Historien vækkes til live ved Koldinghus og Staldgården med lys og lyd
2.12.2025 14:21:02 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Den kommende weekend bliver Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården en del af Kolding Light Festival med en visuel fortælling om en begivenhed i Danmarkshistorien. Torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00-21.00 præsenterer Museum Kolding og Koldinghus en lys- og lydinstallation, der tager udgangspunkt i året 1545, hvor Christian 3. og Dronning Dorothea fejrede dåben af Prins Hans med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården.

Året er 1545. Christian 3. og Dronning Dorothea indbyder til dåb af prins Hans. Festlighederne strækker sig over flere dage med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården, hvor heste og vogne gøres klar til hoffets store begivenhed. Denne historiske fortælling bliver omdrejningspunktet, når Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården bliver en del af Kolding Light Festival torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00–21.00.
Besøgende kan opleve en filmisk dåbshistorie projiceret på Staldgårdens hvide mure, mens gøglere bevæger sig gennem området og demonstrerer hoffets danse. For børn og voksne er der en skattejagt med UV-lys, hvor mysteriet om tyven, der næsten spolerede barnedåben, skal opklares.
Under arrangementet er der gratis adgang til alle udstillinger ved Museum Kolding på Staldgården alle tre dage samt gratis adgang til Kæmpetårnet på Koldinghus fredag og lørdag. Deltagelse kræver ingen tilmelding, og arrangementet foregår udendørs – husk varmt tøj.
Nøgleord
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Den Kongelige Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder




Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum