Bred alliance vil rette op på skæv lovgivning og sikre lige adgang til barsel
Skæv lovgivning efterlader en stor del af Danmarks arbejdsstyrke uden ret til barselsdagspenge. Den skæve lovgivning rammer op mod otte procent af den samlede danske arbejdsstyrke, svarende til cirka 250.000 danskere. Nu vil 21 organisationer på tværs af kulturlivet sikre lige adgang til barsel for alle og kommer med fire konkrete forslag til forbedringer. Birgitte Hjort Sørensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, kalder den nuværende lovgivning for urimelig forskelsbehandling og kræver politisk handling.

En bred alliance inden for kulturlivet og de kreative erhverv foreslår nu fire forbedringer af barselssystemet. Forbedringerne skal lukke hullerne i lovgivningen og sikre lige barselsrettigheder på arbejdsmarkedet.
Den nuværende lovgivning om barselsdagpenge er indrettet til enten lønmodtagere eller selvstændige. Men en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet – herunder rigtig mange i kulturbranchen og de kreative erhverv – kombinerer forskellige typer indkomster.
Det betyder, at mange i denne gruppe falder mellem to stole og dermed mister retten til barselsdagpenge.
Kræver politisk handling
En af de 21 organisationer i alliancen er Dansk Skuespillerforbund. Ifølge bestyrelsesmedlem Birgitte Hjort Sørensen resulterer den nuværende lovgivning i urimelig forskelsbehandling, fordi den bygger på en forældet forståelse af arbejdsmarkedet og ikke matcher den virkelighed, som mange, der har mere end én type indkomst, står i:
”Det er helt urimelig forskelsbehandling af hårdtarbejdende mennesker, der skaber stor værdi i samfundet. Konsekvensen er, at mange risikerer at miste basale rettigheder, selvom de har en aktivitet på arbejdsmarkedet, der for lønmodtagere eller selvstændige ville give adgang til barselsdagpenge. Når et forældet system betyder, at mennesker med samme arbejdsindsats ikke har de samme basale rettigheder, er der noget grundlæggende galt. Derfor er der brug for politisk handling nu,” siger Birgitte Hjort Sørensen.
Dansk Kulturliv bakker også op om de fire forslag. Sekretariatsleder, Jakob Sørensen, udtaler:
”En stor del af Danmarks arbejdsstyrke har i dag ikke ret til barselsdagpenge, alene fordi deres indkomst er sat sammen på en anden måde end i traditionelle jobs. Det skyldes et firkantet system, der stadig er indrettet til en tid, hvor de fleste var lønmodtagere. Den skævhed rammer kultursektoren særligt hårdt, og det tjener hverken kulturen, kunstnerne eller os som arrangører og kulturformidlere. Det skal vi have rettet op på.”
Dårlige barselsvilkår går især udover kvinderne
En rapport udarbejdet i samarbejde med tænketanken Equalis i foråret 2025 viste, at syv ud af ti musikere har dårlig adgang til indkomst under barsel. Samtidig viste rapporten, at barsel og familieforøgelse øger den i forvejen ulige kønsbalance i dansk musik. Næsten seks ud af ti adspurgte kvindelige musikere har svært ved at genoptage deres karriere efter barsel, og en ud af fire oplever at blive fravalgt på grund af barsel.
Forperson i Koda, Loui Törnqvist, udtaler:
”At vi kan samle så bred en alliance bag de her politiske forslag vidner om, at der er et problem, der skal løses. Samtidig ved vi, at den nuværende lovgivning især går ud over kvinderne, som i mange tilfælde helt risikerer at forlade musikbranchen på grund af de dårlige barselsvilkår. Det viser med al tydelighed, at vi har brug for et system, der understøtter alle, og som sikrer, at talent og mangfoldighed ikke går tabt i kulturlivet.”
Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen 2023 har op mod otte procent af de beskæftigede på arbejdsmarkedet i Danmark mere end én form for beskæftigelse. Det betyder, at cirka 250.000 danskere dermed risikerer at miste retten til barselsdagpenge, hvis ikke den nuværende lovgivning bliver ændret.
Alliancens fire forslag til forbedringer, der skal sikre lige vilkår:
- Ret til barsel skal baseres på samlet arbejdstid: Vi foreslår, at der gives ret til barselsdagpenge på baggrund af en samlet beregning af arbejdstid på tværs af lønmodtagerarbejde, honorarbaseret arbejde og selvstændig virksomhed. Derudover skal udregningsperioden kunne forlænges.
- Kravet om ansættelse på første orlovsdag skal lempes: Vi foreslår, at kravet om ansættelse på første orlovsdag lempes, hvis man lever op til beskæftigelseskravet i den samlede beregning.
- Barselsdagpenge udregnes af den samlede indkomst: Vi foreslår, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet, efter ovenstående ændring, giver ret til beregning af barselsdagpengesats baseret på den samlede indtægt, dvs. både lønindtægt (timer), honorarer (omregnede timer) og overskud af selvstændig virksomhed.
- Lige adgang til løsning af nødvendige opgaver uden modregning i barselsdagpenge: Vi foreslår, at kombinatører på lige fod med selvstændige får mulighed for at arbejde 3,5 time/ugen uden modregning.
Organisationer i alliancen:
Autor, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Dansk Artist Forbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, Dansk Komponistforening (DKF), Dansk Kulturliv, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Scenekunst, Dansk Skuespillerforbund, Danske Forlag, Danske Scenografer, Danske Sceneinstruktører, DPA (Danske Populær Autorer), IFPI, Koda, Musikforlæggerne, Foreningen Musikbevægelsen af 2019 og Producentforeningen.
Kontakter
Jonas KleinschmidtPressechef
Tlf:+45 28687560jkl@koda.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Første gang i Europa: OpenAI dømt for misbrug af musik – Koda kalder dommen historisk11.11.2025 12:52:01 CET | Pressemeddelelse
Retten i München har som den første domstol i Europa dømt en AI-tjeneste for krænkelse af ophavsretten ved at misbruge rettighedsbeskyttede sangtekster. Koda kalder dommen historisk og et vigtigt skridt mod, at AI kan udvikle sig i en bedre retning, hvor man som musikskaber modtager en retfærdig betaling, når ens musik bliver brugt.
Danish CMO Koda sues AI music company Suno for stealing members’ repertoire - calls for global standards of consent, transparency and remuneration4.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Landmark lawsuit filed on behalf of all Koda members; evidence indicates Suno trained on copyrighted works - including music by popular artists Aqua, MØ and Christopher - without permission, transparency or payment. Koda welcomes AI when developed responsibly and urges the industry to rally behind a new standard
Koda sagsøger den amerikanske tech-virksomhed Suno for at stjæle danske kunstneres musik4.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske rettighedsorganisation Koda sagsøger den store, amerikanske AI-musiktjeneste Suno for at have stjålet danske kunstneres musik. Det gælder blandt andet ”Barbie Girl” af Aqua, ”A Beautiful Life” af Christopher, ”Final Song” af Mø, ”Sleeping My Day Away” af D-A-D, ”Move Your Feet” af Junior Senior og ”Sunshine Reggae” af Laid Back. I alle tilfældene har Koda konkrete beviser for, at det enkelte værks ophavsret er blevet krænket. Det er første gang, at en dansk rettighedsorganisation lægger sag an mod en AI-tjeneste.
29 organisationer i fælles opråb til kulturministeren: der er akut behov for politisk handling på AI-området22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance af 29 danske rettighedsorganisationer opfordrer regeringen til at tage initiativ til klare rammer og regler for AI. I et fælles brev til kulturministeren advarer organisationerne mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold inden for AI presser både ophavsret og grundlaget for dansk og europæisk kulturproduktion. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder situationen alvorlig og understreger behovet for øjeblikkelig politisk handling for at sikre, at kunstnernes rettigheder respekteres i AI-æraen.
New report: Gen AI could cost Danish music industry €921 million by 2030 - unless political action is taken17.9.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
The consequences of the rapid development of artificial intelligence for the Danish music industry have now been mapped in a new report. Emerging AI services capable of generating complete music tracks from simple prompts are poised to consume large portions of the economy that currently sustains professional musicians. If the current trajectory continues, Danish music faces a historic revenue loss of 28 percent by 2030 - amounting to a total loss of approximately €921 million in the years leading up to 2030. Koda and IFPI Denmark are each calling for political action to ensure a strong and sustainable music ecosystem in Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum