HusCompagniet A/S

HusCompagniet udvider highend-forretningsenheden FORMIUM til Østjylland

4.12.2025 08:17:49 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

Del

Sidste år lancerede Nordens største husbygger den nye forretningsenhed FORMIUM, der opfører arkitekttegnede liebhaverboliger, på det sjællandske marked. Nu åbner FORMIUM kontor i Aarhus og er klar til også at bygge for de jyske kunder.  

Det er villaer som denne, FORMIUM nu tilbyder i det østjyske
Det er villaer som denne, FORMIUM nu tilbyder i det østjyske PR-foto til fri redaktionel brug

Siden 1972 har HusCompagniet specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse. Gennem de seneste 13 år har en særlig afdeling i Virum stået bag mere end 300 arkitekttegnede liebhaverboliger - et arbejde, der sidste år blev samlet under navnet FORMIUM. Siden lanceringen har FORMIUM bygget for kunder på Sjælland, men interessen fra jyske kunder er steget markant, så forretningen nu udvides til Østjylland med base i Aarhus. 

FORMIUM tilbyder en skræddersyet og helhedsorienteret byggeproces med personlig rådgivning fra arkitekt til byggerådgiver - suppleret af eksperter indenfor indretning, farver, lys og havearkitektur. Derudover har FORMIUM samarbejde med en lang række leverandører af eksklusive materialer, dygtige in-house-bygningskonstruktører og en byggeledelse, der sikrer realiserbare projekter med snor i budgettet og veltilrettelagte byggeprocesser. 

“Markedet har taget meget positivt imod vores nye FORMIUM-koncept, der tilbyder eksklusive løsninger, hvor arkitektonisk vision og byggeteknisk præcision går hånd i hånd. Vi kan tilbyde en samlet løsning, fordi vi har alle kompetencer in-house og mange års erfaring med komplicerede og tekniske byggerier. Samtidig kan vi give en finansiel tryghed, som kunderne naturligvis lægger stor vægt på, når de investerer i et nyt hus,“ fortæller Group CEO i HusCompagniet Martin Ravn-Nielsen og fortsætter:

”Vi har mange spændende projekter på Sjælland og møder samtidig stor interesse fra kunder i Østjylland, og vi er pt i gang med at opføre FORMIUM-huse i Aarhus-området. Derfor er vi glade for at åbne et lokalt kontor, så vi kan være tættere på kunderne og følge projekterne helt til dørs.”

Ro og overskud hos kunderne

Det nye kontor i Aarhus skal i første omgang dække området mellem Aarhus, Vejle og Herning. Det er ambitionen på sigt at udvide forretningen til også at dække resten af Jylland. 

”Mange af de kunder, vi møder, har allerede fået tegnet deres drømmehus, men mangler et byggefirma, der kan realisere projektet inden for budgettet,” siger Henrik Breinbjerg, der er afdelingschef i FORMIUM. “Med FORMIUM i Aarhus trækker vi på over 50 års byggeerfaring fra hele koncernen, så vi kan levere realiserbare projekter. Vi ved, hvad der kan lade sig gøre, hvad tingene koster, og hvordan man får projektet sikkert i mål.”

Nyt showroom i Aarhus

FORMIUM sikrer kunderne kompetent rådgivning, gennemtestede konstruktioner og løsninger og økonomisk sikkerhed.  

"Vi er stolte af den organisation og ekspertise, vi har opbygget i FORMIUM. Med et team på flere end 20 medarbejdere er vi godt rustet til at håndtere den stigende efterspørgsel og sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse," siger Henrik Breinbjerg og fortsætter:

”Vores mål i Aarhus er klart. Vi vil tiltrække kunder, der ønsker noget unikt og eksklusivt og tilbyder et lokalt forankret team af erfarne eksperter, der på hver deres felt rådgiver kunderne fra start til slut."

Det nye kontor og showroom har adresse på Agerøvej 31B i Tilst.



Nøgleord

Billeder

FORMIUM tilbyder en skræddersyet og helhedsorienteret byggeproces med personlig rådgivning fra arkitekt til byggerådgiver - suppleret af eksperter indenfor indretning, farver, lys og havearkitektur.
FORMIUM tilbyder en skræddersyet og helhedsorienteret byggeproces med personlig rådgivning fra arkitekt til byggerådgiver - suppleret af eksperter indenfor indretning, farver, lys og havearkitektur.
PR-foto Til fri redaktionel brug
Download
FORMIUM møder stor interesse fra kunder i Østjylland og åbner et lokalt kontor med eksperter, der tæt på kunderne og kan følge projekterne helt til dørs.
FORMIUM møder stor interesse fra kunder i Østjylland og åbner et lokalt kontor med eksperter, der tæt på kunderne og kan følge projekterne helt til dørs.
PR-foto TIl fri redaktionel brug
Download

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 29.000 huse. 

HusCompagniet er i dag førende leverandør af enfamiliehuse i Danmark og har en stigende position på markedet for rækkehuse og dobbelthuse til både private boligejere og professionelle investorer. Dette understøttes af produktionen af præfabrikerede træelementer fra HusCompagniets egne fabrikker i Esbjerg samt i Sverige, hvor de producerer præfabrikerede træhuse gennem brandet VårgårdaHus.

HusCompagniet har også high-end forretningsenheden FORMIUM, der tilbyder eksklusive fritliggende huse, samt HusOnline, en digital online salgsplatform. 

Morrow er HusCompagniets innovative og skalerbare koncept for rækkehuse og dobbelthuse, der tilbyder trækonstruktioner med et klimaaftryk, der ligger under de danske lovbestemte krav. HusCompagniet har showrooms og udstillingshuse i Danmark og Sverige.

HusCompagniet har i øjeblikket omkring 450 medarbejdere, der arbejder dedikeret på at fastholde koncernens brancheførende kundetilfredshedsniveau og være med til at skabe fremtidens boliger – allerede i dag.

For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.

Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse

Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.

HusCompagniet eksekverede på strategiske prioriteter i 1. halvår 2026 og fastholder forventningerne28.8.2026 08:00:57 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet øgede omsætningen med 20% til 1.645 mio. kr. i 1. halvår 2026 med positive bidrag fra alle segmenter og gjorde fremskridt i indsatsen for at rekalibrere rækkehusforretningen. Det omfattede et salg af elementfabrikken i april, en fuld reorganisering af rækkehusforretningen inklusiv en tilføjelse af erfarne lederprofiler og stærke projektledelseskompetencer. Desuden fulgte arbejdet på de tre udfordrede projekter planen, og det ene projekt blev afleveret i starten af 3. kvartal, mens aflevering af de to øvrige fortsat er planlagt i 1. halvår 2027 som tidligere kommunikeret. Omsætningsfremgangen i 1. halvår 2026 var baseret på fortsat eksekvering af den ordrebog, som er opbygget i tidligere kvartaler, kombineret med flere afleveringer i rækkehusforretningen. Som forventet var bruttomarginen lavere og udgjorde 15,5% sammenlignet med 18,9% i samme periode sidste år. Drift og indtjening blev forbedret i rækkehusforretningen i tråd med den fortsatte rekalibrering af forretningsom

3F og HusCompagniet indgår aftale om løn til medarbejdere i problemramt leverandørkæde3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

3F Midt- & Østsjælland, 3F’s Byggegruppe og HusCompagniet har indgået en aftale, som sikrer, at en gruppe medarbejdere får udbetalt deres skyldige løn efter en konkurs i en virksomhed, der har arbejdet for HusCompagniets underentreprenør. Den ekstraordinære udbetaling af løn til de berørte medarbejdere sker for at sikre en hurtig og ansvarlig løsning. Samtidig styrker 3F og HusCompagniet samarbejdet for at forebygge lignende sager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye