Millioner hjælper 7.100 patienter hurtigere
2.12.2025 18:24:18 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Tusindvis af borgere får inden nytår et tilbud om at blive udredt og behandlet hurtigere. Med et tydeligt politisk ønske om at sikre mærkbare forbedringer for patienterne investerer Regionsrådet i Region Sjælland 25,5 millioner kroner i at nedbringe ventetiderne på sygehusene.
Region Sjælland kan nu sætte en stor, målrettet indsats i gang for at nedbringe ventetiderne indenfor en række specialer på regionens sygehuse. Et mindreforbrug i 2025 betyder, at Regionsrådet har besluttet at bruge regionens reservepulje på samlet 25,5 millioner kroner direkte til at nedbringe ventelister og dermed sikre, at tusindvis af patienter allerede i år får mulighed for at få hurtigere adgang til udredning og behandling.
- Vi er til for vores patienter, og derfor er det en kæmpe gevinst, når 7.100 patienter får mulighed for at komme hurtigere til. Det kan betyde både større tryghed og bedre livskvalitet i hverdagen for rigtig mange borgere, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.
Hun understreger, at beslutningen er udtryk for et klart politisk ønske om at handle, når økonomien giver muligheden:
- Nogle investeringer tager tid, men dette er en saltvandsindsprøjtning, hvor flere tusinde patienter kan mærke forskellen med det samme. Vi har politisk prioriteret at handle hurtigt og ansvarligt, og da vi kunne se, at der var lidt på kistebunden i slutningen af året, var det vigtigt for os at bruge dem på at gøre en forskel for denne gruppe patienter, siger Trine Birk Andersen.
Både regional og privat indsats
Nedbringelsen af ventelister sker indenfor bl.a. følgende specialer: Tand-mund-kæbekirurgi, ortopædkirurgi, kardiologi, høreområdet og det billeddiagnostiske område i form af CT-, MR- og ultralydsscanninger.
Indsatsen inkluderer både øget aktivitet internt på regionens egne sygehuse, men også henvisning af patienter til Garantiklinikken og privathospitaler. Garantiklinikken er et regionalt alternativ, hvor sygehusenes lokaler bruges på tidspunkter, hvor de ellers vil stå tomme.
Den ekstra indsats vurderes at betyde, at:
- Cirka 1.500 ekstra patienter kan udredes eller behandles på regionens egne sygehuse
- Cirka 5.600 ekstra patienter kan udredes eller behandles på Garantiklinikken eller privathospitaler
Normalt får patienter, der indkaldes til undersøgelse og behandling, et skriftligt indkaldelsesbrev. Men fordi indsatsen sættes i gang straks, vil sygehusafdelingerne ringe direkte til patienterne og orientere dem mundtligt om ventetid på det offentlige behandlingssted og muligheden for eventuel hurtigere behandling på et privat behandlingssted.
Kontakter
Trine Birk AndersenRegionsrådsformand i Region Sjælland
Tlf:93 57 77 26Links
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Historisk mange praktiserende læger er på vej til Region Sjælland26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 17 nye læger slår dørene op i områder af Region Sjælland, hvor der mangler almen praktiserende læger.
Lone Lindsby ny regionsdirektør i Region Sjælland24.2.2026 16:31:27 CET | Pressemeddelelse
Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet på et ekstraordinært møde d. 24. februar 2026.
Mette Touborg fratræder sin stilling som regionsdirektør17.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter eget ønske fratræder Mette Touborg som regionsdirektør i Region Sjælland for at tiltræde en stilling som kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Regionsrådet vil på ekstraordinært møde 24. februar behandle spørgsmålet om udpegning af fremtidig regionsdirektør for Region Sjælland
Region Sjælland halverer CO₂ udledningen fra energi på ét år17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På blot ét år har Region Sjælland reduceret CO₂-udledningen fra fjernvarme, forsyning og el med 51 %. Samlet set er regionens totale udledninger faldet med 8 % fra 2023 til 2024, selv om aktiviteten er steget.
Hvilken uddannelsestype er du? Ny kampagne skal lokke unge til sundhedsuddannelser16.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge skal i højere grad vælge en sundhedsuddannelse. Derfor lancerer Region Sjælland i dag en ny kampagne og et digitalt univers, der sætter spot på de 20 forskellige uddannelser i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum