
AirHelp vil sikre erstatninger til danske togpassagerer
Enhver, der har pendlet i Danmark, kender følelsen af at stå og vente på et tog, der ikke kommer til tiden. Netop den frustration vil det danskstiftede AirHelp til livs. Med opkøbet af den hollandske teknologivirksomhed ”Trein Vertraging” udvider AirHelp sit fokus på passagerrettigheder, så virksomheden fremover også kan sikre kompensation til togpassagerer.

AirHelp, der oprindeligt blev grundlagt i Danmark og i dag er verdens førende selskab inden for flypassagerers rettigheder, har foretaget et strategisk opkøb af Trein Vertraging. Det hollandske selskab har specialiseret sig i automatiseret togkompensation, og med opkøbet går AirHelp nu målrettet ind i kampen for at gøre det lige så let for passagererne at få erstatning for en togrejse som for en flyrejse på tværs af Europa.
Trein Vertraging blev stiftet i 2024 af Michael Hillhorst og Daan Ykema. På kort tid har de skabt en software, der automatisk håndterer krav om togforsinkelser for tusindvis af brugere. Ligesom AirHelp bruger de avanceret teknologi til at overvåge forsinkelser og aflysninger og derefter køre erstatningssagerne helt automatiseret.
”Dette opkøb er et stort skridt i retning af at skabe værdi for de rejsende, uanset om de befinder sig i luften eller på jorden”, udtaler Tomasz Pawliszyn, CEO for AirHelp. Virksomheden ser et stort potentiale i at skalere deres aktiviteter i Holland til andre europæiske markeder i løbet af det kommende år - også Danmark.”
Samme mission i luften og på skinnerne
For stifterne af det hollandske selskab er salget til markedslederen den rigtige vej frem for teknologien.
”At blive en del af AirHelp er det perfekte næste skridt, siger medstifter af Trein Vertraging, Michael Hillhorst. ”Vi deler en kernemission: At styrke de rejsende og sikre, at de modtager den kompensation, de har krav på, uanset deres transportmiddel. AirHelps globale rækkevidde og etablerede infrastruktur vil give os mulighed for at forstærke denne mission og udbrede fordelene ved togkompensation til millioner af mennesker over hele Europa.”
Medstifter Daan Ykema supplerer. ”Det, vi har bygget i Holland, er et bevis på styrken ved automatisering inden for passagerrettigheder. Med AirHelps skala og ressourcer er vi meget begejstrede for at lancere vores teknologi på nye europæiske markeder, hvilket vil styrke vores position med at sikre kompensation på tværs af flere transportformer.”
Nøgleord
Kontakter
Lars MejerPresseansvarlig, AirHelp
Tlf:21483254lm@bright.dkBilleder

Om AirHelp
AirHelp er en dansk-stiftet virksomhed, der hjælper flypassagerer med at få erstatning ved forsinkede eller aflyste fly. Siden 2013 har vi sikret kompensation til over 2,7 millioner passagerer ved flyforsinkelse eller -aflysning. 10 millioner passagerer har desuden forsikret sig gennem AirHelp+ Protection, og millioner af passagerer har draget fordel af vores ekspertviden, som er frit tilgængelig på airhelp.com. AirHelp har netop lanceret sin nye app, der tilbyder live flysporing, varslinger ved forstyrrelser og ekstra beskyttelsesmuligheder. Den kan downloades her.
AirHelp arbejder for en grønnere fremtid – virksomheden har forpligtet sig til at plante ét træ for hver 100 flyforstyrrelser, og har indtil videre plantet 108.324 træer. Som fortaler for flypassagerers rettigheder tager AirHelp ansvar for mennesker – og det betyder også, at vi skal tage ansvar for planeten.
Verdens førende indenfor kompensation ved flyforsinkelser
Med innovativ kunstig intelligens og et dedikeret team på over 400 AirHelpers, gør AirHelp det nemt for enhver rejsende i EU, Storbritannien og resten af verden at modtage op til €600 i kompensation ved flyforsinkelser og -aflysninger.
For mere information om AirHelp, besøg: https://www.airhelp.com
Følg pressemeddelelser fra AirHelp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.