Det kræver mod, når TV2-regionernes fremtid skal afgøres
Den offentlige demokratiske samtale står midt i en brydningstid, hvor medieudviklingen fundamentalt ændrer forudsætningerne for, hvordan journalistik produceres, formidles og forbruges.

Vi lever nu i en tid med markante ændringer i medieforbrug og digitale produktionsformer, hvilket fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt i begyndelsen af 2025 til at nedsætte et udvalg, der fik til opgave at undersøge, nytænke og formulere scenarier for TV2-regionernes fremtid.
Historisk blev TV2-regionerne etableret i slutningen af 1980’erne som en del af TV2’s konstruktion, for public service-fjernsyn skulle ikke kun være landsdækkende men også regionalt forankret.
Forperson for udvalget og lektor Lene Heiselberg, Center for Journalistik på Syddansk Universitet, håber sammen med de øvrige udvalgsmedlemmer, at deres netop offentliggjorte udvalgsrapport bliver læst som et fagligt bidrag, hvis fornemste opgave er at sikre danskerne adgang til troværdig lokal og regional journalistik. Hun udtaler:
- Fremtiden for TV 2-regionerne skal nu afgøres politisk. Det kræver modige politiske beslutninger. Mod til at tænke nyt i forhold til organisering og rammer. Mod til at sætte danskernes faktiske behov over forskellige interessenter og afsenderes behov. Og mod til at ændre noget, som mange holder af, men som er under pres. For uden politisk mod vil regionernes betydning erodere år for år, siger Lene Heiselberg.
Demokratiets fundament
For udvalgsmedlemmerne er det vigtigt at pointere, at TV2-regionernes fremtid ikke blot er et spørgsmål om mediepolitik, men om en del af demokratiets fundament. Det er i de lokale nyheder, mange borgere første gang møder journalistikken, og det er her, de oplever, at deres liv og hverdag tages alvorligt. Den opgave er så stor, at den skal løses af public service-medier og private medier i fællesskab.
Udvalget for undersøgelse af TV2-regionernes arbejde har valgt at gå til arbejdet med viden, åbenhed og dialog. Derfor blev store mængder data som både TV2-regionerne, Kulturministeriet og eksterne analyseinstitutter bidrog med samt eksisterende forskning bragt i spil. Fx viste forskning, at public service-tilstedeværelse ikke nødvendigvis er til gene for private medier, men har en crowding-in-effekt, hvor øget publicistisk aktivitet styrker det samlede lokale nyhedsøkosystem.
Herudover har de bl.a. inddraget relevante aktører som direktører fra alle TV2-regionerne, TV2, Danske Medier, repræsentanter for små private medier og DR. Mange fra mediebranchen, organisationer og andre interessenter deltog i et åbent interessentmøde tilbage i maj. De bidrog med vigtige perspektiver på, hvordan TV2-regionernes fremtidige rolle kan spille sammen med det øvrige mediemarked.
Vidtgående anbefalinger
Udvalgets anbefalinger og scenarier er vidtgående, og forslagene vil være debatskabende. At samle de otte regioner i én organisation, at flytte fokus væk fra flow tv og i stedet styrke den visuelle, digitale journalistik eller ændre deres platformstilknytning er indgribende beslutninger med konsekvenser for både medarbejdere, institutioner, bestyrelser, repræsentantskaber og konkurrenter.
- Vi håber, at alle parter vil huske, at anbefalinger og scenarier udspringer af et ønske om at sikre, at der også i fremtiden findes stærke, lokalt forankrede public service-medier i Danmark. Derfor foreslår vi markante ændringer, ikke for at provokere, men for at fremtidssikre, lyder det fra Lene Heiselberg på vegne af udvalget.
Medlemmerne af udvalget for undersøgelse af TV2-regionerne tæller forperson Lene Heiselberg, Camilla Angaard, Anne Dyrehauge, Lars Raakilde Jespersen, Heidi Robdrup, Hans Christian Kromann, Carsten Andreasen Fangel og Carsten Topholt.
Kontakter
Forperson for udvalget og lektor Lene Heiselberg, Center for Journalistik på Syddansk Universitet
Mobil 23 35 51 61
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Dokumenteret effekt af idrætsindsats i skolen28.11.2025 09:48:41 CET | Pressemeddelelse
Fit First-programmet forbedrer skoleelevers fysiske form, kropssammensætning og sundhedsprofil – også hos 10-15-årige piger og drenge.
Nyt forskningsprojekt skal bringe humanoide robotter til Danmark26.11.2025 08:48:20 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) vil sammen med Novo Nordisk, Harting og flere andre partnere udvikle en menneskelignende robot, der kan overtage ensformige, slidsomme og sundhedsfarlige opgaver i industrien.
Flere nybagte mødre bruger vægttabsmedicin efter fødslen24.11.2025 20:13:33 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk studie fra Syddansk Universitet kortlægger udviklingen i brugen af GLP-1-medicin blandt kvinder i månederne efter fødslen.
Oprettede falsk profil som 13-årig på TikTok så masser af ulovlige reklamer20.11.2025 09:25:20 CET | Pressemeddelelse
Forskere oprettede en falsk profil som en 13-årig pige og blev præsenteret for videoer med tobaks- og nikotinprodukter, selvom det er i strid med både danske regler og TikToks egne guidelines.
Ny forskning kaster nyt lys over Danmarks bygningskultur19.11.2025 09:03:18 CET | Pressemeddelelse
Viden om murstensbyggeri kom ikke direkte fra Italien til Danmark. Det har et forskerhold opdaget efter at have analyseret mursten fra italienske og danske middelalderkirker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

