Endnu et markant fald i antallet af parallelsamfund

Der er nu fem parallelsamfundsområder i Danmark mod otte sidste år. Og antallet af udsatte boligområder er også faldet - fra 12 sidste år til syv områder i år. Det viser de lister, som social- og boligministeren i dag offentliggør over parallelsamfund og udsatte boligområder. Offentliggørelsen omfatter også listerne over omdannelses- og forebyggelsesområder.

Der er ikke nye områder at finde på hverken listen over parallelsamfundsområder eller udsatte boligområder.

Askerød i Greve, Stengårdsvej i Esbjerg og Skovvejen/Skovparken i Kolding udgår af listerne for både parallelsamfund og udsatte boligområder, da de ikke længere opfylder kriterierne. Det skyldes at andelen af dømte i områderne er faldet.

Desuden udgår Præstebakken/Syrenparken og Hedelundgårdparken i Esbjerg af listen over udsatte boligområder fordi andelen af dømte er faldet og fordi et forbedret uddannelsesniveau slår igennem.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

”Min ambition er nul parallelsamfund i Danmark, så selvom jeg glæder mig over, at lovgivningen virker, så er jeg også bevidst om, at vi ikke er helt i mål endnu. Vi skal virkelig holde fast. For færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og en uddannelse. At færre har naboer, der er dømt for kriminalitet. 

Det er vigtigt, at vi ikke vakler, og derfor vil jeg fortsat have fokus på at kommuner og boligorganisationer fortsætter med at bruge redskaberne som ligger i lovgivningen – særligt til den strategiske omdannelse, som skal sikre den forandring, der nu er sat i gang.”

Fakta – definition af udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. Boligområder, som udgår af denne liste, skal fortsat gennemføre udviklingsplanen, der er vedtaget.

Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, herunder nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger, samt nedrivning og salg af eksisterende boliger. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen i området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.

I udsatte boligområder er det obligatorisk for kommuner at indføre fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der er begrænsninger for den kommunale boligsociale anvisning til disse boligområder. Herudover kan strategiske nedrivninger og salg af almene boliger godkendes i udsatte boligområder. Endelig skal udsatte boligområder prioriteres i tildeling af midler fra Landsbyggefondens pulje til boligsociale indsatser.  

Forebyggelsesområder

Kategorien for boligområder med behov for en forebyggende indsats, der blev indført i 2021, omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 procent (toårigt gennemsnit).
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

I forebyggelsesområderne skal der indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.

En stramning af reglerne for kommunal anvisning betyder, at kommunerne ikke længere må anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark eller EU, EØS og Schweiz, til forebyggelsesområder. Kommunen må heller ikke anvise personer, der har modtaget integrationsydelse i seks sammenhængende måneder, kontanthjælp i to sammenhængende år, eller har en dom, til en bolig i disse områder.