Bankers ulovlige gældsinddrivelse skal straffes hurtigere
28.11.2025 07:08:15 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen vil skærpe reglerne, så der hurtigere kan slås ned, hvis en bank med åbne øjne opkræver forkert gæld fra en privatkunde. Samtidig skal bankernes ledelse tvinges til at sikre, at der bliver ryddet op i sagerne.
Der har de seneste år været en række eksempler på, at nogle af landets største banker har opkrævet forkert gæld fra helt almindelige danskere. Endda på trods af, at bankerne har vidst, at gælden var forkert. Det gælder bl.a. Danske Bank og Nordea, hvor henholdsvis ca. 355.000 og ca. 154.000 inkassosager har været berørt. Finanstilsynet har i alt givet 22 påbud til 5 forskellige banker.
Men nu vil regeringen give tilsynet endnu bedre mulighed for at skride ind over for ulovlig gældsinddrivelse. Banker skal kunne straffes med bøde, der kan løbe op i millionstørrelse, hvis de fortsætter inddrivelsen, selvom de ved eller burde vide, at gælden er forkert opgjort eller forældet.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Man skal kunne stole på sin bank. Desværre har vi set slemme eksempler på, at helt almindelige danskere har fået opkrævet penge, de slet ikke skyldte, fordi nogle af vores største banker ikke har haft styr på deres systemer. Nu sikrer vi, at der handles hurtigere i fremtiden, hvis bankerne opkræver gæld ulovligt fra deres kunder. Samtidig har Finanstilsynet tydeliggjort, hvad de forventer af bankerne på det her område. Derfor ser vi forhåbentlig ikke flere sager, hvor sagesløse bankkunder får opkrævet gæld i strid med dansk lov.”
Regeringen foreslår konkret, at Finanstilsynet skal kunne politianmelde en bank, der fortsætter systematisk inddrivelse af gæld, som banken ved eller burde vide er fejlbehæftet. Som reglerne er i dag, kan Finanstilsynet give et påbud og først politianmelde, hvis påbuddet ikke bliver efterlevet.
Regeringen foreslår også, at der stilles krav til bankernes ledelse om at holde øje med, at en sag om ulovlig gældsinddrivelse bliver håndteret. Det omfatter også, at Finanstilsynet løbende får besked om, hvordan oprydningsarbejdet skrider frem.
Endelig har Finanstilsynet netop udgivet en vejledende udtalelse, der beskriver, hvilke krav der stilles til bankerne. Sammen med de nye initiativer skal den være et værn imod, at almindelige danskere skal opleve at få opkrævet penge af banken, som de faktisk ikke skylder.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum