
Johan Wattenström er udnævnt til CEO og formand for DeFi Technologies
- Han medbringer en omfattende global erfaring inden for kapitalmarkeder og digitale aktiver: Johan Wattenström har en bemærkelsesværdig karriere med over 20 års erfaring inden for traditionelle kapitalmarkeder. Han har opbygget adskillige globale virksomheder inden for trading og market-making og handel med aktier, volatile aktiver og gæld.
- Mere end 12 års erfaring med digitiale aktiver og som brobygger mellem traditionelle kapitalmarkeder og krypto: I 2014 var Johan Wattenström medstifter af XBT Provider, verdens første ETP-udbyder af digitale aktiver, og han opnåede i maj 2015 den første notering af en Bitcoin-ETP på Nasdaq Nordic, som i 2017 havde aktiver for 1 milliard US-dollar under forvaltning. Inden Johan var med til at grundlægge Valour, Inc. og senere DeFi Technologies, etablerede han Nortide Capital, Nortide Trading and Brokerage i Zug i Schweiz.
- Fra vision til virkelighed – den første Nasdaq-noterede digitale kapitalforvalter: Wattenström var en pioner inden for digitale aktiver og var med til at grundlægge og udvikle den integrerede platform hos DeFi Technologies. Han er derfor i en unik position til at lede virksomheden ind i næste vækstfase.

Stockholm, 1.12.2025 - DeFi Technologies Inc. (“Virksomheden” eller “DeFi Technologies”) (Nasdaq: DEFT) (CBOE CA: DEFI) (GR: R9B), en finansielt teknologivirksomhed, der bygger bro mellem traditionelle kapitalmarkeder og decentraliseret finansiering ("DeFi" ), har annonceret udnævnelsen af Johan Wattenström som ny Chief Executive Officer og Executive Chairman.
Johan Wattenström har omfattende erfaring med digitale aktiver, handel og finansiel infrastruktur og har gennem mange år medvirket til udarbejdelse af strategien for DeFi Technologies samt til etablering af roadmaps for produkter og global relationsudvikling.
Dokumenteret track record inden for digitale aktiver og ETP-innovation
Johan Wattenström er en erfaren iværksætter og leder med to årtiers erfaring med snitfladerne mellem digitale aktiver og kapitalmarkeder. Han er født og uddannet i Sverige og siden den spæde start for branchen været på forkant med børsnoterede kryptoprodukter og institutionel handel.
Han er medstifter af Valour Inc., den europæiske ETP-platform under DeFi Technologies, der nu er en førende udsteder med 100 noterede produkter på tværs af større europæiske børser og med aktiver for mere end 1 milliard US-dollar under forvaltning. Gennem Valour har Wattenström været med til at udvide investoradgang til digitale aktiver på markeder med forskellige rammer for lovgivning og regulering.
Inden Johan Wattenström grundlagde DeFi Technologies, var han medstifter og CEO for XBT Provider, der udstedte verdens første Bitcoin-ETP. XBT Providers aktiver voksede hurtigt til over 1 milliard US-dollar under forvaltning og hørte til de mest troværdige regulerede kryptoudstedere i Europa, inden de blev opkøbt af CoinShares. Arbejdet med at etablere en sikker, børsnoteret eksponering for Bitcoin satte standarden for, hvordan institutioner skulle tilgå digitale aktiver, og det er stadig en grundlæggende milepæl for branchen i dag.
Wattenström grundlagde også Nortide Capital, en global virksomhed, der handler med og er market maker for digitale aktiver og stiller likviditet og strukturerede løsninger til rådighed for nogle af verdens største børser og token-udstedere. Hans samlede erfaring inden for produktstrukturering, market-making og institutionel handel giver ham en unik position til at lede DeFi Technologies ind i næste vækstfase.
Strategisk fokus fremover
"DeFi Technologies har opbygget et stærkt fundament som førende institutionelt bindeled for digitale aktiver", siger Johan Wattenström. "Vi vil nu fokusere på at bygge videre på dette fundament via global skalering af vores ETP-platform, øget vertikal integration af vores forretningsmodel samt udvidelse af vores interne handelsmuligheder og via Stillman Digital. Vi ønsker fortsat at bygge bro mellem traditionelle kapitalmarkeder og et økosystem for digitale aktiver på en måde, som både er innovativ, disciplineret og skalerbar."
Under Wattenströms ledelse vil DeFi Technologies fortsat prioritere produktinnovation, risikostyring og operational excellence på tværs af platforme til aktivforvaltning og handelsplatforme for at understøtte virksomhedens langsigtede robusthed og konkurrenceevne i produktøkosystemet.
Nøgleord
Kontakter
Johanna BelitzHead of Nordics
Tlf:+46 70-954 3120johanna@valour.comAlpo RäinäMailand Communications
Tlf:+358 40 5670212alpo.raina@mailand.fiBilleder

Om DeFi Technologies
DeFi Technologies Inc. (CBOE CA: DEFI) (GR: R9B) (OTC: DEFTF) er en finansiel teknologivirksomhed, der er pioner inden for konvergensen mellem traditionelle kapitalmarkeder og decentraliseret finansiering (DeFi). Med et dedikeret fokus på brancheførende Web3-teknologier sigter DeFi Technologies mod at give bred investoradgang til fremtidens finansiering. Med støtte fra et anerkendt team af eksperter med omfattende erfaring inden for finansielle markeder og digitale aktiver har vi forpligtet os til at revolutionere den måde, hvorpå enkeltpersoner og institutioner interagerer med det finansielle økosystem, som er i hastig udvikling. Følg DeFi Technologies på LinkedIn og Twitter. Du kan finde flere oplysninger på https://defi.tech/, https://www.valour.com/en, https://www.stillmandigital.com, https://www.reflexivityresearch.com, https://www.defi.tech/business-line/defi-alpha
Følg pressemeddelelser fra DeFi Technologies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.