Stengårdsvej siger farvel til parallelsamfundslisten

Social- og Boligministeriet har i dag offentliggjort den årlige liste over udsatte boligområder og parallelsamfund. Denne gang er Stengårdsvej ikke med, hverken som parallelsamfund eller udsat boligområde. Det sker efter en årrække, hvor Esbjerg Kommune, Boligforeningen Ungdomsbo og en lang række lokale aktører har arbejdet målrettet og vedholdende med udviklingen af området.

Udviklingen bygger på mange samtidige indsatser. En stor del udspringer af den lovpligtige udviklingsplan fra 2019 og den efterfølgende helhedsplan for Det Internationale Kvarter. Senest er 41 almene familieboliger, der tidligere var udpeget til nedrivning, bevaret. Det markerer et skifte i retningen mod en form for byudvikling, hvor bæredygtighed og det menneskelige aspekt får lov til at veje tungt.

Det Internationale Kvarter er et område i bevægelse. Over en årrække er flere beboere kommet i job, flere unge er kommet godt videre i uddannelse og det lokale naboskab fylder mere i hverdagen. Det viser tal fra Landsbyggefonden.

”Det her er først og fremmest en anerkendelse af beboerne på Stengårdsvej og af det tætte samarbejde i og omkring Det Internationale Kvarter. Parallelsamfundslisten er et statsligt redskab, som peger på nogle vigtige udfordringer. Men den kan aldrig fortælle hele historien om hverdagen i et kvarter. Beboerne har i mange år levet med et stempel, som ikke matcher deres egen oplevelse af fællesskab, ressourcer og potentiale. Derfor er det positivt, at Stengårdsvej nu falder uden for kriterierne”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

I Det Internationale Kvarter fortsætter Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo arbejdet med at styrke den fysiske udvikling af området frem mod 2030. Det sker med udgangspunkt i beboernes ressourcer og med et klart mål om at skabe et samlet kvarter med stærke fællesskaber og bred beboerdiversitet, baseret på blandede boformer og en bæredygtig, nyskabende arkitektur med internationalt præg.

” At være ude af listen betyder ikke, at udfordringerne er væk. Men vi står et stærkere sted end for få år siden, og det giver os et solidt afsæt til at videreudvikle et kvarter med aktivt naboskab, mangfoldighed og et trygt hverdagsliv,” slutter Jesper Frost Rasmussen.

Fakta

Social- & Boligministeriet klassificerer heller ikke de to boligområder Præstebakken/Syrenparken og Hedelundgårdparken som udsatte boligområder længere. Gennem de seneste år er især andelen af borgere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse faldet. Denne fremgang skyldes bl.a. indsatsen fra den boligsociale helhedsplan i Esbjerg Bydelsprojekt3i1, der gennem sociale indsatser, styrker beboere, fællesskaber og lokalområdet. 

Bydelsprojekt 3i1 er et samarbejde mellem Boligforeningerne Ungdomsbo, B’32, Fremad og EAB, Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden.