Formandskabskonference sætter fokus på demokratiets og retsstatens tilstand i Europa
Torsdag den 4. december og fredag den 5. december er det danske EU-formandskab vært for en konference om demokrati og retsstatsprincippet
Det danske EU-formandskab afholder, i samarbejde med Københavns Universitet, en konference, der sætter fokus på demokrati og retsstatsprincippet i EU.
Konferencen, der finder sted i Københavns Universitets historiske festsal, danner ramme for paneldrøftelser med akademikere og fageksperter.
Europaminister Marie Bjerre, EU-kommissær for demokrati, justits og retssikkerhed, Michael McGrath, og præsidenten for EU-domstolen, Koen Lenaerts, er blandt talerne. Ligesom professor Francis Fukuyama og professor Jan-Werner Müller er blandt de anerkendte akademikere, som sammen med andre fageksperter vil drøfte demokratiets og retsstatens tilstand i Europa.
”Retsstatsprincippet er en hjørnesten i EU-samarbejdet - og afgørende for et stærkt og handlekraftigt EU. Desværre oplever vi et stigende pres på demokrati og retsstat i Europa. Det sker udefra med et tiltagende aggressivt Rusland, der fører påvirkningskampagner i europæiske lande. Men desværre også indefra med enkelte EU-lande, som udfordrer frie medier og uafhængige domstole. I mine øjne har det aldrig være vigtigere, at vi værner om retsstatsprincippet. For på den måde er vi med til at beskytte Europa. Vi skal sikre, at vi også i fremtiden har tillid til de uafhængige domstole og myndigheder, ” siger europaminister Marie Bjerre.
Konferencen er arrangeret af det danske EU-formandskab i samarbejde med Københavns Universitet.
Det fulde program for konferencen kan findes vedhæftet nedenfor.
For yderligere information:
Kontakt pressechef for europaministeren, Cecilie Rex Selmer, cecsel@um.dk
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202715.1.2026 10:28:47 CET | Pressemeddelelse
*** Invitation til indsendelse af interessetilkendegivelse udsendes hermed på ny idet en teknisk fejl har betydet, at det fulde materiale ikke var udgivet i første udsendelse. Der er ikke ændret i det oprindelige materiale – blot tilføjet minimumskrav, vurderingskriterier og baggrund om krav til organisationen samt en forlængelse af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse. ***
Danmark indkalder den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet13.1.2026 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale i Udenrigsministeriet oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn13.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 13. januar 2026 kl. 10.15.
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum