Ny direktør i Coop amba

Del

Annette Jorn bliver ny adm. direktør i foreningen Coop amba, hvis to millioner medlemmer bl.a. ejer dagligvarekoncernen Coop Danmark A/S. Hun er i dag vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen og har stor erfaring med ledelse af komplekse organisationer med tusindvis af frivillige og på skarpe kommercielle vilkår.

Annette Jorn er ny adm. direktør i foreningen Coop amba. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen.
Annette Jorn er ny adm. direktør i foreningen Coop amba. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen. Liv Rossander

Foreningen Coop amba har fundet sin nye administrerende direktør. Det bliver Annette Jorn, der tiltræder den 1. januar 2026.

”Jeg glæder mig enormt meget til opgaven. Coop har millioner af medlemmer, tusindvis af frivillige medlemsvalgte og et netværk af butikker, der når ud til selv de mindste byer i landet. Den styrke skal også bruges forretningsmæssigt. Jeg ser meget frem til at bidrage til, at vi får engageret flere medlemmer og på nye måder, så det også giver mening for yngre generationer,” siger Annette Jorn.

Hun er i dag vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen, der er samlingen af selskaber centreret omkring Roskilde Festival. Hun har tidligere været direktør i foreningen Spejderne. Således kommer Annette Jorn med stor erfaring med topledelse af store organisationer med en masse frivillige.

Nye roller

Med ansættelsen af Annette Jorn er foreningen Coop amba ved at være på plads med en ny og mere moderne governance-struktur, der bl.a. indebærer en ny rollefordeling mellem bestyrelsesformand og adm. direktør.

”Annette Jorn har stor erfaring med og viden om store komplekse foreninger og engagement af frivillige kræfter, alt sammen på hårde kommercielle vilkår. Hun er den helt rigtige til at bære andelsbevægelsen videre og fortsætte den vigtige transformation og modernisering, der er i gang” siger Pernille Skipper, der er afgående formand for Coop amba.

Ansættelsen af en ny direktør og den endelige implementering af en ny ledelsesstruktur er en af hendes sidste gerninger, inden en ny formand bliver valgt den 10. januar 2026.

”Coop amba skal i den kommende tid for alvor eksekvere på en strategi, der gør den medlemsejede dagligvarehandel mere tydelig i danskernes bevidsthed. Vi skal aktivere den styrke, der ligger i at have to millioner medlemmer som ejere og tusindvis af frivillige kræfter, der bakker op om deres brugs og lokalsamfund. Med Annettes baggrund og ikke mindst hjerte for brugsbevægelsen, bliver hun en rigtig god frontfigur for det arbejde i samarbejde med den næste formand. Jeg glæder mig til at følge det” siger Pernille Skipper.

Annette Jorns CV

  • Vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen
  • Bestyrelsesleder for Fonden Gimle
  • Tidl. direktør i foreningen Spejderne
  • Uddannelse som systemisk og narrativ konsulent fra Inpraxis, Human Ressource Management fra CBS og Ba i virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet.

Fakta om foreningen Coop amba

  • Foreningen Coop amba har mere end to millioner medlemmer
  • Ejer halvdelen af Coop Danmark A/S, samt FDB Møbler og Republica A/S
  • Udgiver Samvirke, Danmarks meste læste månedsblad
  • Driver Coop Madskole GoCook

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Annette Jorn er ny adm. direktør i foreningen Coop amba. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen.
Annette Jorn er ny adm. direktør i foreningen Coop amba. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør i Roskilde Festival Gruppen.
Liv Rossander
Download

Foreningen Coop amba

Foreningen Coop amba er med over 2 millioner medlemmer en af Danmarks største. Sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer vi dagligvarekoncernen Coop Danmark A/S, og vi står bag de cirka 900 Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount-butikker, du møder landet over.

Lige siden stiftelsen af Danmarks første brugsforening i 1866 har foreningen Coop amba arbejdet for en mere bæredygtig hverdag til gavn for vores medlemmer, for samfundet og kommende generationer.

Vi står bag Danmarks mest læste månedsmagasinet Samvirke og Madpyramiden, og vi er stolte over at have introduceret økologi i supermarkederne og kvalitetsmøbler til folket gennem ikoniske FDB Møbler, som vi driver den dag i dag.

Coop ambas logo

Følg pressemeddelelser fra Coop amba

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop amba

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye