PATINA annoncerer karrierens største koncert
1.12.2025 10:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
PATINA brød igennem lydmuren i 2020 og har siden da bidt sig fast som én af de absolut bedste liveartister til lands. Den position manifesterede bandet blandt andet på deres netop afsluttet Uvejr Tour som blev deres bedst sælgende til dato. Derfor annoncerer bandet nu deres hidtil største koncert d. 30. januar 2027 i Falkonersalen i København.

Med singlen ‘Flammer Rammer’ fra 2020 stormede PATINA ind på den danske musikscene. Sidenhen er det blevet til tre fuldlængdeabums; debuten ’Drømmefanger’ fra 2021, ’Genstart’ fra 2022 og senest ’Uvejr’ fra maj 2025.
PATINA har helt fra starten spillet landet tyndt og har i dag etableret sig som ét af de bedste og mest fandenivoldske live-bands i Danmark – i særdeleshed i kraft af deres atypiske bandkonstruktion med tre frontpersoner der skiftevis synger, spiller trommer og percussion.
PATINA udgav deres tredjestudie album ’Uvejr’ d. 2. maj 2025. I sommers var det dog deres 2022-single ’Genstart’ som stjal fokusset, idet den fungerede som temasang i den populære DR-serie Hotel Romantik, hvilket resulterede i en regulær viral hype af sangen og bandet.
Det er og har været en lang og lærerig rejse på landets scener og i storbyernes lydstudier. En rejse der nu føres videre, når bandet indtager den ikoniske Falkonersalen d. 30. januar 2027. Om rejsen udtaler bandet:
”Med papvin under armen og uden kontakt til omverdenen tog vi i 2018 det første spadestik til dét, der er blevet til vores livsprojekt: Patina. Sidenhen fulgte hundredvis af koncerter på spillesteder og festivaler, tre studiealbums og en evig søgen efter absolut nærvær i musikken. Alt sammen bakket op af den umættelige lyst til at spille og skrive musik — sammen. Nu skriver vi et nyt kapitel sammen med jer.”
På aftenen kan man forvente en sand tour de force rundt i bandets efterhånden ekstensive katalog – og en slags fejring af, at dét der startede som et hobbyprojekt i et kælderlokale på Svendborg Musikskole i dag kan samle tusindvis af mennesker.
PATINA Live 2027 Falkonersalen – 30. januar
Billetsalget starter onsdag den 3. december 2025 kl. 10 via dtdconcerts.dk og unitedtickets.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Chelsea Wolfe sænker mørket over Store VEGA til efteråret23.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske sanger, sangskriver og genreudfordrer Chelsea Wolfe udgiver to nye singler, ”The Dark” og ”Death Is Not the End”, og annoncerer sin kommende ”THE DARK World Tour”, som bringer hende til Store VEGA i København den 25. november 2026.
Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark9.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.
Jonah Blacksmith realiserer kæmpe drøm2.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brødrene Alstrup har haft en drøm, og i otte år har de holdt på en ganske særlig hemmelighed, som nu har fået vinger og opdrift til endelig at blive sluppet fri.
The Streets rusker op i Store VEGA: Oplev ’A Grand Don’t Come For Free’ spillet i sin helhed for første gang nogensinde27.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The Streets vender tilbage til Danmark, når Mike Skinner og hans legendariske projekt indtager Store VEGA den 10. november 2026. Billetsalget starter i morgen, den 28. april kl. 10, på dtdconcerts.dk.
Ruel vender tilbage til Danmark – med nyt album og hitkatalog i ryggen24.4.2026 07:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Det australske popfænomen Ruel gæster København den 20. oktober 2026 med nyt materiale fra sit kommende album Kicking My Feet & Screaming. Billetsalget starter torsdag den 30. april kl. 10 via dtdconcerts.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum