Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet
4.12.2025 09:30:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Salling tager endnu et historisk skridt ind i københavnsområdet, når stormagasinet åbner i Rødovre Centrum.

I efteråret 2026 slår Salling dørene op i Rødovre Centrum, og overtager Magasins nuværende lejemål, der renoveres og omdannes til et Salling-univers.
Med udvidelsen i Rødovre Centrum cementerer Salling sit langsigtede engagement på Sjælland ved at etablere og åbne to stærke og komplementære placeringer i Storkøbenhavn.
Rødovre Centrum rummer omkring 160 butikker, og har gennem tiden gennemgået flere moderniseringer. Salling og Rødovre Centrum deler ambitionen om at tilbyde en handleoplevelse, hvor kvalitet og gode kundeoplevelser er fælles kerneværdier.
- Rødovre Centrum er en stærk partner for Salling – nu får vi mulighed for at møde endnu flere kunder ansigt til ansigt og tilbyde dem den særlige Salling-oplevelse, der bygger på nærvær, kvalitet og ekstraordinær service. Med både Kultorvet og Rødovre Centrum får vi to stærke positioner i hovedstaden, som hver især styrker vores strategi og vores tro på, at det fysiske møde med kunderne fortsat spiller en helt central rolle i dansk retail, siger direktør i Salling, Marianne Bedsted.
Salling i Rødovre Centrum får tre etager med et særlig fokus på skønhed og mode til kvinder og mænd.
Historisk aftale
Rødovre Centrum har i årtier været et af Danmarks mest besøgte shoppingcentre, og placeringen gør det muligt for Salling at komme endnu tættere på de mange sjællandske kunder, der allerede i dag handler flittigt i Sallings onlinebutik. Stormagasinet bliver tæt koblet til Sallings digitale univers, så kunderne får adgang til hele sortimentet via Click & Collect og hjemmelevering.
- Vi oplever en stærk efterspørgsel efter Salling på Sjælland. Med åbningen i Rødovre Centrum tager vi endnu et vigtigt skridt ind i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen møder rigtig mange kunder online, og nu kan vi tilbyde dem endnu et fysisk Salling-univers tættere på deres hverdag, og det bliver et stærkt supplement til vores åbning på Kultorvet i hjertet af København. I Rødovre får vi næsten dobbelt så meget plads som på Kultorvet, og det glæder vi os til at fylde ud med kvalitetsvarer, siger Marianne Bedsted og suppleres af administrerende direktør i Rødovre Centrum, Jacob Birkbøll:
- Vi er utroligt stolte af at kunne byde Salling velkommen, som ny lejer i Rødovre Centrum.
Vi ser frem til et langt og godt samarbejde, hvor centrets kunder kan glæde sig til nye oplevelser samt høj kvalitet og service – et stærkt supplement til vores 160 butikker og 50 klinikker. Rødovre Centrum fylder 60 år den 1. april 2026, og det er en fantastisk anledning til at åbne et nyt kapitel sammen med Salling, fortæller Jacob Birkbøll.
Åbningen af Salling på Kultorvet og i Rødovre Centrum sker i 120-året for grundlæggelsen af nutidens Salling Group, hvor Ferdinand Salling startede på strøget i Aarhus, inden sønnen Herman Salling overtog forretningen og lagde grundstenene til det, der i dag er Salling Group.
Udvidelserne i den danske hovedstad er eksempler på Salling Groups ambitioner om at vokse sig større i både ind- og udland.
Faktabokse
Salling Rødovre Centrum
- Stormagasin på 5000 m² med mode, sko og beauty til både kvinder og mænd – til sammenligning får Salling Kultorvet 3000 m²
- Adgang til hele Sallings onlinesortiment via Click & Collect og hjemmelevering
Salling
- Stormagasiner i Aarhus og Aalborg samt en stærk onlineforretning
- To internationalt anerkendte Salling Rooftops – blandt Danmarks mest populære destinationer
- Driver franchisekoncepter i samarbejde med Starbucks, Carl’s Jr, Hugo Boss og Matinique
- Ca. 1.800 medarbejdere
- Direktør: Marianne Bedsted siden 2015
- En del af Salling Group, 100 % ejet af Salling Fondene
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum