AI-vejrmodeller skal overholde Newton’s love
4.12.2025 09:05:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
DMI-forsker Martin Lyskjær Frølund har netop fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til at lave et ph.d.-projekt, der skal udvikle AI-modeller, som overholder de fysiske naturloves spilleregler.

Præcise vejrudsigter er afgørende for det danske samfund, især for beredskabet i situationer med ekstremt vejr. At forudsige vejret er dog forbundet med fundamentale udfordringer, idet vejret er et kaotisk system, hvor små usikkerheder hurtigt kan vokse sig store. Derfor arbejder Europas meteorologiske institutter som DMI konstant på at blive bedre til at forudsige vejret for de kommende dage.
Det kræver flere timers arbejde for en supercomputer at regne vejret ud frem i tid. Det er derimod AI‑modellers styrke, at de, efter at have bearbejdet ubegribeligt mange data, kan gøre dette på en brøkdel af den samme tid og samtidigt kræve væsentligt færre computerressourcer.
Trods dette er AI-modellerne ikke skolet i tyngdekraft og mange andre fysiske love, som ellers er fundamentet for de traditionelle vejrmodeller. Derfor skal AI-modellen udvikles specifikt til at overholde naturens love, og det er lige præcis det, der bliver Martin Lyskjær Frølunds opgave i hans ph.d. fra sommeren 2026 og 3 år frem.
- Udfordringerne ved AI-vejrmodeller er, at de kan finde på at producere ufysiske forudsigelser, hvis ikke man opsætter nogle rammer for dem. For eksempel skal en AI-vejrmodel lære, at der ikke findes negativ fugtighed. Ud over at rammerne vil gøre AI-vejrmodellen mere pålidelig i sine forudsigelser, så vil rammerne i sig selv også afgrænse dens søgen efter den optimale model, så det kræver færre ressourcer i træningsprocessen.
FAKTA
- Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget tre millioner kroner til ph.d.-projektet ’Physics constrained machine learning models for weather prediction’
- Ph.d.’en går i gang fra den 15. august 2026.
- Projektet er et samarbejde mellem DMI og DTU med vejledning det Europæiske Center for Vejrforudsigelse (ECMWF), der laver globale vejrprognoser.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Europa rykker tættere på fremtidens varsling af ekstremt vejr16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark holder efterårsferie, samler DMI omkring 80 europæiske vejreksperter i København for at tage næste skridt i Destination Earth-projektet. Målet er en digital tvilling af Jorden, der automatisk opdager ekstreme vejrhændelser og sætter meget detaljerede prognoser i gang dér, hvor vejret kan få store konsekvenser.
Ny forskning: AMOC kan svækkes kraftigt – og komme sig igen15.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye modelberegninger fra DMI viser, at AMOC, et stort system af havstrømme i Atlanterhavet, kan blive markant svagere i et gradvist varmere klima, men genvinde sin styrke, hvis opvarmningen vendes.
DMI’s Klimaatlas bliver model for nyt græsk klimaatlas25.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland ligger i et europæisk klimahotspot, hvor hedebølger, tørke, naturbrande og oversvømmelser spiller en stadig større rolle. Nu skal erfaringer, metoder og kode fra DMI være med til at skabe et græsk klimaatlas, der omsætter klimadata til konkret viden om fremtidens klima.
Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal i DMI’s Klimaatlas viser, at havet omkring Danmark bliver varmere i fremtiden. Antallet af dage med marine hedebølger kan stige med over 500 procent frem mod slutningen af århundredet.
Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast16.9.2026 11:05:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum