3F: Vigtigt fokus på bekæmpelse af arbejdskriminalitet
4.12.2025 13:42:36 CET | 3F | Pressemeddelelse
Forligspartierne og ikke mindst justitsminister Peter Hummelgaard har lyttet til 3F i det nye politiforlig.

3F er meget tilfreds med det politiforlig, som regeringen og en række forligspartier præsenterede onsdag.
- Forligspartierne og ikke mindst justitsminister Peter Hummelgaard skal have kæmpe ros for at have lyttet til os i 3F, når det handler om arbejdskriminalitet, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
- Det er uhyre vigtigt, at politiet har de nødvendige ressourcer til at bekæmpe den stigende forråelse, vi ser i mange af 3F’s brancher, hvor kriminelle er involveret i både underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, brug af illegal arbejdskraft, grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvidvask, fakturafabrikker, skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet, ja rækken er nærmest desværre endeløs, siger Søren Heisel.
Aftalepartierne er enige om, at politiets fokus på og indsats mod arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet styrkes med ca. 15-20 årsværk stigende til ca. 25-30 årsværk i 2030. Styrkelsen sker gennem de lokale politikredses operative indsats mod arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet, herunder indsatsen mod organiserede kriminelle netværk.
- Det er vel nærmest til 12+! Det er særdeles positivt, at der afsættes ekstra mandskab til at bekæmpe den arbejdskriminalitet, vi oplever på mange arbejdspladser over hele landet. Fortjent ros til Hummelgaard og forligspartierne, siger Søren Heisel.
Politiforliget indeholder derudover flere elementer, som 3F er meget positive overfor.
For det første bliver samarbejdet mellem myndighederne styrket ved etablering af Forum mod Arbejdskriminalitet med fokus på blandt andet dataudveksling med relevante myndigheder og inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
For det andet er aftalepartierne enige om, at politiets indsats mod menneskehandel og menneskeudnyttelse skal styrkes.
For det tredje er der afsat 69,8 millioner kroner i 2026 stigende til 177,9 millioner kroner i 2030 til at bekæmpe økonomisk kriminalitet, herunder sager om hvidvask.
- Det er meget vigtigt, at der skal ske en markant styrkelse af indsatsen over for økonomisk kriminalitet, og at der er sat ekstra midler af til bekæmpelsen af denne. Økonomisk kriminalitet og arbejdskriminalitet hænger tæt sammen, og det må forventes, at et øget fokus på indsatsen mod økonomisk kriminalitet også vil bidrage til et øget fokus på arbejdskriminalitet. Hvidvasksekretariatet og PET vurderer blandt andet, at kriminelle udnytter lovlige virksomhedskonstruktioner til at placere og sløre ulovlige midler, for eksempel i forbindelse med hvidvask og terrorfinansiering, siger Søren Heisel.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet26.3.2026 13:13:39 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.
3F byder kommende landbrugs-trepart velkommen23.3.2026 18:29:10 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, hvis en kommende trepart kan være med til skabe rammer for bedre vilkår for de ansatte i landbruget, samtidig med at den sikrer bedre dyrevelfærd.
Ny undersøgelse: Danskerne vælger Arne-pension23.3.2026 13:38:47 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har ikke gjort danskerne mere trygge omkring deres fremtidige pensionsalder.
3F: Gode forslag fra SF mod arbejdskriminalitet og underbetaling20.3.2026 08:33:28 CET | Pressemeddelelse
3F er begejstret for, at både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet nu for alvor blæser til politisk kamp mod underbetaling, skattesnyd og organiseret kriminalitet på det danske arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum