SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Regeringen bryder aftalen om højere løn til sygeplejersker

Del

For to år siden blev det besluttet i trepartsaftalen om højere løn til regionale sygeplejersker, at sygeplejestuderende skal ansættes i den sidste lange praktik. Regeringen har stadig ikke indkaldt til forhandlinger og det er et klart brud på aftalen.

Regeringen bryder aftalen om højere løn til sygeplejersker
Regeringen bryder aftalen om højere løn til sygeplejersker Foto: Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

I trepartsaftalen om højere løn til regionale sygeplejersker fra den 4. december 2023 blev det besluttet som modkrav fra regeringen, at sygeplejestuderende i den sidste lange praktik skal ansættes fra optag 2024/2025. Men regeringen har ikke indkaldt til forhandlinger endnu, og det betyder, at over 5.000 sygeplejestuderende er startet på uddannelsen uden at kende deres rettigheder eller vilkår. 

“Vi har været i dialog med regeringstoppen, men ingen kan svare os på, hvad der foregår. Det er dybt uansvarligt, at regeringen ikke har indkaldt til forhandlinger, og det skaber stor utryghed blandt sygeplejestuderende. Regeringen har brudt en central del af trepartsaftalen. Det er hovedrystende,” siger Nicolaj Laue Juhl, forperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. 

Christina Bertrand er meritstuderende på 4. semester af sygeplejeuddannelsen på Absalon i Slagelse, som ifølge trepartsaftalen skal ansættes efter sommerferien 2026. Hun fortæller, at det er frustrerende: “Når ingen kan fortælle os, hvilke vilkår vi skal ansættes under i vores sidste praktik, er det svært at planlægge både økonomi, arbejde ved siden af og familieliv. Usikkerheden ligger hele tiden i baghovedet, også selvom jeg prøver at fokusere på studiet”. 
 
I Sygeplejestuderendes Landssammenslutning får de ugentlige henvendelser fra studerende, der spørger til, hvornår de får svar på, hvilke rettigheder og arbejdsvilkår de kan forvente i den sidste lange praktik. På trods af gentagne henvendelser til regeringen har de ikke fået svar. 

“Situation sender et tydeligt signal om, at regeringen ikke anerkender de vilkår, sygeplejestuderende står med.  Det er afgørende for os, at vi får ordentlige løn- og arbejdsvilkår med hovedfokus på læring. Vi skal ikke ansættes som billig arbejdskraft og miste læring i slutningen af vores uddannelse,” siger Nicolaj Laue Juhl, forperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. 

Aktion mod aftalebrud 

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning har indkaldt til aktion mod aftalebrud torsdag den 4. december. De stiller krav til regeringen: Indkald til forhandlinger nu – eller stå ærligt frem og sig, at I dropper kravet om ansættelse af sygeplejestuderende i den sidste lange praktik. 

Aktionen finder sted kl. 07.30–09.00 foran Christiansborg i Rigsdagsgården for at få regeringen til at tage ansvar for sin beslutning to år efter trepartsaftalen.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Regeringen bryder aftalen om højere løn til sygeplejersker
Regeringen bryder aftalen om højere løn til sygeplejersker
Foto: Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye