. til energivenligt lys op på vores ude- og parkeringsområde.
-
Lyngby og omegns borgerforening (Trustrup)
25.000 kr. til tilskud til energioptimering via efterisolering af loft.
-
Kulturladen (Ebeltoft)
20.000 kr. til varmepumpe til "Kulturdepotet".
Om NRGi Puljen
NRGi Puljen, tidligere kaldet Værdipuljen, blev stiftet i 2016 af NRGi's repræsentantskab for at støtte initiativer i Østjylland, der bidrager til et elektrificeret og klimaneutralt samfund. Puljen kan søges hele året og har løbende frist til støtte af både små og store projekter.
Læs mere om NRGi Puljen, og hvordan man ansøger her: https://andelshaver.nrgi.dk/nrgi-puljen/
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
NRGi samler strøm og ladeboks i én aftale og belønner elbilsejere med bonuskilometer14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konkurrencen om at blive elbilsejernes foretrukne valg til hjemmeladning skærpes. Nu har NRGi samlet elaftale og serviceaftale i én løsning og belønner samtidig elbilsejere for at lade på de mest fordelagtige tidspunkter.
Gode råd til boligejeren: Det skal du gøre, når sneen falder12.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Smukke snelandskaber præger lige nu landet, men for boligejere kan snevejret hurtigt udvikle sig til et dyrt bekendtskab. Uden de rette forholdsregler kan sne og frost føre til både vandskader, fugtproblemer og farlige situationer omkring boligen.
NRGi og Sampension opkøber 25 vindmøller og bliver en af Danmarks største VE-aktører5.1.2026 10:00:20 CET | Pressemeddelelse
Med opkøbet styrker NRGi Renewables, der er ejet af NRGi og Sampension, sin samlede portefølje af energianlæg og er nu blandt de største operatører og ejere af landbaserede vedvarende energianlæg i Danmark.
Julen kan ses på elmåleren: Sådan holder du strømforbruget nede i juledagene22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere timer indendørs og mere madlavning får elforbruget til at stige i december. Ifølge en energikonsulent er det især ét sted i hjemmet, der trækker forbruget op.
Elbil i juletrafikken: Sådan undgår du stress på årets travleste rejsedage18.12.2025 14:50:45 CET | Pressemeddelelse
Med rekordmange elbiler på vejene og ekstra pres på landets ladestandere er det vigtigt at planlægge juleferiens lange køreture i god tid. Ekspert deler sine bedste råd til en rolig og effektiv tur gennem juletrafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum