Regionshospitalet Gødstrup

Britta Ørnfelt Lund bliver ny cheflæge i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup

27.11.2025 15:19:57 CET | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse

Del

Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Britta Ørnfelt Lund tiltræder som ny cheflæge i Akutafdelingen. Hun kommer fra en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge i Akutafdelingen på Esbjerg sygehus. 

Portrætfoto af kvinde.
Fra den 1. marts 2026 er Britta Ørnfelt Lund ansat som ny cheflæge i Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup. Privatfoto.

Britta Ørnfelt Lund er speciallæge i både almen medicin og akutmedicin og har en bred klinisk baggrund kombineret med stærke ledelsesmæssige kompetencer.

Siden 2017 har hun arbejdet i akutmodtagelser og opbygget solid ledelseserfaring fra funktioner som overlæge, beredskabschef, arbejdsmiljøleder og uddannelsesansvarlig.

Dertil kommer en master i offentlig ledelse og erfaring med udviklingsprojekter, sundhedsberedskab, kvalitetsarbejde og undervisning. Hun har desuden bidraget til den seneste udgave af Akutbogen

Ansættelsen styrker en central afdeling i akuthospitalet

Akutafdelingen er en af hospitalets mest komplekse enheder og fungerer som det centrale knudepunkt i det akutte beredskab. Afdelingen har ansvar for visitation, tidlig udredning, tværfaglig vurdering og iværksættelse af den første behandling for akutte patienter døgnet rundt.

I tæt samarbejde med hospitalets øvrige specialer er Akutafdelingen med til at sikre et sammenhængende og fagligt stærkt patientflow, og spiller en afgørende rolle i at udvikle trygge, effektive og bæredygtige akutte patientforløb med en klar forståelse for samspillet mellem faglighed, arbejdsmiljø og patientsikkerhed. 

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak siger på hospitalsledelsens vegne: 

- Vi er meget glade for at byde Britta Ørnfelt Lund velkommen i rollen som cheflæge i Akutafdelingen. Hun kommer med en stærk kombination af klinisk tyngde, strategisk blik og stor erfaring i ledelse og samarbejde. Brittas engagement i arbejdsmiljø, patientsikkerhed og udviklingen af akutmedicin passer særdeles godt til vores ambitioner for afdelingen. Vi ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde.

Britta Ørnfelt Lund glæder sig til at tiltræde som cheflæge: 
 
- Jeg ser frem til at bidrage til Akutafdelingens fortsatte udvikling og til at skabe de bedste rammer for både patienter og medarbejdere. Det akutte arbejde kræver stærkt samarbejde, tydelig prioritering og et fælles fokus på kvalitet og trivsel. Det vil jeg gerne være med til at styrke yderligere.

Britta bor i Horsens med sin familie og tiltræder stillingen den 1. marts 2026, hvor hun sammen med chefsygeplejerske Mette Frøjk vil være ny afdelingsledelse i Akutafdelingen.

Flere oplysninger

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, tlf. 4093 7985 

Ny cheflæge Britta Ørnfelt Lund tlf. 5092 1517 

Kommunikationschef, Finn Møller, tlf. 5125 3537.

Nøgleord

Billeder

Portrætfoto af kvinde.
Fra den 1. marts 2026 er Britta Ørnfelt Lund ansat som ny cheflæge i Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup.
Privatfoto.
Download

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Laboratoriemålinger af sundhedsskadelige stoffer i luften på operationsstuer i Gødstrup ligger langt under Arbejdstilsynets grænseværdier25.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Operationspersonale på RH Gødstrup har i en længere periode oplevet gener i forbindelse med røgudvikling af operationer med elektrisk udstyr (diatermi). I den sammenhæng har ingeniørfirmaet Rambøll og HR Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland vurderet, at de punktsug, der skal indfange røgen ikke har været tilstrækkelige effektive. Med henblik på at afklare personalets reelle eksponering for problematiske stoffer, som findes i kirurgisk røg, er der foretaget målinger af den luft, som personalet indånder på operationsstuerne. Resultatet af målingerne er, at der ikke er fundet kræftfremkaldende indholdsstoffer i den målte luft ligesom øvrige stoffer i målingerne, ligger langt under Arbejdstilsynets grænseværdier. Resultaterne har været gennemgået af eksperter i Arbejds- og Miljømedicin fra Gødstrup og Bispebjerg i samråd med forskere på Aarhus Universitet. Lægefaglig direktør Jens Friis Bak udtaler: - Vi er lettede over resultaterne af disse undersøgelser. Det er vigtigt at understrege

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye