L&F: Stort gennembrud for planteforædling i EU. Vil gavne EU's konkurrenceevne og miljøindsats
4.12.2025 07:19:33 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Der er sket et gennembrud for NGT-forædlingsteknikken. Der er nu indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forædle planter og afgrøder langt hurtigere.

Landbrug & Fødevarer har vedvarende kæmpet for, at EU kommer op i gear, når det kommer til at udvikle nye plantesorter, der er mere modstandsdygtige over for klimaforandringer og kræver færre sprøjtemidler til gavn for vandmiljøet og økonomien i landburget.
Natten til torsdag har Rådet nået en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet om et sæt regler, der etablerer en juridisk ramme for NGT-forædling.
Christian Høegh-Andersen, der er vicepræsident i Cogeca og næstformand i Landbrug & Fødevarer siger om aftalen:
-Vi glæder os over det store skridt, der bliver taget med aftalen om de nye præcisionsforædlingsteknikker, NGT. Det er et vigtigt signal om, at EU vil sikre og forbedre konkurrenceevnen for det europæiske landbrugs- og fødevareerhverv, samt sikre grundlaget for bedre sorter som er mere modstandsdygtige, med lavere miljøaftryk og tilpasset ændrede klimaforhold, siger han.
Den foreløbige aftale garanterer en forenklet proces for NGT-planter, der svarer til konventionelle planter.
-Hos os har vi arbejdet for at få dette på plads gennem blandt andre Copa-Cogeca og Euroseeds, og det er generelt positivt at se den brede opbakning i hele værdikæden i Bruxelles. Herhjemme har blandt andre virksomheder som KMC, DLF, DLG, DLA og flere landmænd gjort en stærk indsats og været med til at skubbe på. Nu ser vi frem til at følge den videre proces og håber på en endelig godkendelse i starten af det nye år, siger Christian Høegh-Andersen.
NGT-dagsordenen har været prioriteret af det danske EU-formandsskab, som har arbejdet for at få resultater igennem EU-systemet.
-Det er helt på sin plads at rette en stor tak til det danske EU-formandskab for det solide arbejde på alle niveauer, der har gjort aftalen mulig. Den er et vigtigt skridt for innovation og for at styrke Europas landbrug i den globale konkurrence. Derudover vil vi også gerne takke den danske formand for Copa-Cogecas arbejdsgruppe for Frø, Thor Gunnar Kofoed, for den vedholdende indsats gennem flere år, siger Christian Høegh-Andersen.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkLinks
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe23.3.2026 13:13:35 CET | Pressemeddelelse
Store nationale forskelle i fødevareforsyningen gør dansk landbrug vigtigt for fødevareforsyningen i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum