Der findes bedre modeller til at beskytte vores drikkevand end at melde kommunerne til Ankestyrelsen
28.11.2025 10:35:57 CET | KL | Pressemeddelelse
KL foreslår at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevand for at komme hurtigt i mål med at beskytte drikkevandet.
Det handler langt mere om kompliceret lovgivning end manglende vilje fra kommunerne, når en række kommuner stadig ikke er i mål med at få beskyttet drikkevandet nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), lyder det fra KL.
”Beskyttelsen af vores drikkevand er en topprioritet hos kommunerne, og hver eneste uge lykkes det at sætte flueben ved et boringsnært beskyttelsesområde. Men kommunerne møder flere store barrierer i arbejdet med at beskytte drikkevandet. Det gælder eksempelvis langsom sagsbehandling hos SKAT, administrative flaskehalse og tidskrævende arbejde med at deltage i heldagsmøder og domshandlinger i taksationsnævnene,” siger Stine Johansen, direktør i KL, og fortsætter:
”Det er kommunerne selv, der har lavet risikovurderingen af drikkevandet og fundet frem til, at der er brug for bedre beskyttelse. Det har topprioritet for kommunerne at beskytte vores drikkevand. Når så mange kommuner ikke er i mål med noget, som de arbejder så hårdt for, så er det snarere et udtryk for, at reglerne er for komplicerede, end at kommunerne ikke tager problemet alvorligt.”
Oplagt løsning ligger i skuffen
KL-direktøren mener derfor, at Miljøministeriet burde kigge på et forslag, som KL tidligere er kommet med – nemlig at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevandsboringer.
”Der er ingen tvivl om, at arbejdet med at beskytte vores drikkevand er trukket i langdrag. I lang tid forsøgte vandværkerne og landbruget at blive enige om frivillige aftaler, men det lykkedes ikke. I KL anbefalede vi for to år siden et statsligt forbud, som forbyder landmændene at sprøjte gift ovenpå vores allesammens drikkevand. Det forslag er stadig et godt forslag, som vi håber, at regeringen vil tage i brug,” siger Stine Johansen.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum