Billund Kommune indfører ny ordblindeindsats på alle folkeskoler som de første i landet
Billund Kommune tilbyder, som den første kommune i Danmark, nu en særlig digital indsats for ordblinde, Doolexia, i alle kommunens folkeskoler. Og de første gode resultater begynder allerede at vise sig.

Det er ikke nemt at være ordblind, men nu får eleverne fra 4.-8. årgang i Billund Kommune en ekstra hjælpende hånd i kampen med bogstaverne. Kommunen tilbyder nemlig, som den første kommune i landet, ordblindeindsatsen Doolexia på alle kommunens folkeskoler.
En undersøgelse fra VIVE viste i 2024 den særlige, digitale indsats Doolexia har en dokumenteret effekt på ordblinde i forhold til andre skolerettede læseindsatser.
I Billund Kommune deltager ca. 90 elever i indsatsen med et 20-ugers kursus, som startede op i september. Når kurset er slut, kan eleverne fortsat træne i Doolexia-programmet resten af året.
Bedre til at læse og højere trivsel
Her ca. halvvejs igennem forløbet er de første gode resultater allerede begyndt at vise sig. Først og fremmest rykker de sig på læsefronten, stavningen og skrivehastighed på computer.
”Doolexia har virkelig vist positive resultater hos os allerede. Det er ingen mirakelkur, for det kræver stadig hårdt arbejde fra eleverne, og ordblindhed er en livslang udfordring, men vi kan se, at det virkelig rykker noget hos børnene,” siger Iben Stavnsbo Sørensen, læsekonsulent hos Billund Kommune og fortsætter:
”Men det allerbedste er faktisk, at vi oplever en opblomstring og højere trivsel hos de her børn. De oplever at lykkes og vokser hver eneste dag og tænker ’Det her kan jeg godt’. Forældrene skriver til Doolexia-lærerne og roser indsatsen. Det har vi simpelthen ikke oplevet før i samme grad.”
Værdifuldt fællesskab
Eleverne er delt op i hold på ca. 15 deltagere og har 6 lektioner om ugen i skoletiden. Doolexia er et adaptivt system, hvor eleverne arbejder individuelt. På den måde tilpasser systemet sig hele tiden elevens niveau og udvikling. Hjemme skal der helst trænes 30 minutter hver dag, og forældrene er blevet klædt på til opgaven på en workshop.
Fællesskabet på holdene er en motivationsfaktor i sig selv, og Iben Stavnsbo Sørensen oplever, at børnene bakker hinanden op og fejrer hinandens succeser og oplever, at de ikke er alene om at have svært ved at læse.
”Faktisk er nogle motiveret i en sådan grad, at de øver sig meget mere, end de behøver hver dag. Nogle står tidligere op for lige at nå at træne lidt eller sidder og kører træning igennem i bilen,” siger hun.
I alt 12 lærere fra de 6 folkeskoler i kommunen er blevet uddannet til at undervise i Doolexia.
Fakta:
Hvad er ordblindhed (dysleksi)?
- Dysleksi, også kaldet ordblindhed, er den mest almindelige årsag til store læse- og stavevanskeligheder.
- Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og stave.
- Dysleksi kommer af vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde.
- Cirka 13 % af børn i skolealderen har dysleksi.
- Dysleksi er lidt hyppigere blandt drenge end blandt piger.
Kilde: Sundhed.dk og uvm.dk
Hvad er Doolexia?
- Doolexia er en digital træningsmetode til børn og unge med dysleksi eller læsevanskeligheder.
- Doolexia tilbyder skræddersyede læringsforløb baseret på en algoritme, der tilpasses elevens individuelle niveau.
- Forløbet varer typisk 16-20 uger og har vist markante forbedringer i læse- og stavefærdigheder.
- Doolexia-kurset fokuserer på både de kognitive og følelsesmæssige udfordringer ved dysleksi.
Kilde: Doolexia.dk, VIVE.dk
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
Vil du have indflydelse på de frivillige sociale foreningers vilkår i Billund Kommune?2.12.2025 18:30:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune søger kandidater til Frivilligrådet for næste rådsperiode 2026-2029. Frivilligrådet er et kommunalt råd, som følger den 4-årige valgperiode i kommunalbestyrelsen. Det betyder at der nu igen skal peges på nye kandidater til rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

