Lægeforeningen: Sådan skal det nye nationale prioriteringsråd se ud

Til februar 2026 vil regeringen præsentere et nyt nationalt prioriteringsråd, der ifølge regeringsgrundlaget skal ”sikre mere sundhed for pengene, herunder f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i behandlingsvalg”. Allerede nu melder Lægeforeningen sig på banen med konkrete forslag til, hvordan rådet skal organiseres og til hvilke opgaver, rådet skal have.

”Det er afgørende, at de ressourcer, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet, bliver brugt klogt til størst mulig gavn for flest mulige mennesker. Derfor skal vi som samfund kunne gå ind i svære samtaler om prioritering. Her skal Det Nationale Prioriteringsråd kunne oplyse og rådgive beslutningstagere og offentligheden om, hvad sundhedsvæsenet skal tilbyde, og hvilke ydelser, der skal fravælges eller skæres til,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Derfor foreslår Lægeforeningen, at Det Nationale Prioriteringsråd skal være et uvildigt organ, hvor der er armslængde mellem rådets arbejde og beslutningstagerne. Rådet skal ligesom De Økonomiske Råd, bedre kendt som ’vismændene’, have et personligt udpeget formandskab med sundhedsøkonomiske, organisatoriske og sundhedsfaglige kompetencer.

Relevante ministerier, styrelser, organisationer mv. skal have lejlighed for at kommentere på rådets analyser og anbefalinger – vel at mærke når de er lavet. Den model kender vi fra DØRS rapporter, hvor de centrale aktører inviteres til kommentering inden endelig offentliggørelse – og kommentarerne medtages som bilag til den endelige rapport.

Rådets arbejde skal skabe rum for politiske diskussioner og beslutninger samt medvirke til øget offentlig fokus på og bevidsthed om nødvendigheden af prioritering af sundhedsvæsenets ydelser.

”Sundhedsvæsenet hverken kan eller skal tilbyde alt til alle. Der er behov for bevidst prioritering, og derfor skal prioriteringsrådet kunne vurdere både nye politiske forslag og eksisterende tilbud. Blandt andet målt på effekt på gode leveår, lighed i sundhed, træk på sundhedsfaglig arbejdskraft, økonomi og etiske dilemmaer,” understreger Lægeforeningens formand.

Rådets formandskab skal selv beslutte de områder, der skal analyseres, ligesom de skal konkludere og komme med anbefalinger. Prioriteringsrådets arbejde skal løbende præsenteres for Folketingets Sundhedsudvalg.

Der skal være muligt for politikere og andre at komme med forslag til emner, som rådet skal behandle. Rådet ændrer ikke på, at der kan træffes politiske beslutninger om indførsel af nye tiltag i sundhedsvæsenet som i dag, men rådet giver politikerne mulighed for rådgivning og 360 graders vurderinger, inden de træffer en beslutning om nye tiltag.

Lægeforeningens forslag til Det Nationale Prioriteringsråd: 

Nationalt Prioriteringsråd - opgaver

Det Nationale Prioriteringsråd skal overordnet set rådgive beslutningstagere og offentligheden om, hvad sundhedsvæsenet skal tilbyde af ydelser og om der er eksisterende tilbud som skal tilpasses. Rådets arbejde skal skabe rum for politisk diskussion og eventuelt beslutningstagen samt medvirke til øget offentlig fokus på og bevidsthed om nødvendigheden af prioritering af sundhedsvæsenets ydelser.

Prioriteringsrådets vurderinger skal bidrage til bevidst prioritering i sundhedsvæsenet, herunder at ressourcerne (også personaleressourcer) i sundhedsvæsenet anvendes i overensstemmelse med befolkningens behov samt åbenhed og transparens for befolkningen om prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Prioriteringsrådet kan eksempelvis foretage vurderinger af:

• Aktuelle sundhedspolitiske prioriteringer – fx indførelse af vederlagsfri fertilitetsbehandling til barn nummer to (svarende til DØRS-rapporter kapitel I),
• Eksisterende sundhedspolitiske prioriteringer – fx screenings- og vaccinationsprogrammer, patientrettigheder,
• Politiske målsætninger og initiativer – fx hjemmebehandling, tiltag der skal styrke folkesundheden bredt (svarende til DØRS-rapporter kapitel IV)
• Bredere tendenser i samfundet, som berører sundhedsvæsenets vilkår og patienternes forventninger og behandlingsmuligheder – fx private sundhedsforsikringer eller sundhedstilbud fra pensionsselskaber.
  
  

Vurderingerne kan med fordel være 360 graders vurderinger, der indebærer:

• Tiltagets sundhedsfaglige effekt på fx livskvalitet, levetid, gode leveår og lighed i sundhed – konsekvenser på individ niveau og befolkningsniveau
• Tiltagets samfundsmæssige effekt fx arbejdsudbud og sygefravær
• Tiltagets ressourcemæssige effekt fx træk på sundhedsfaglig arbejdskraft og økonomi
• Tiltagets etiske dimensioner fx afdækning af etiske dilemmaer og spørgsmål, herunder eventuel udtalelse og vurdering fra Det Etiske Råd.
  
  

Punkterne er inspireret af metoden fra medicinske teknologivurderinger og skal bidrage til, at der ikke alene foretages en økonomisk analyse af givne tiltag.

Det er ikke prioriteringsrådets opgave at vurdere prioritering af sundhedstiltag op imod prioriteringer inden for andre områder fx investeringer på forsvarsområdet.

Prioriteringsrådet skal ikke komme med ja/nej-anbefalinger. Hvis det på baggrund af prioriteringsrådets vurderinger besluttes, at konkrete tiltag skal implementeres, skal der være sammenhæng mellem beslutning om implementering og finansiering.

Nationalt Prioriteringsråd - organisering

Det Nationale Prioriteringsråd skal være et uvildigt organ, hvor der er armslængde mellem rådets arbejde og beslutningstagerne i lighed med Det Etiske Råd i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi. 

Med inspiration fra Det Økonomiske Råd sammensættes rådet af

• Et personligt udpeget formandskab der kan repræsentere sundhedsøkonomiske, organisatoriske og sundhedsfaglige kompetencer.
  
  

Formandskabet er ansvarlige for rådets rapporter. Formandskabet beslutter, hvilke emner der skal tages op i de enkelte rapporter, og det er formandskabet, der formulerer konklusionerne og kommer med anbefalinger inden for de analyserede områder.

Relevante ministerier, styrelser, organisationer mv. skal have lejlighed for at kommentere på rådets analyser og anbefalinger – vel at mærke når de er lavet. Kommentarerne medtages som bilag til rådets endelige rapport.

Der skal være mulighed for politikere og andre at komme med forslag til emner, som rådet skal behandle. Rådet ændrer ikke på, at der kan træffes politiske beslutninger om indførsel af nye tiltag i sundhedsvæsenet som i dag, men rådet giver politikerne mulighed for rådgivning og 360 graders vurderinger inden beslutning om nye tiltag træffes.

Prioriteringsrådets arbejde præsenteres løbende for Folketingets Sundhedsudvalg.

Rådet betjenes af eget sekretariat med mulighed for tilkøb af relevante ydelser f.eks. udarbejdelse af analyser, konkrete bidrag til rapporter, trække på særlig (sundhedsfaglig) ekspertise m.m. efter behov.