Finans Danmark indgår som den første sektor i Danmark aftale med InterForce
1.12.2025 10:09:29 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark og InterForce har i dag underskrevet Danmarks første sektoraftale af sin art. Aftalen skal gøre det lettere for virksomheder i den finansielle sektor at støtte medarbejdere, der gør en forskel som en del af Forsvarets reservestyrke.
Med aftalen understøtter Finans Danmark, at finansielle virksomheder kan tilslutte sig InterForce som støtte- eller medlemsvirksomhed og forpligte sig til at give medarbejdere i reservestyrken minimum fem årlige fridage med løn. Målet er at styrke Danmarks samlede beredskab i en tid, hvor behovet for civilt-militært samarbejde vokser.
”Aftalen med InterForce er et konkret udtryk for, at den finansielle sektor tager medansvar for Danmarks sikkerhed. Vi ønsker at gøre det nemmere for virksomhederne at bakke op om de medarbejdere, der stiller sig til rådighed i reservestyrken – og samtidig bidrage til et stærkere nationalt beredskab,” siger Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark.
Aftalen er frivillig, men Finans Danmark opfordrer alle sine medlemsvirksomheder til at støtte op.
Aftalen blev underskrevet på Finans Danmarks generalforsamling, hvor sekretariatschef, generalmajor (pens.) Finn Winkler og major Jens Stener fra InterForce deltog og sammen med Finans Danmarks formand, Michael Rasmussen, formelt satte deres underskrift på aftalen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Nyt rekordår: 167.000 danskere åbnede en aktiesparekonto i 202523.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med en aktiesparkonto voksede i 2025 med rekordhøje 167.000. Den store stigning betyder, at der ved udgangen af året var 658.000 ejere af en aktiesparekonto, svarende til lidt flere end 1 ud af 10 danskere. Finans Danmark peger på to tiltag, der vil kunne få endnu flere med.
Gode elementer i bankudspil – men vigtigt at undgå unødvendige byrder19.2.2026 07:09:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag fremlagt et udspil med fokus på konkurrence, transparens og regelforenkling på det danske bankmarked. Finans Danmark hilser flere af initiativerne velkommen, men kan ikke genkende billedet af, at konkurrencen i sektoren er udfordret, og frygter, at flere af forslagene kan øge andelen af byrder i en tid, hvor målet er det modsatte.
Trenden fortsætter: Danske investorer køber fortsat stort op i europæiske aktier16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at købe danske investeringsfonde har været stor i starten af 2026. Det gælder ikke mindst for fonde med europæiske aktier, hvor der blev købt for netto 1,9 mia. kr. i januar. Det er markant mere end i de øvrige store regionale aktiekategorier.
Boligejere holder lidt igen med låneomlægninger i årets første måned13.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for januar 2026.
Færre ejerlejligheder til salg: Udbuddet er faldet med mere end en fjerdedel9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for januar 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum