Der findes bedre modeller til at beskytte vores drikkevand end at melde kommunerne til Ankestyrelsen

Det handler langt mere om kompliceret lovgivning end manglende vilje fra kommunerne, når en række kommuner stadig ikke er i mål med at få beskyttet drikkevandet nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), lyder det fra KL.

”Beskyttelsen af vores drikkevand er en topprioritet hos kommunerne, og hver eneste uge lykkes det at sætte flueben ved et boringsnært beskyttelsesområde. Men kommunerne møder flere store barrierer i arbejdet med at beskytte drikkevandet. Det gælder eksempelvis langsom sagsbehandling hos SKAT, administrative flaskehalse og tidskrævende arbejde med at deltage i heldagsmøder og domshandlinger i taksationsnævnene,” siger Stine Johansen, direktør i KL, og fortsætter:

”Det er kommunerne selv, der har lavet risikovurderingen af drikkevandet og fundet frem til, at der er brug for bedre beskyttelse. Det har topprioritet for kommunerne at beskytte vores drikkevand. Når så mange kommuner ikke er i mål med noget, som de arbejder så hårdt for, så er det snarere et udtryk for, at reglerne er for komplicerede, end at kommunerne ikke tager problemet alvorligt.”

Oplagt løsning ligger i skuffen

KL-direktøren mener derfor, at Miljøministeriet burde kigge på et forslag, som KL tidligere er kommet med – nemlig at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevandsboringer.

”Der er ingen tvivl om, at arbejdet med at beskytte vores drikkevand er trukket i langdrag. I lang tid forsøgte vandværkerne og landbruget at blive enige om frivillige aftaler, men det lykkedes ikke. I KL anbefalede vi for to år siden et statsligt forbud, som forbyder landmændene at sprøjte gift ovenpå vores allesammens drikkevand. Det forslag er stadig et godt forslag, som vi håber, at regeringen vil tage i brug,” siger Stine Johansen.