Nu sker det snart: 160 meter lang leopardtunnel åbner i ZOO
4.12.2025 06:30:00 CET | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Leoparderne får nu endnu bedre mulighed for at udfolde sig - den nye leopardtunnel står nemlig snart klar til at give både dyr og gæster en helt ny oplevelse.
Video af tunnel: https://drive.google.com/drive/folders/1KTncnZroTCjgXc3502NuTmxmlfV-pkjx
Kredit: HMJ Design ApS

Fra den 18. marts 2026 kan gæsterne i Zoologisk Have København opleve leoparderne udforske den 160 meter lange tunnel, der længe har været en anlægsdrøm for Haven.
Det er takket være fonde og gæster, at leoparderne nu får endnu bedre mulighed for at folde sig ud.
Leopardtunnellen er blevet etableret i løbet af efteråret, hvor Havens gæster har kunne følge med på sidelinjen. Nu står den næsten færdigbygget og snor sig fra leopardanlægget og op langs det grønne område foran Elefanthuset og helt hen i bambusskoven ved pandaanlægget.
Den nye tunnel vil give endnu bedre mulighed for at fremme leopardernes naturlige adfærd.
-Leopardtunnellen er en rigtig god nyhed for ZOO. Den understøtter nemlig to særligt vigtige ting ved leopardernes naturlige adfærd. De vil gerne kunne holde udkig fra et sted, hvor de kan skjule sig, og så vil de gerne kunne patruljere deres område. Og det får de altså rig mulighed for med den nye tilføjelse til leopardanlægget, siger zoologisk direktør i ZOO, Mads Frost Bertelsen.
EN YDERST TRUET ART
I ZOO er man glad for endnu en gang at have modtaget flotte donationer fra tre fonde, som gerne vil være med til at støtte ZOOs arbejde med at bevare verdens truede dyr.
Og amurleoparden, som er den, der bor i ZOO, er faktisk et af de mest truede dyr i verden. Der er i dag kun omkring 50 individer tilbage i den vilde natur.
-ZOOs og andre fremsynede zoologiske havers indsats for amurleoparden kan blive helt afgørende for arten. Den er verdens mest truede rovdyr, men den internationale indsats for at bevare arten er ekstra udfordret af, at amurleopardens naturlige levested primært er Amurprovinsen i det sydøstlige Rusland. Derfor er et europæisk projekt med at genudsætte leoparder fra europæiske zoologiske haver af åbenlyse årsager sat på pause. I menneskets konflikter er dyrene altid tabere, fortæller Mads Frost Bertelsen.
Drømmen om en leopardtunnel er også blevet virkeliggjort takket være donationer fra ZOOs gæster, og nogle har endda betænkt ZOO i deres testamente. Mads Frost Bertelsen er spændt på at se, hvordan ZOOs leoparder tager imod den nye tunnel, når den åbner op for Havens gæster den 18. marts 2026.
-Jeg glæder mig til at se, hvordan leoparderne vil bruge de nye muligheder. Vi kan tænke alt muligt, når vi forbereder nye anlæg, men det er ikke givet, at dyrene vil bruge dem, som vi har tænkt det. I dette tilfælde er jeg især spændt på hvor hurtigt leoparderne vil tage imod muligheden for at kunne patruljere deres territorium langs den nye rute, og om de vil indtage udsigtspladsen med overblik over Elefanthuset og søløveanlægget, siger den zoologiske direktør afslutningsvist.
Arbejdet med selve tunnelbyggeriet er næsten afsluttet, men før de nye omgivelser er klar til at blive indviet af de truede leoparder, skal bevoksningen omkring og i tunnellen slå rødder.
FAKTA
- Projektet har modtaget donationer fra de tre fonde Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Grete og Sigurd Pedersens Fond og SC Van Fond.
- Leopardtunnellen har en byggesum på 7,5 millioner kroner.
- Hertil kommer en ny ”Leg og Lær-rute”, der giver børnene mulighed for at klatre og lære mere om leoparden og regionens andre dyr.
- Den 17. marts vil inviterede fonde og medier have mulighed for at overvære indvielsen af tunnellen.
- Fra den 18. marts vil ZOOs gæster have mulighed for at opleve leoparderne i deres nye omgivelser.
Nøgleord
Kontakter
Presse- og kommunikationsafdelingenZoologisk Have København
Tlf:+4530167373mbe@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
ZOO styrker indsatsen for natur og biodiversitet14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt formål, solid økonomi og første ESG-rapport sætter retning.
ÅRETS PANDAPLAN: ZOOLOGISK HAVE KØBENHAVN IVÆRKSÆTTER INSEMINERING AF HUNPANDA8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Zoologisk Have København vil i år ty til inseminering af hunpandaen, efter at flere års forsøg på naturlig parring ikke har ført til drægtighed. Beslutningen er truffet i tæt samarbejde med internationale eksperter og som en del af det globale arbejde med at bevare den truede stor panda.
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum