Generel indstilling om vægt og dimensioner i EU landede på rådsmødet
4.12.2025 20:27:34 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Transportministerrådsmødet er netop afsluttet i Bruxelles, og mødet endte blandt andet med, at medlemsstaterne i Rådet indgik en ny aftale om vægt og dimensioner for lastbiler og om en opgradering af reglerne for syn af køretøjer.
Danmark har siden den 1. juli varetaget formandskabet for EU's ministerråd, og derfor sad transportminister Thomas Danielsen for bordenden ved forhandlingerne ved transport-rådsmødet den 4. december 2025. Dagsordenen for rådsmødet (TTE - Transport, Telekommunikation og Energi) rummede blandt andet aftaler om direktivet om vægt og dimensioner samt synsreglerne i køretøjssikkerhedspakken.
- I den grønne omstilling af vejtransporten skal vi skrue på alle håndtag, og dér er muligheden for at fragte mere gods per lastbil et af håndtagene, som vi kan gøre mere brug af i EU. Det er der heldigvis opbakning til, og jeg er glad for, at vi under Danmarks formandskab har kunnet opnå enighed om det i Rådet. Nu venter forhandlinger med Europa-Parlamentet, siger transportminister Thomas Danielsen.
En aftale om direktivet for vægt og dimensioner var højt prioriteret og stod derfor øverst på dagsordenen, men udover den blev der også forhandlet om direktivet om periodisk syn og vejsidesyn.
- Vi er også blandt et flertal af landene blevet enige om, hvad vi ønsker for nye rammer for syn af køretøjer, og det betyder mere tidssvarende regler på tværs af grænserne – og vi har arbejdet for, at det skal ske med så få nye krav og så lidt ekstra administration som muligt. Også her venter nu forhandlinger med Europa-Parlamentet, siger transportminister Thomas Danielsen.
Under formandskabet har Danmark opnået generelle indstillinger (politisk enighed i Rådet) på tre forslag til nye regler:
- Direktivet om vægt og dimensioner
- Direktivet om periodisk syn og vejsidesyn
- Direktivet om motorregistreringsdokumenter
Danmarks rolle under formandskabet for Rådet har været at sikre fremdrift i forhandlingerne og sikre solide aftaler, der både bidrager til en grøn og digital omstilling af transportsektoren, og som samtidig er med til at øge Europas konkurrencedygtighed ved at mindske de administrative byrder.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
Energipark skal skabe vækst og erhvervsudvikling i Lemvig8.10.2026 13:42:00 CEST | Pressemeddelelse
En energipark, der skal være med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i Lemvig Kommune, er ved at bliver forberedt. Blandt andet er der planer om en varmtvandsrejefabrik, der har potentiale til at blive en større arbejdsplads for området, som arealet for energiparken vil skulle rumme.
Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer7.10.2026 12:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer7.10.2026 12:32:22 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
Landkommuner får rød løber ved regelbøvl6.10.2026 13:01:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny rød løber-ordning skal sikre en mere løsningsorienteret indsats for de danske landkommuner, når kommuner oplever at løbe sur i regler og krav fra statslige myndigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
