Historisk nybrud, at pensionsbranchen skal bygge fremtidens kaserner
2.12.2025 17:13:54 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Regeringen har taget et vigtigt skridt mod at modernisere Forsvarets indkvarteringsfaciliteter. Forsvarsministeriet har netop tildelt et konsortium med bl.a. PensionDanmark opgaven med at udvikle løsninger, der skal huse de mange nye værnepligtige, der kommer til næste år. F&P (Forsikring og Pension) hilser beslutningen velkommen og ser den som et markant nybrud i branchens voksende engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det sker gennem en Offentlig-Privat Partnerskabs-model (OPP).
– Det er fantastisk at se, at vores branche også her står klar til at bidrage, når Danmark har brug for investeringer og løsninger til forsvaret og indkvartering af de værnepligtige. Pensionsbranchen har enorm erfaring i at bygge og vedligeholde bygninger, så det er helt oplagt og klogt, at de erfaringer bliver bragt i spil i opgaver, der er vigtige for Forsvaret, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Han fortsætter:
- Pensionsselskaberne har de seneste år i stigende grad investeret i projekter relateret til forsvars- og sikkerhedsopbygning. Denne her aftale markerer et nyt – og temmelig historisk - skridt videre i den udvikling.
Modellen betyder samtidig, at Forsvaret kan koncentrere sig om kerne-opgaven om at rekruttere og uddanne personale og soldater og indkøb af materiel og teknologi.
– Det her er et godt eksempel på, hvordan pensionsbranchen kan løfte vigtige samfundsopgaver i fællesskab med Forsvaret. Jeg håber, at vi får godt samarbejde mellem vores medlemmer og Forsvaret i dette konkrete projekt - til gavn for vores værnepligtige. Det er stærkt, at et bred flertal blandt Folketingets partier har banet vejen for den her model. Jeg håber, at vi fremover kan se flere af de her løsninger i Forsvaret og andet offentligt byggeri, siger Kent Damsgaard.
Pensionsselskaberne i F&P har for godt og vel 200 mia. kr. bygninger i Danmark og har deltaget i adskillige OPP-projekter gennem de senere år - med høj succesrate mht. budget og leveringsfrister.
I alt var fire konsortier prækvalificeret – alle med medlemmer hos F&P som deltagere og drivkraft. F&P’s medlemmer har forsvarsinvesteringer for rundt regnet 19 mia. kr.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa kan ikke forsikre sig ud af klimaforandringerne27.10.2026 13:00:58 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens nye plan for klimatilpasning tager vigtige skridt mod mere forebyggelse af klimaskader. Men den danske forsikringsbranche mener, at klimarisici først og fremmest skal reduceres gennem klimatilpasning, robust infrastruktur og bedre fysisk planlægning.
Historisk milepæl: Over 3 millioner danskere indbetaler til pension24.10.2026 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har mere end tre millioner personer indbetalt til pension i Danmark. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Milepælen glæder pensionsbranchen, der op til Pensionsdagen søndag opfordrer danskerne til at bruge anledningen til at få overblik over deres egen pension.
Danmark rykker op på andenpladsen blandt verdens pensionssystemer20.10.2026 07:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Det danske pensionssystem rykker en plads frem og indtager nu andenpladsen i den årlige internationale sammenligning af pensionssystemer. Samtidig ligger Danmark helt i top, når det gælder systemets langsigtede bæredygtighed. Det viser årets Marsh CFA Institute Global Pension Index 2026.
Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing19.10.2026 09:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsliv består sjældent af ubrudte fuldtidsjob og stabile pensionsindbetalinger. Når perioder uden beskæftigelse, deltid og manglende eller lave pensionsindbetalinger regnes med, svarer et arbejdsliv på 42 år i gennemsnit kun til 27 års fuldtidsarbejde med mindst 12 pct. i pensionsbidrag. Det viser nye tal fra F&P.
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum