Danske Spil tog vinder af 149,4 millioner på sengen: ”Det er helt uvirkeligt”
3.12.2025 14:21:29 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Dansk vinder af sjette største gevinst nogensinde forventer en ekstra god jul – og måske et hus i Italien.

Tirsdag aften vandt en dansker helt vilde 149,4 mio. kr. i Eurojackpot, men anede det ikke, før Danske Spil her til morgen ringede til hjemmet i Rudersdal Kommune og vækkede ham og hustruen.
Når Danske Spil normalt ringer til vindere af ekstra store præmier, bliver der spurgt, om vinderen sidder ned. I tilfældet med Rudersdal og 149,4 mio. kr. blev der svaret:
”Nej, jeg ligger ned.”
Vinderen sov nemlig stadig og blev i bogstaveligste forstand taget på sengen. Derfor blev det aftalt, at Danske Spil ville ringe tilbage, når manden lige havde fået øjne og tjekket Lotto appen for at se, at gevinsten var ægte. Og så kom den første reaktion på den uhyrlige gevinst:
”Det er helt uvirkeligt.”
Så enkelt kan det siges. Adspurgt om, hvad man ellers tænker i sådan en situation, fik manden, hjulpet lidt på vej af sin hustru, munden på gled.
”Man skal knibe sig selv i armen. Min hustru var slet ikke klar over, at jeg havde spillet med i Eurojackpot, så det var en ekstra stor overraskelse for hende.”
Manden får allerede nu overført et forskud på 200.000 kroner, så han kan mærke, at han har vundet. Så er der jo lige 149.220.552 skattefri kroner tilbage, som man kan prøve at forholde sig til.
”Jeg har for sjov gået og sagt, at når jeg vinder i Eurojackpot, så skal jeg det eller det eller det – men de store drømme, vi har haft, er slet ikke oppe i den liga, vi nu har mulighed for. For eksempel har vi drømt om et hus i Italien, men det virkede for langt ude. Men nu må vi se…,” siger manden med et stort grin, inden han også tænker på den allernærmeste fremtid:
”Det må nok siges, at det bliver en ekstra god jul i år. Og så kommer vi ikke til at kigge helt så meget i tilbudsaviser fra nu af.”
Den lykkelige vinder af 149,4 millioner kroner fra Rudersdal bliver ligesom alle andre vindere af 1 million kroner eller mere tilbudt Danske Spils gratis og uvildige millionærrådgivning. Den forestås af to meget erfarne statsautoriserede revisorer, og skal hjælpe vinderne med at få den bedst mulige start på deres nye liv som millionær.
Næste mulighed for at gå Rudersdal-vinderen i bedene er på fredag, hvor der er 63 millioner kroner i førstepræmiepuljen i Eurojackpot.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
Gigantisk trøstepræmie: Dansker vinder 9,6 millioner i Eurojackpot4.11.2026 08:24:09 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan glæde sig over en gigantisk trøstepræmie på 9,6 millioner skattefrie kroner fra Danske Spil. Se, hvor kuponen er købt.
Tager Holger Rune fusen på Danske Spil igen?3.11.2026 11:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun Holger Rune, der har leveret svingende præstationer efter sit comeback: Efter fem kampe har oddssætterne fra Danske Spil endnu til gode at forudse vinderen af danskerens opgør.
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum