Tryg A/S
Tryg indstiller Steffen Kragh som ny bestyrelsesformand
Tryg indstiller Steffen Kragh som ny bestyrelsesformand
Bestyrelsesformand Jukka Pertola genopstiller ikke ved Tryg A/S kommende generalforsamling i marts 2026. Næstformand Steffen Kragh indstilles som ny formand for bestyrelsen og bestyrelsesmedlem Benedicte Bakke Agerup som ny næstformand.
Formand for bestyrelsen i Tryg A/S, Jukka Pertola, har efter ni år i bestyrelsen meddelt, at han ikke genopstiller ved generalforsamlingen i Tryg A/S i marts 2026. Jukka Pertola blev valgt ind i selskabets bestyrelse i 2017 og har siden sat et betydeligt aftryk på koncernen, der i samme periode er blevet dobbelt så stor målt på top- og bundlinje. Flere historiske opkøb har de seneste år medvirket til at sikre forsikringskoncernens unikke position i Skandinavien, og bestyrelsen har i samme periode gennemført et succesfuldt CEO-skifte i Tryg i 2023.
”Efter knap et årti som formand for Tryg A/S er det mig en ære at give stafetten videre. Jeg har været med gennem tre strategiperioder og har set Tryg udvikle sig fra et primært dansk forsikringsselskab til en skandinavisk markedsleder, der leverer værdi for selskabets aktionærer i form af en verdensklasse forsikringsdrift. Tryg skaber tryghed for mere end 6 mio. kunder og er samtidig en aktiv samfundsaktør.
Her godt et år efter lanceringen af koncernens ambitiøse 2027-strategi kan jeg konkludere, at strategien er kommet særdeles godt fra land, og at Tryg står stærkt både finansielt og ledelsesmæssigt. Derfor er timingen den helt rette til at give stafetten videre til næstformand Steffen Kragh,” siger Jukka Pertola.
Med ændringen indstiller bestyrelsen i Tryg A/S Steffen Kragh til ny formand for bestyrelsen, mens Benedicte Bakke Agerup, der har været medlem af bestyrelsen siden 2024, indstilles som næstformand. Det nye formandskab bakkes fuldt op af selskabets hovedaktionær, TryghedsGruppen s.m.b.a., der ejer 49,2% af aktierne i Tryg A/S.
Steffen Kragh har været næstformand for bestyrelsen i Tryg A/S siden 2023 og har indgående kendskab til koncernen qua sit arbejde i bestyrelsen og i sin plads i Tryg koncernens aflønnings-, nominerings-, revisions- og risikoudvalg. Dertil bringer han mange års erfaring som CEO i Egmont og som tidligere bestyrelsesformand i Nykredit A/S og Lundbeck Fonden. Med sin solide kommercielle baggrund og erfaring bl.a. fra finansielle og fondsejede selskaber vil Steffen Kragh sikre både kontinuitet, og at det kommercielle momentum fastholdes.
”Jeg er utrolig glad over at blive indstillet til bestyrelsesformand for Tryg A/S. Tryg er et sundt og veldrevet forsikringsselskab, der er unikt positioneret i det skandinaviske forsikringsmarked. Jeg ser frem til at bygge videre på det solide fundament i tæt samarbejde med bestyrelsen og direktionen. Tryg står stærkt både finansielt og kommercielt, blandt andet takket være en solid start på 2027-strategien,” siger Steffen Kragh.
Steffen Kragh og Benedicte Bakke Agerup vil samtidig indtræde som henholdsvis bestyrelsesformand og næstformand i bestyrelsen for Tryg Forsikring A/S.
Bestyrelsen for Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S indstiller samtidig Vibeke Krag som nyt bestyrelsesmedlem i selskaberne. Vibeke Krag har udover sin baggrund som advokat bl.a. været CEO i Codan A/S fra 2010-2015 samt medlem af bestyrelsen og formand for revisionskomiteen i Gjensidige Forsikring ASA. Hun bestrider således en unik indsigt i forsikringsbranchen og den finansielle sektor. I dag arbejder hun som professionelt bestyrelsesmedlem med poster i bl.a. ATP, Nykredit A/S og Konkurrencerådet.
En oversigt over de øvrige af bestyrelsen nominerede kandidater til bestyrelsen vil fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen, som vil blive udsendt senest 4. marts 2026.
Yderligere information
For yderligere information besøg tryg.com eller kontakt:
- Gianandrea Roberti, Head of Financial Reporting, SVP, +45 20 18 82 67,
- Robin Hjelgaard Løfgren, Head of Investor Relations, +45 41 86 25 88,
For pressespørgsmål, kontakt venligst:
- Troels Karlskov, pressechef, +45 30 30 15 00,
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Tealium Inc.4.12.2025 15:30:00 CET | Press release
Tealium enables AI-powered contact center solutions with Amazon Connect integration
Global Fishing Watch4.12.2025 15:00:00 CET | Press release
Global Fishing Watch and Benioff Ocean Science Laboratory launch Deep-Sea Mining Watch
Benevity4.12.2025 15:00:00 CET | Press release
Benevity Celebrates Over $150 Million Donated and 7.2% Increase In Donation Volume During Giving Tuesday 2025
Tryg A/S4.12.2025 14:55:03 CET | Press release
Tryg nominates Steffen Kragh as new Chair of the Supervisory Board
Sydbank A/S4.12.2025 14:53:36 CET | Press release
Extraordinary general meeting at Sydbank – merger approved
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum