
Danmark får nye mønter, og distributionen er i fuld gang
Nationalbanken har i dag introduceret de nye danske mønter med Hans Majestæt Kong Frederik 10. Nokas er i fuld gang med at køre dem ud til butikker i hele landet. I videoen nedenfor giver virksomheden et sjældent indblik i, hvordan mønterne ankommer, ”tuttes” og pakkes i deres topsikrede miljø.

I løbet af de kommende dage, og måske allerede i dag, kan borgere derfor være heldige at få fingrene i én af de første nye mønter. Det kan fx ske hos tankstationer, i dagligvarehandlen og øvrige butikker. Efterhånden som butikkerne bestiller byttepenge kommer de nye mønter ud i hele distribution.
I anledning af denne særlige begivenhed har Nokas produceret en kort video, der viser, hvad der sker, fra mønterne ankommer til Danmark, til de lander ude hos butikker og borgere.
Video: Redaktionen må frit bruge materialet fra videoen https://lnk.dk/cd42
Foto og video: Ty Stange
Hos disse to butikker findes de nye mønter allerede fra i dag:
Netto
Kornmarksvej 27
2605 Brøndby
Netto
Brombærvej 1
8462 Harlev J
Fakta
- 10- og 20-kronemønterne bærer et portræt af Hans Majestæt Kong Frederik 10.
- 1-, 2- og 5-kronerne får Hans Majestæt Kong Frederik 10’s monogram.
- 50-øren ændres ikke.
- Mønterne produceres og leveres af Real Casa de la Moneda i Spanien.
- Ifølge Nationalbankens årsrapport for 2024 var værdien af cirkulerende sedler og mønter ved årets udgang 54,4 mia. kr.
- Nokas har 65 værditransportbiler, der har ca. 4.000 kunde- og hæveautomatstop pr. uge.
Nøgleord
Kontakter
Journalister kan kontakte Nokas på
Tlf:+45 70 15 76 00Om Nokas
Nokas udfører en væsentlig samfundsmæssig opgave ved at opretholde en sikker infrastruktur for kontante betalinger. Nokas leverer og afhenter kontanter til og fra butikker og sørger for, at pengene transporteres og opbevares sikkert. Virksomheden servicerer også en lang række pengeinstitutter, døgnboksautomater og hæveautomater, herunder det landsdækkende KONTANTEN-koncept, og de har senest købt 177 pengeautomater af Danske Bank.
Følg pressemeddelelser fra Nokas
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.