Beboerne på plejehjem i Aabenraa Kommune har en høj tilfredshed
5.12.2025 08:38:30 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
En landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt plejehjemsbeboere i Danmark viser, at beboerne på Aabenraa Kommunes plejehjem har en høj grad af tilfredshed med livet, plejen og kontakten til medarbejderne på kommunens plejehjem. Det er Ældreministeriet, der har fået udarbejdet undersøgelsen.
Plejehjemsbeboere i Aabenraa Kommune har en tilfredshed højere end landsgennemsnittet. Det er konklusionen efter Ældreministeriet i dag har offentliggjort en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse med svar fra mere end 9.000 plejehjemsbeboere.
På spørgsmålet om den overordnede tilfredshed med hjælpen og plejen på plejehjemmet svarer 67 procent af de adspurgte borgere fra Aabenraa Kommune, at de er meget tilfredse og 27 procent, at de er tilfredse. Til sammenligning er landsgennemsnittet 54 procent meget tilfredse og 37 procent tilfredse beboere.
Undersøgelsen belyser en række emner, som beboerne har forholdt sig til. Alt fra generel tilfredshed, tryghed til medarbejderne og samarbejde med pårørende og muligheden for medbestemmelse.
- Det er en grundig undersøgelse, som jeg glæder mig til at dykke yderligere ned i. Jeg er meget glad for, at beboerne på Aabenraa Kommunes plejehjem på tværs af hele undersøgelsen rangerer tilfredsheden højere end det i forvejen høje landsgennemsnit. Det bekræfter mig i, at vi har et godt fundament for god ældrepleje, som vi naturligvis hele tiden skal udvikle og forbedre, siger Michael Christensen, der er formand for Social- og seniorudvalget i Aabenraa Kommune.
Hvad angår medarbejderne på plejehjemmene er svarene også gode. Beboerne svarer positivt på, at medarbejderne kender deres behov, giver dem tryghed og kontinuitet, og at de giver den hjælp, der er behov for.
- Jeg er stolt over den indsats, som vores mange dygtige medarbejdere yder ude på plejehjemmene hver eneste dag. Og jeg er endda meget stolt over, at det også anerkendes hos beboerne, som er dem, vi er til for. Jeg ved, at der arbejdes hårdt for at sikre den nødvendige kontinuitet og hjælp til beboerne, og undersøgelsen bekræfter os i, at vi gør mange ting rigtigt, siger Michael Christensen.
Også på spørgsmålene om samarbejde med pårørende, kvalitet på maden og muligheden for selvbestemmelse placerer beboerne Aabenraa Kommune over landsgennemsnittet.
- Nu glæder jeg mig til, at vi i udvalget sammen skal dykke ned i rapporten, som jeg også ser frem til, bliver gentaget løbende. På den måde får vi hele tiden pejlemærker af, hvorvidt vi yder den ældrepleje, som vi gerne vil. Vi ønsker sammen med beboere og pårørende at skabe det gode ældreliv, og jeg er glad for, at beboerne også anerkender den indsats, siger Michael Christensen.
I september offentliggjorde Ældreministeriet en lignende undersøgelse blandt borgere, som modtager hjemmehjælp. Også her rangerede Aabenraa Kommune over gennemsnittet og placerede sig som nummer 17 blandt landets kommuner. Begge undersøgelser kan læses i sin helhed på Ældreministeriets hjemmeside
Kontakter
Formand for Social- og Seniorudvalget, Michael Christensen, tlf.: 23 30 33 46; e-mail: mc@aabenraa.dk
Direktør for Social & Sundhed Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 27 50 70 19; e-mail: kslar@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum