Kulturværftet fuldender lineup til Sommerkoncert Helsingør 2026
Med reference til et af hendes aktuelle storhits må Kulturværftet også siges af være ’f**kin stolt’ over at kunne præsentere tredje og sidste artist – Annika Wedderkopp – til 2026’s største koncertfest i Helsingør.

På rekordtid har stjerneskuddet Annika Wedderkopp slået streamingrekorder med over 1,1 millioner månedlige lyttere på Spotify med hits som Knuser Hjerter, Stolt og Luk mig ind. Hun har spillet for udsolgte sale, og publikum kan glæde sig til at høre Annikas succesfulde hits, når poptalentet fyrer op under sommerfesten fredag den 26. juni på pladsen foran Kulturværftet i Helsingør.
Fra TikTok og tilbage som hovednavn
”Annika er lyden af en ny tid i dansk pop. Hun har forvandlet sig fra et ungt TikTok-fænomen til en af Nordens mest markante nye stemmer. Med Annika fuldender vi et lineup, der også tæller Medina og TV-2, og som taler ind i et musikalsk fællesskab på tværs af generationer,” udtaler Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet.
Det hele begyndte i forældrenes stue i Vejby, hvor en 17-årig Annika delte sine egne sange på klaver – små, ærlige fortællinger om hjertesorg, vrede og alt det, man føler, men sjældent får sagt højt. Kort efter sad hele Danmark klar til at lytte. Debutsinglen Knuser Hjerter (2024) blev en øjeblikkelig succes og banede vejen for EP’en Nye Tider, der rundede millioner af streams og gjorde Annika til en af årets mest omtalte nye artister. Samme år fulgte den Rihanna-inspirerede Så længe jeg er sexy, som ikke bare toppede de danske hitlister, men også skrev dansk musikhistorie som #1 på norsk Spotify.
Siden da er det kun gået én vej. I 2025 udkom debutalbummet AW, som allerede har rundet over 100 millioner streams og opnået 3x platin. Annika har vundet P3 Talentprisen, spillet for udsolgte sale og åbnet Orange Scene på Roskilde Festival – alt sammen på under to år.
Med på stjernefærden
Det bliver ikke første gang, Annika indtager Kulturværftet. Hun har optrådt to gange tidligere ved store KUTO Club-koncerter – i 2024 som et ungt talent på vej frem og i 2025 som en særlig gæst i Milles sæt – til kæmpe jubel fra publikum.
“Annika bringer en energi og et nærvær, som vi glæder os til at igen at opleve live. Det her er en artist, der har haft en bemærkelsesværdig rejse, og som har rykket grænserne for, hvad man kan opnå på kort tid. Som regionalt spillested er det virkelig inspirerende at følge og se en artists udvikling og karriere tage fart og sætte aftryk,” siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Med tre stærke navne – Medina, TV-2 og Annika – er der lagt op til en kæmpe sommerkoncertfest ved Kulturværftet fredag den 26. juni 2026.
FAKTABOKSE
Tid, sted og billetter
Tid: Fredag den 26. juni 2026, kl. 18.00–23.00 (adgang fra kl. 17.00)
Sted: Havnefronten ved Kulturværftet, Helsingør
Billetter: kuto.dk – billetsalget er i gang
Regionalt spillested
Hvert år byder Kulturværftet på omkring 250 koncerter, som tilsammen tiltrækker op mod 50.000 koncertgæster. I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. De store sommerkoncerter er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Siciliensk guitarfænomen gæster Kulturværftet: Matteo Mancuso giver første koncert i Danmark21.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulturværftet får besøg af et af de mest opsigtsvækkende nye navne på den internationale musikscene, når den italienske guitarvirtuos Matteo Mancuso indtager scenen mandag den 11. maj 2026. Koncerten markerer Mancusos første optræden i Danmark – og forventningerne er høje.
Rickie Lee Jones gæster Kulturværftet i Helsingør 1. juni20.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulturværftet i Helsingør får 1. juni fornemt besøg af en af USA’s mest markante sangere og sangskrivere, når den ikoniske Rickie Lee Jones indtager scenen. Med en karriere, der strækker sig over fem årtier, og med en række milepæle, der har formet amerikansk musik, står publikum foran en helt særlig aften i selskab med en kunstner, der konsekvent har fulgt sin egen musikalske kompasnål.
Unge kunstnere undersøger forandring i ny foto- og videoudstilling på Kulturværftet19.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. til 18. februar præsenterer studerende fra Kulturværftets kunstuddannelse BGK Artlab udstillingen TRANSFORMER på Kulturværftet i Helsingør. I udstillingen undersøger de unge kunstnere ’forandring’ som både proces og tilstand – gennem fotografi og video.
Kulturværftets vinter/forår 2026 – kant, rytme og nye perspektiver13.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den kommende sæson på Kulturværftet og Toldkammeret inviterer til at mærke pulsen, udfordre vanetænkningen og finde nye fællesskaber. Om man er til beats under spejlkuglen, talks der prikker til de vante overbevisninger, koncerter med stjerneskud eller internationale virtuoser, kunstudstillinger eller comedy med kant – valget er åbent.
Kreative valgfagsdage skal give 8. klasse nye perspektiver på kunst og kultur12.1.2026 14:44:56 CET | Pressemeddelelse
I januar får valghold på 8. årgang i Helsingør Kommune en unik mulighed for at fordybe sig i gennem en række inspirerende workshops. Initiativet er et nyt samarbejde mellem Kulturværftets Billedskole, Musikskolen, Ungdomsskolen og Børnekulturkonsulenten – med det fælles mål at bidrage til valgfagsundervisningen indenfor fagene madkundskab, Håndværk og Design, Musik og Billedkunst og dermed styrke elevernes kreative kompetencer og give dem oplevelser, der rækker ud over den almindelige undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

