Politiforbundet tilfreds med aftale for politiet: - Vi har sat vigtige aftryk
En ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed er nu indgået mellem regeringen og en række politiske partier. – Det er en god aftale med markante forbedringer og investeringer i politiet og med klare aftryk fra Politiforbundet, lyder det fra en tilfreds forbundsformand.

Aftalen gælder fra 2026 og fem år frem og danner rammen for politiets og anklagemyndighedens arbejde. Den indebærer blandt andet en fortsat udvidelse af politistyrken, en ny og forlænget politiuddannelse, løn i stedet for SU på den sidste del af uddannelsen, forbedringer af IT og bedre støtte til politifolk, som får psykiske belastningsreaktioner som følge af deres arbejde.
- Alt i alt er der mange positive takter i den nye flerårsaftale, som kommer til at styrke dansk politi og dermed gøre det mere fremtidssikret. Jeg er glad og stolt over, at vi i Politiforbundet har fået sat så mærkbare aftryk til gavn for vores medlemmer – og i sidste ende til gavn for borgerne, siger forbundsformand Heino Kegel.
Flere polititjenestemænd og en helt ny faggruppe
Han påpeger vigtigheden af, at der også i denne aftaleperiode tilføres flere polititjenestemænd. Med den nye flerårsaftale skal politistyrken gå fra at være cirka 11.700 til at være cirka 12.000. Der uddannes samtidig en helt ny faggruppe af efterforskere, som skal fokusere på efterforskning af økonomisk og digital kriminalitet.
- I dag er der ubalance mellem politiets opgavemængde og ressourcer, så det er afgørende, at politistyrken fortsat vokser, siger forbundsformanden.
Han fortsætter:
- Vi havde gerne set, at der skulle tilføres endnu flere polititjenestemænd, end aftalen lægger op til. Der er stort pres på vores medlemmer med overarbejde og tilkaldevagter, men vi ved også, at det er svært at presse systemet yderligere. Politiskolen og politikredsene skal også kunne følge med i forhold til at indsluse så mange nye studerende, lyder det fra Heino Kegel.
En hjørnesten: Stort fokus på uddannelse og forskning
Der er i aftalen også afsat penge til at styrke politifagligheden gennem en forbedret politiuddannelse, fokus på efter- og videreuddannelse og ved at styrke det videns- og analysebaserede politiarbejde. Netop uddannelse og forskning har været et højt prioriteret område for Politiforbundet, så det modtages med anerkendelse.
- Det glæder os meget, at man har indset, at viden og faglige kompetencer er en hjørnesten i et dygtigt, velfungerende og professionelt drevet politi, siger Heino Kegel.
Hjælp til rekruttering med løn i stedet for SU
Med i aftalen kommer også løn under det sidste teoretiske modul på politiuddannelsen. Det har været en mærkesag for Politiforbundet, som har kæmpet for at få indført løn under hele uddannelsen.
- Vi så naturligvis helst, at man indførte løn under hele uddannelsen, da vi mener, det vil gavne rekrutteringen. Ønsker man at sadle om karrieremæssigt senere i livet, kan det være tæt på umuligt at leve af en SU, hvis man har stiftet familie. At politikerne har afsat økonomi til at indføre løn under sidste del af uddannelsen, er et stort skridt på vejen. Vi er glade, men vi er ikke helt i mål endnu, siger forbundsformanden.
Han afslutter:
- Alt i alt er der mange positive takter i den nye flerårsaftale med løn under uddannelse, flere politifolk, en forbedret uddannelse og mere hjælp og støtte til PTSD-ramte.
Kontakter
Heino KegelForbundsformand
Tlf:+45 61 15 55 25mail@politiforbundet.dkOm Politiforbindet
Politiforbundet organiserer alle polititjenestemænd – fra politielev og til chefpolitiinspektør. Vi er et markant forbund, som sætter klare aftryk i debatter om tryghed, velfærd, retssikkerhed og demokrati. Vi har indflydelse på politiets arbejdsvilkår, uddannelse, arbejdstid, udstyr og lønforhold. Det er vores opgave at passe på politiet, så politiet kan passe på resten af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Politiforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Politiforbundet
Politifolkenes øverste tillidsvalgte tager fire år mere på posten23.5.2025 16:17:18 CEST | Pressemeddelelse
På Politiforbundets 75. ordinære kongres blev den siddende formand, Heino Kegel, genvalgt til posten. Bedre uddannelse og en fagforening, der følger med tiden, var blandt mærkesagerne. Næstformand Michael Bergmann Møller blev ligeledes genvalgt.
PTSD-ramte politifolk har brug for bedre vilkår30.1.2025 08:44:58 CET | Pressemeddelelse
Ingen bør blive syge af at gå på arbejde. Men langt de fleste politifolk udsættes løbende for risikofyldte arbejdsopgaver og hændelser, der kan være traumatiserende og give PTSD eller andre belastningsreaktioner. Politiforbundet har længe efterlyst bedre hjælp til de politifolk, der på grund af deres arbejde for staten rammes psykisk. Derfor glæder det forbundet, at der nu er kommet politisk bevågenhed om emnet, som skal behandles i Folketinget.
Politiforbundet: Hjælp til PTSD-ramte politifolk bør ikke afhænge af geografi.18.11.2024 07:11:00 CET | Pressemeddelelse
Har man fået PTSD som følge af sit højrisikojob i staten, kan man se frem til langt bedre behandlingsmuligheder, hvis sygdommen har sin rod i en udsendelse, frem for hvis den er opstået i Danmark. Det er hverken logisk eller retfærdigt, mener Politiforbundet, der ønsker bedre hjælp til PTSD-ramte politifolk.
Politiforbundet advarer: Sparekrav i politiet vil ramme borgerne1.10.2024 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomien i dansk politi er stærkt udfordret. Der skal spares markant resten af året og langt ind i 2025, lyder prognosen fra Rigspolitiet. Medarbejderne er i forvejen for få og løber for stærkt, og de nye sparekrav vil medføre et langt mindre nærværende politi og større sagsbunker. – Det er uholdbart og alarmerende, og det vil i sidste ende gå ud over borgerne, advarer formand i Politiforbundet.
Bandekonflikt: Politiforbundet opfordrer politikerne til at tænke langsigtet13.8.2024 11:37:07 CEST | Pressemeddelelse
Politiet har brug for flere ressourcer. Ikke kun i form af nye værktøjer, men i høj grad også flere politifolk, lyder det fra Politiforbundets formand Heino Kegel, efter den aktuelle og alvorlige bandekonflikt er landet på statsministerens bord. - Politikerne bør tænke mere langsigtet og investere fornuftigt i dansk politi blandt andet ved at fokusere på rekruttering og fastholdelse, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum