Ny prognose: Din bolig bliver meget mere værd i 2026
15.12.2025 07:01:00 CET | home a/s | Pressemeddelelse
Huse og lejligheder er allerede steget i pris, og en prognose siger 175.000 kr. ekstra for huset i 2025, vurderer Danske Bank og home

Der er udsigt til flere prisstigninger på boligmarkedet, viser en ny økonomisk prognose for de kommende to år fra Danske Bank.
På landsplan er huse og ejerlejligheder steget markant i 2025.
Ifølge Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen skyldes udviklingen den stigende handelsaktivitet og de senere års mere beskedne nybyggeri, som betyder, at boligudbuddet er rekordlavt.
Det gælder især i hovedstaden, der aktuelt har det laveste udbud af lejligheder nogensinde målt og liggetider, som ikke har været så korte siden boligboblen i midten af 00’erne.
”Der er ingen tvivl om, at det går voldsomt hurtigt på boligmarkedet i København for tiden – på en måde, vi ikke ser på landsplan,” konkluderer Danske Banks chefanalytiker i prognosen for 2026 og 2027.
175.000 kr. eller endnu mere
Danske Banks forventer, at huspriserne på landsplan stiger med 6,3 procent for næste år mod 5,9 procent i år.
Det svarer ifølge home til en stigning på i omegnen af 175.000 kr. for en villa på 150 kvadratmeter.
”Fortsætter udviklingen fra 2025, er det ikke urealistisk, at årsvæksten i priserne ender oppe omkring 10 procent,” vurderer Louise Aggerstrøm Hansen.
Det vil i så fald svare til godt 100.000 kr. mere - altså en prisstigning på godt 275.000 kr.
De nyeste tal fra ejendomsmæglerkæden home viser, at boligpriserne steg igen i november, ifølge homes Boligbrief.
Varmt efterår med mange handler
”Det har været et varmt efterår for køberne og sælgerne på boligmarkedet, hvor få boliger til salg og stor efterspørgsel får priserne til at stige," siger Martin Wiesener, CEO i home:
"Vi forventer, at den gode aktivitet fortsætter i vintermånederne. Det, vi mangler, er ikke købere, men flere boliger til salg."
Oktober var årets bedste salgsmåned for både huse og lejligheder, og salget i november ligger over sidste år, viser homes Boligbrief – selv om der er markant færre boliger at vælge imellem ifølge Boligsidens udbudsstatistik.
For 2027 forventer Danske Banks økonomer også en stigning i huspriserne - på 3,7 procent i gennemsnit.
At fremgangen bliver lavere end i 2026 skyldes blandt andet, at der ikke er udsigt til yderligere rentefald, og at der ventes mere nybyggeri, som vil bidrage til at øge udbuddet af boliger.
FAKTA: Udvikling i huspriser, år-til-år (%)
2024: 4,7 %
2025: 5,9 %*
2026: 6,3 %*
2027: 3,7 %*
* prognose
Kilde: Danske Bank Nordic Outlook – Danmark
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligpriserne trodser sommerferien4.8.2026 10:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien har ikke sat boligpriserne på pause. Nye tal fra homes Boligbrief for juli viser, at antallet af fremvisninger og handler stagnerer på en stor del af boligmarkedet, men trods dette fortsætter priserne fortsætter kun én vej – og det er op.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Her er danskernes største ønsker til drømmesommerhuset31.7.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren giver god anledning til at drømme om livet i et sommerhus – og her står beliggenhed tæt på vand og strand, lavt vedligehold og privatliv øverst på danskernes ønskeliste.
Boligsælgerne holder sommerferie, men køberne er stadig på markedet27.7.2026 14:24:30 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere vil helst vente til efter sommerferien med at sætte boligen til salg, viser en ny YouGov-undersøgelse for home. Men man skal passe på med ikke at overse mulighederne, mener mægler, for køberne holder ikke sommerferie fra boligmarkedet.
Syv ud af ti vil fravælge en bolig, hvis uderummet mangler23.7.2026 17:30:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse for home viser, at privat uderum spiller en afgørende rolle i boligjagten. Danskerne er villige til at gå på kompromis med både beliggenhed, boligstørrelse og pris for at få egne kvadratmeter under åben himmel.
home A/S: Martin Wiesener fratræder som administrerende direktør15.7.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter godt to år som administrerende direktør i home har Martin Wiesener besluttet at opsige sin stilling. Sammen med bestyrelsen er der igangsat en proces med at finde homes næste administrerende direktør. Bestyrelsen har besluttet at konstituere Pernille Hammer som administrerende direktør, mens vi gennemfører en egentlig rekrutteringsproces. Bestyrelsesformand Kamilla Skytte siger: "home har været igennem en periode med store forandringer og har taget vigtige skridt for at styrke kæden og skabe et stærkt fundament for fremtiden. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Martin for hans indsats, engagement og bidrag til den udvikling. Vi ser nu frem mod næste fase, hvor vi skal bygge videre på homes stærke position i markedet, vores samarbejde med franchisetagerne og vores ambition om at skabe de bedste kundeoplevelser." Martin Wiesener siger: ”Det har været en både spændende og udfordrende periode at stå i spidsen for home. Vi har sat en ambitiøs retning og taget vigtige skridt i
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




