D-A-D & DIZZY MIZZ LIZZY & SORT SOL & THE RAVEONETTES I TIVOLI FRIHEDEN, AARHUS LØRDAG 4. JULI

3.12.2025 10:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Lørdag den 4. juli kan du opleve nogle af Danmarks allerstørste rocknavne. Det bliver en helt særlig aften, når D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy, Sort Sol og The Raveonettes samles til en kæmpestor aften i Aarhus.

De fire bands har gennem fire årtier hver især sat deres store aftryk på den danske rockscene. Sort Sol startede som SODS i 1977, hvor de udgav nogle af de største punksange, der nogensinde er skrevet herhjemme. Efter skiftet til Sort Sol blev musikken mere melankolsk med frontmand Steen Jørgensens dybe røst, som skabte en helt særlig klang.

I starten af firserne lagde D-A-D ud med at skrive en række ikoniske sange, der netop udsprang af punken, blandet med country, som hurtigt vandt fodfæste og høstede succes over hele verden. D-A-D har siden deres første optræden altid leveret underholdende shows, der er sprængfyldt med energi.  

I halvfemserne eksploderede Dizzy Mizz Lizzys melodiske og grungeinspirerede sange og tog fans over hele landet med storm. Deres to første albummer er blevet udødelige klassikere, og deres to seneste udgivelser har vist et band, der aldrig holder op med at udvikle sig og søge både mod nye horisonter og finde helt ind til kernen af deres musikalske identitet.

The Raveonettes startede i 2000 og stormede frem med übercool indie-rock. Deres knivskarpe guitarlyd og gribende vokalharmonier, der var skåret over 50’erne og 60’ernes amerikanske sangskrivning, placerede dem lynhurtigt på det musikalske verdenskort.

Fire fantastiske bands fra hvert deres årti – og fire bands, der stadig er både genrepionerer og kendt for deres medrivende livekoncerter!

Glæd dig til en aften med rock, du kender: En aften i selskab med Jesper, Cobber, Stigge, Laust, Tim, Søren, Martin, Steen, Thomas, Lars, Sune og Sharin – og med de største danske rocksange samlet på et sted; Tivoli Friheden i Aarhus.

Døre til Tivoli Friheden: 11.30
Døre til koncertområdet: 15.30
Show: 16.00

BILLETINFORMATION

Priser / Ståplads: 480 kr. + 45 kr. billetgebyr

Billetten også giver entré til Tivoli Friheden på dagen.

BILLETSALG

  • Officielt billetsalg: mandag 8. december kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
  • Live Nation Presale: fredag 5. december kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
  • Mastercard Presale: torsdag 4. december kl. 10.00 til mandag 8. december kl. 09.00
    Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
  • Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

The Pussycat Dolls: PCD FOREVER TOUR | Royal Arena 9. september12.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

THE PUSSYCAT DOLLS VENDER TILBAGE MED EN MASSIV VERDENSTURNÉ – PCD FOREVER – I ANLEDNING AF 20-ÅRSJUBILÆET FOR DERES DEBUTALBUM PCD DE GLOBALE POPIKONER GIVER OVER 50 KONCERTER I NORDAMERIKA, EUROPA OG STORBRITANNIEN SPECIAL GUESTS LIL’ KIM OG MYA MEDVIRKER PÅ UDVALGTE DATOER Presale sign-up fra torsdag den 12. marts for mulighed for at få først adgang til billetter; det officielle billetsalg starter fredag den 20. marts kl. 10.00 lokal tid på LiveNation.com. NY SINGLE “CLUB SONG” UDE NU - LYT HER DEBUTALBUMMET PCD (FOREVER DELUXE EDITION) UDKOMMER SNART PÅ VINYL OG DIGITALT MED NYE OG HIDTIL UUDGIVNE NUMRE – FORUDBESTIL HER

Hardcore-legenderne Biohazard vender tilbage: Hiphop, metal og attitude i en eksplosiv reunion11.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

De banebrydende pionerer fra New York, Biohazard, er tilbage i deres originale lineup og klar til at levere to kompromisløse koncertoplevelser, når de gæster Voxhall i Aarhus og Pumpehuset i København. Med deres unikke fusion af hardcore, metal og hiphop - og en energi, der i årtier har sat ild til scener verden over - kan publikum se frem til en intens aften med både klassikere og den rå Brooklyn-attitude, der gjorde dem til kultnavne i den tunge musikscene.

ALISON MOYET ANNONCERER UK- OG EUROPATURNÉ MED SANGE FRA YAZOO SAMT NUMRE FRA HENDES SOLOALBUM ’THE MINUTES’ OG ’OTHER’9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter udgivelsen af albummet ‘Key’ i 2024, som førte til en genopdagelse af hende solokatalog og sikrede hendes første Top 10-placering i 11 år, offentliggør Alison Moyet nu detaljerne om en helt særlig UK- og Europaturné, der indledes i september 2026. Turnéen vil udelukkende bestå af sange fra Yazoo-kataloget samt udvalgte numre fra hendes anmelderroste elektroniske soloalbum ’the minutes’ og ’Other’.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye