Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier
10.12.2025 15:46:43 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen.
Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors.
Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner.
"Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt og meget motiverende, fordi vi får præsenteret på mange måder og løbende får feedback. Det er fedt at få bekræftet sin idé," siger Andrea.
Tjenerhandsken skal laves af skridsikker silikone og kevlar, og eleverne har allerede lavet en prototype, som de vil tage med videre til producenter.
Pitchet for dommere
Elever og dommere deltog online, mens vært Tine Maria Nielsen fra mediet Reelly samlede trådene fra studiet hos Dansk Røde Kors på Blegdamsvej. De deltagende elever og dommere havde forinden pitchet og bedømt idéerne online. Samarbejdet mellem Fonden for Entreprenørskab og Dansk Røde Kors har kørt i flere år. Til stor glæde for den humanitære hjælpeorganisations danske generalsekretær, der arbejder i en verden, som stadig har brug for innovative unge mennesker til at se muligheder i udfordringer.
“Vi er glade for at være med i et partnerskab, der skaber værdi sammen med unge mennesker, og at FNs Verdensmål på den måde kan binde os sammen. For os er det skønt at se gymnasieelever, der reflekterer, og samarbejder om løsninger”, siger generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors.
Andenpladsen og 6.000 kroner gik til holdet Navis fra Roskilde Katedralskole for idéen til en GPS-styret redningsvest, så det bliver lettere at finde forliste sejlere.
Tredjepladsen og 4.000 kroner gik til holdet SkodStop fra Ordrup Gymnasium for idéen til at integrere et ekstra rum i cigaretpakkerne, hvor man kan skodde sin cigaret.
Særpris-vinderne
Udover priser til første-, anden og tredjepladsen uddelte Røde Kors en særpris og 5.000 kroner til gruppen BindBoys fra Ordrup Gymnasium. Deres idé går ud på at skabe lokal produktion af menstrurationsbind i Malawi, så landet bliver uafhængige af import fra Vesten. Sammen med en lokal samarbejdspartner vil gruppen bestående af Frederik, Rasmus, August og Kresten lave manualer og oplære de lokale i selv at producere med lokale materialer.
"Det er helt vildt fedt at vinde. Vi havde regnet med det," siger Frederik med et smil og fortsætter:
"Men vi har brugt mange kræfter på projektet her. Det var i starten lidt pres at skulle løse så stor en problemstilling på så kort tid, men det har været spændende med en meget anderledes form for undervisning, som er mere hands on og ikke så meget foran tavlen," siger han.
Holdet fik prisen, fordi de har udviklet en konkret idé, der ligger Røde Kors’ hjerte nært og på baggrund af deres store forarbejde og engagement med en gennemarbejdet løsning.
Om Global Goals Programme
Hvordan løser vi fremtidens globale vandring mod byerne uden at se flere slumkvarterer og mere forurening? Og hvordan får vi knækket kurven, så hver tiende unge dansker ikke længere føler sig ensom?
De og mange andre udfordringer, der knytter sig til FNs 17 verdensmål, kan eleverne arbejde med i Global Goals Programme. De lærer at udtænke innovative løsninger, der kan være med til at løse nogle af verdens virkelige problemer. Som underviser kan du tage udgangspunkt i en af de seks konkrete og virkelighedsnære cases, som vi har udarbejdet i samarbejde med Røde Kors og som knytter sig til forskellige verdensmål. Du kan også arbejde frit inden for alle verdensmål og fagligheder. Der er rig mulighed for at arbejde tværfagligt, men det er ikke en forudsætning. Du bestemmer selv, hvor mange timer, du afsætter til projektet.
Billeder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Årets Unge Iværksættere 2026: Nu går slutspurten ind i jagten på årets bedste, unge iværksættere28.9.2026 08:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningen til den årlige hyldest af unge iværksættere er åben – og frem til den 13. oktober kan entreprenante unge ansøge om at blive Årets Unge Iværksættere 2026. Med titlen og det medfølgende legat på 100.000 kroner vil Fonden for Entreprenørskab inspirere unge til iværksætteri og hylde de idéer, der fortjener en særlig anerkendelse.
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




