Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst

Del

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.

Foto: Carl Emil Voldgaard

Danmark står over for store udfordringer, når det gælder ressourceeffektivitet. Ifølge Danmarks Statistik havde vi i 2023 et materialeaftryk pr. indbygger, der lå 75 % over EU-gennemsnittet. Og det betyder, at alt for mange ressourcer ikke bliver brugt optimalt. Det er skidt for den grønne omstilling, og det hæmmer produktiviteten.

Skalering af cirkulære løsninger på tværs af brancher og værdikæder – hvor ressourcer og råvarer udnyttes bedre, genanvendes og bruges i længere tid – kan være med til at styrke ressourceeffektiviteten og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Derfor styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilbuddene i Virksomhedsudvikling Danmark med 92 mio. kr. i et investeringsprogram, der skal gøre danske SMV’er mere cirkulære og konkurrencedygtige i en global, grøn omstilling, fortæller Ulrik Gernow, der er medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og COO i Grundfos:

”SMV’er udgør en så stor del af erhvervslivet, at de er afgørende for vores cirkulære omstilling. Produkter og ressourcer skal have en længere levetid, og ved at SMV’erne omstiller deres produktion, design og forretningsmodeller, så råvarer udnyttes bedre, vil det samtidig være helt afgørende for vækst, jobskabelse og SMV’ers konkurrencekraft. Vi fokuserer denne indsats på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne gennem skalering af cirkulære løsninger, så de i højere grad bliver mere ressourceeffektive og højner produktiviteten.”

Fokus er på virksomheder, der allerede har udviklet, testet eller demonstreret nye cirkulære produkter og løsninger, men som mangler finansiering til at kunne foretage en større investering i anlæg, maskiner og udstyr med henblik på skalering af deres produktion forud for kommercialisering. Konkret får virksomhederne hjælpe til at foretage de nødvendige investeringer.

Fakta om indsatsen ”Investeringsprogram til Cirkulære SMV’er – fra udvikling til vækst”:

  • Det vil være én operatør, der får alle midler til projektet, og som står for at udmønte tilskud til investeringer i virksomheder. Operatøren kan for eksempel være en klynge, et erhvervshus eller en anden relevant aktør.
  • Det forventes, at 225 virksomheder vil modtage tilskud, hvilket samlet vil udløse investeringer på 235 millioner kroner i grøn teknologi og cirkulære løsninger, herunder 160 millioner kroner i private investeringer.
  • Ansøgningsrunden løber fra 27. november 2025 til 28. januar 2026, og projekterne skal afsluttes senest den 31. december 2028.
  • De 92,8 mio. kr. kommer fra EU’s Regionalfond.
  • Via Virksomhedsudvikling Danmark kan virksomheder gennem forskellige tilbud få hjælp til at udvikle sin virksomhed, skabe ny forretning eller omstille den eksisterende til nye tendenser, teknologier og krav på markedet. Læs mere her

Webinar:
Der afholdes webinar den 9. december 2025, hvor interesserede aktører kan få mere information. Tilmeld dig her

Læs mere om indsatsen og kravene til ansøgning her

Kontakter

Vil du vide mere om indsatsen eller tidligere projekter? Så kontakt Erhvervsstyrelsen:Stine Højrup Ludvigsen

Tlf:35291211stilud@erst.dk

Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse

Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.

Stort vækstløft til danske iværksættere skal sikre fremtidens innovation og produktivitet13.11.2025 08:13:03 CET | Pressemeddelelse

Nye virksomheder og iværksættere udvikler mange af de grønne og digitale løsninger, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det potentiale booster Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med 122 mio. kr. til iværksætterprogrammer og målrettede tilskud til to stærke og veletablerede iværksætterevents, der hjælper iværksættere med adgang til kapital, viden og netværk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye